"Det her er jo en vanvittig spændende mulighed for både Frivilligrådet og civilsamfundet. Der er et stort, momentum lige nu både for projektet og stor politisk bevågenhed på målgruppen," siger Frivilligrådets formand Anna Bjerre.

"Det her er jo en vanvittig spændende mulighed for både Frivilligrådet og civilsamfundet. Der er et stort, momentum lige nu både for projektet og stor politisk bevågenhed på målgruppen," siger Frivilligrådets formand Anna Bjerre. - Foto: PR-Foto, Frivilligrådet, Rune Lundø Photography

Efter stort fokus: Frivilligrådet står for nyt projekt om unge uden job og uddannelse

Siden statsministerens nytårstale har der været et stort politisk fokus på unge uden job og uddannelse. Nu skal et nyt projektet afprøve en model med fokus på netop unge uden job og uddannelse.

Udgivet: 30/03/2023

Mads Høyer Hansen

Redaktør

Del artiklen:

Omkring 45.000 unge står uden job eller uddannelse. Spørgsmålet er, om et nyt projekt med Frivilligrådet i spidsen kan gøre noget ved det høje tal.

Rådet skal nemlig afprøve en ny model for tværsektorielle partnerskaber med særligt fokus på unge uden for job og uddannelse.

"Det her er jo en vanvittig spændende mulighed for både Frivilligrådet og civilsamfundet. Der er et stort, momentum lige nu både for projektet og stor politisk bevågenhed på målgruppen. Det er en unik mulighed, for at være med til at definere problemstillingen og konkretisere målgruppen, som partnerskabet skal, arbejde med," siger formand for Frivilligrådet, Anna Bjerre.

Hun hæfter sig ved de mange projekter, der allerede arbejder med unge uden for job og uddannelse.

"Der er stærke kræfter og gode initiativer, som hjælper den her målgruppe. Derfor er vi meget bevidste om, at række ud, arbejde sammen og stå på skuldrene af de indsatser og den viden, som allerede virker."

Projektet, som løber frem til og med 2025, er igangsat af forligskredsen bag SSA reserveaftalen for 2022-25 og tager sit afsæt i Civilsamfundsstrategien. Formålet er at definere og igangsætte indsatser som, kan hjælpe unge uden for job og uddannelse og samtidig afprøve en ny proces i arbejdet med at danne partnerskaber.

For at sikre en tværsektoriel dialog om udfordringer og løsninger har Frivilligrådet planlagt en åben proces frem mod etableringen af partnerskabet. Derfor bliver første skridt afholdelse af et stormøde og en række temamøder, som skal give indsigt i målgruppen og virksomme indsatser, men også give mulighed for, at relevante aktører kan melde sig på banen i forhold til at være en del af partnerskabet.

"Vi afholder stormøde allerede i april, hvor vi inviterer aktører fra både civilsamfundet, det offentlige og private, som har med målgruppen at gøre. Der er tale om en bredspektret gruppe af unge, så derfor inviterer vi også bredt ud med henblik på at få yderligere indsigt i hvilke initiativer, der eksisterer og fungerer," siger Anna Bjerre.

Sideløbende med erfaringsindsamlingen udarbejder VIVE en forskningsbaseret vidensafdækning om målgruppens problematikker inden for uddannelse og beskæftigelse samt viden om effektive indsatser.

Sidst opdateret: 30/03/2023 - 11:56

Emner: Ungeindsats

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Social er en nicheportal om det specialiserede socialområde samt socialpolitik. Portalens formål er at sikre aktørerne inden for socialområdet substantiel information om sociallovgivningen og det specialiserede specialområde.
Vi ser på de sociale og økonomiske effekter af den gennemførte politik – på Christiansborg såvel som i kommunerne.

Læs mere om NB-Social her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]