Ny forskning fastslår, at en psykiatrisk diagnose sjældent kommer alene.

Faktisk er det 47 procent af de psykiatriske patienter, der får en ny diagnose i løbet af de første 10 år efter deres første diagnose. Det fastslår et nyt studie fra Københavns Universitet, der kortlægger over 180.000 psykiatriske patienters diagnoseforløb i Danmark.

”Psykiske lidelser er dynamiske. De udvikler sig gennem livet. Derfor er det ikke overraskende, at der er så relativt stor diagnostisk udvikling hos patienterne,” siger Anders Jørgensen i en pressemeddelelse. Han er en af forskerne bag studiet og klinisk forskningslektor på Institut for Klinisk Medicin.

Studiet kortlægger detaljeret, hvilke sandsynlige og usandsynlige forløb, der er for de 20 mest udbredte psykiske diagnoser. Blandt de mest usikre, altså dem der med størst sandsynlighed ændrer sig, er diagnoserne akut psykose, misbrug og depression.

De tre hyppigste diagnoser bekræfter tendensen

Ser man på de tre hyppigste diagnoser, depression, misbrug og belastningsreaktion, er tendensen den samme.

60 procent af dem, der får diagnosen ’depressiv enkeltepisode’ får en ny diagnose inden 10 år. 20 procent skifter til ’periodisk depression’, 10 procent til ’belastningsreaktion’ og seks procent til personlighedsforstyrrelse.

52 procent af dem med misbrug får ny diagnose indenfor 10 år. Otte procent skifter til ’belastningsreaktion’, fem procent til ’personlighedsforstyrrelse’ og fem procent til skizofreni.

36 procent af dem med belastningsreaktion får ny diagnose inden 10 år. Otte procent skifter til diagnosen ’depressiv enkeltepisode’, syv procent til ’personlighedsforstyrrelse’ og seks procent til ’periodisk depression’.

Studiet kan bruges til at tilrettelægge sygdomsforløb

Når en patient får sin første diagnose, kan den pågældendes læge slå op i studiet og se, hvilket forløb tidligere patienter har haft i løbet af ti år.

"Hvis man som læge gerne vil tilrettelægge god behandling og fortælle patienter, hvad de kan forvente, så er det vigtigt at have tal på det. Ultimativt håber vi, det kan være med til forbedre behandlingen og sikre evidensbaseret opfølgning. Jo mere man ved om et sandsynligt sygdomsforløb, jo bedre kan man typisk behandle,” siger Anders Jørgensen i en udtalelse.

Du kan læse hele studiet her.