Med dagens regeringsgrundlag giver det mening at se tilbage for at få en fornemmelse af, hvor meget socialområdet plejer at fylde, når nye regeringer tiltræder. Derfor har NB-Social gennemgået samtlige regeringsgrundlag siden Helle Thorning-Schmidts første regering for at se, hvad partierne skrev om socialområdet.

Regering Helle Thorning-Schmidt (Socialdemokratiet, De Radikale og Socialistisk Folkeparti) - “Et Danmark, der står sammen”

Socialministre: 2011-2013 Karen Hækkerup (S) 2013-2014 Annette Vilhelmsen (SF) og 2014-2015 Manu Sareen (RV).

Ved Helle Thorning-Schmidt regeringen fyldte socialområdet en del. Der var et stort fokus på udsatte børn, et ønske om en kontanthjælps- og førtidspensionsreform, afskaffelse af kontanthjælpsloftet, bedre forhold for ældre og et opgør med sexarbejde.

Regeringen havde også fokus på udgifterne på det specialiserede socialområde. Her skrev regeringen:

Samtidig skal det specialiserede område, herunder anbringelsesområdet, underkastes en

analyse med henblik på at vurdere, om udgifterne anvendes bedst muligt. Analysen skal

føre frem til udarbejdelsen af en ny socialreform, der skal sikre en bedre sammenhæng

mellem en tidlig og forebyggende indsats, brugerindflydelse, kvalitet, faglighed og de

overordnede økonomiske rammer.

I regeringsgrundlaget kunne man under sundhedsafsnittet også læse om et stort fokus på psykiatrien, som man ville sidestille fysiske sygdomme. Derfor ville regeringen gennemføre en udrednings- og behandlingsgaranti for psykiatriske sygdomme.

Da regering Helle Thorning-Schmidt II ikke havde et nyt regeringsgrundlag, blev den behandlet under Helle Thorning-Schmidt I.

Regering Lars Løkke Rasmussen II (Venstre) - Sammen For Fremtiden

Socialminister: 2015-2016 Karen Ellemann (V).

Ved Lars Løkke Rasmussens lille Venstreregering fyldte socialpolitikken væsentligt mindre i regeringsgrundlaget end de øvrige regeringers, da der kun var skrevet en side om emnet. Meget handler om at få mere dokumentation for indsatserne.

Regeringen vil arbejde for, at der i socialpolitikken fokuseres på løsninger og redskaber, der

gør en reel forskel. Der er behov for mere faktuel viden om, hvad der virker. Derfor skal

arbejdet med at indsamle og systematisere data styrkes. Og en langt større del af hjælpen

til socialt udsatte børn og voksne skal organiseres, så aktørerne kan lære af hinanden og

udbrede effektive metoder.

Derudover ville regeringen give en effektiv hjælp til dem, der voksede op under trange kår. Derudover handlede meget om udsatte børn, magtanvendelse mod anbragte børn og unge, bekæmpelse af ufrivillig hjemløshed og forbedring af stofmisbrugsbehandlingen.

Regering Lars Løkke Rasmussen III (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) - For et friere, rigere og mere trygt Danmark

Socialminister: 2016-2019 Mai Mercado (K).

Ved VLAK-regeringen kommer socialpolitikken igen i fokus. Ligesom V-regeringen har de et stort fokus på, at socialpolitikken skal være databaseret. Derudover var der en række øvrige fokuspunkter.

Ligesom Thorning-Schmidt regeringen var der igen fokus på udgifterne på det specialiserede socialområde, hvilket giver mening eftersom udgifterne på det her tidspunkt så småt begynder at stige igen:

Der skal være større gennemsigtighed og bedre sammenhæng mellem ydelse, pris og

kvalitet på det specialiserede socialområde, og tilbageværende barrierer for personers frie

valg skal afdækkes, ligesom det skal være enklere at navigere mellem de forskellige tilbud.

I modsætningen til tidligere regeringsgrundlag var der direkte et afsnit om borgere med handicap, hvor regeringen ville have flere af dem i uddannelse eller job.

Derudover ville regeringen gennemføre det sociale frikort, handlingsplan for færre hjemløse, sociale investeringer for færre voksne samt flere billige boliger.

Regering Mette Frederiksen I (forståelsespapir mellem Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, De Radikale og Enhedslisten) - Retfærdig retning for Danmark

Socialminister: 2019-2022 Astrid Krag (S).

Hos Mette Frederiksens socialdemokratiske regering var der også et stort socialpolitisk fokus. Særligt i forhold til børn. Blandt andet om børnefattigdom og mistrivslen blandt børn og unge.

I forståelsespapiret fastslår partierne, at pengene skal følge den demografiske udvikling.

En ny regering skal føre en velfærdspolitik, hvor pengene følger med, når der bliver flere børn og ældre, hvor velfærden gradvist udbygges, og hvor der skabes et mere sammenhængende Danmark.

Derudover står der i forståelsespapiret, at partierne ville have en evaluering af det specialiserede socialområde samt en tiårsplan for psykiatrien.

Slutteligt var der en række øvrige socialpolitiske forslag som at nedbringe antallet at hjemløse, fjerne noget af brugerbetalingen ved tandlæge besøg, igangsætte opgør med kviklån og give stofmisbrugere et id-kort, som skulle sikre dem mere hjælp.