Forbruget af nikotin- og tobaksprodukter stiger blandt børn og unge.

Det viser en ny undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SDU). Undersøgelsen er udarbejdet for Sundhedsstyrelsen.

Således bruger 35,1 procent - svarende til en tredjedel - af børn og unge mellem 15 til 29 år dagligt eller lejlighedsvist produkter såsom cigaretter, snus og nikotinposer.

Det er en stigning fra 2020, hvor det gjaldt 26,3 procent, som svarer til en fjerdedel.

Nanna Jarlstrup, der er en af forskerne bag rapporten fra SDU, kalder det "en markant stigning".

- Derudover finder vi, at det særligt er de nyere produkter som e-cigaretter og røgfrie nikotinprodukter, som virker til at være særligt populære blandt de helt unge. Det er selvfølgelig bekymrende, siger hun.

Særligt forbruget af røgfrie produkter stiger, mens færre ryger cigaretter.

Fra 2020 til 2022 er andelen, der dagligt eller lejlighedsvist bruger røgfrie nikotinprodukter, steget fra 9,1 procent til 12,9 procent.

Sundhedsminister Sophie Løhde (V) kalder udviklingen "stærkt bekymrende".

- Nikotin er nemlig både sundhedsskadelig og afhængighedsskabende. Derfor skal vi have vendt udviklingen og forebygge, at børn og unge bliver afhængige af nikotin, siger hun.

Stigningen i forbruget er set inden for alle aldersgrupperne, men der er flest, som bruger røgfrie produkter blandt de 18-24-årige. Her bruger 17,4 procent det.

- Vi ser desværre også, at forbruget af nogle af de ulovlige produkter stiger. Det er for eksempel de nye engangs-vapes puff bars, siger Nanna Jarlstrup.

Puffbars er en form for e-cigaret, som ikke indeholder tobak, men som har et højt indhold af nikotin og smager af frugt eller slik.

- De er virkelig populære blandt de helt unge. Dem er der sket en stigning i brugen af over det seneste år, siger Nanna Jarlstrup.

- De er ikke lovlige at sælge i Danmark, men vi kan se, at de er tilgængelige for de unge, fordi de anvender dem.

Mens forbruget af røgfrie nikotinprodukter stiger, falder altså andelen af de børn og unge, som ryger cigaretter.

I 2020 var der 20,1 procent, der røg cigaretter. Det er i 2022 faldet en smule til 19 procent.

Faldet er drevet af, at færre 18-24-årige ryger cigaretter. Til gengæld er der flere mellem 15 og 17 år, som ryger dagligt eller lejlighedsvist.

- Forbruget af cigaretter er faktisk faldet i aldersgruppen 18-24 år. Desværre ser vi så en stigning i forbruget af andre produkter, siger forskeren.

Hun siger, at faldet i cigaretforbruget blandt de 18-24-årige måske kan hænge sammen med en række tiltag, der blev indført i forbindelse med den nationale tobakshandleplan i 2020.

Handleplanen indeholder en række tiltag såsom røgfri skoletid på grundskoler og ungdomsuddannelser, at tobakken gemmes væk i butikker, og at der ikke må være andre smage end mentol og tobak i blandt andet e-cigaretter.

Priserne på cigaretter og andre tobaksprodukter blev også sat op, så de fra 1. januar 2022 koster 60 kroner.

Mange af tiltagene er trådt i kraft.

Dataindsamlingen til den nye undersøgelse fandt sted fra 14. september til 21. november 2022. 9369 personer i aldersgruppen har svaret på et spørgeskema.

Minister vil sætte afgift op for at stoppe unges nikotinforbrug

Regeringen er indstillet på at sætte afgiften på nikotinprodukter op for at modvirke, at flere børn og unge forbruger dem.

Det siger sundhedsminister Sophie Løhde.

- Jeg er klar til at se på hele værktøjskassen, for vi kan ikke tage et initiativ og tro, at problemet er løst, siger Sophie Løhde i en skriftlig kommentar.

- Vi skal gøre flere ting, og vi er eksempelvis indstillede på at sætte afgiften op på nikotinprodukter, men også bedre kontrol med salget og håndhævelse af reglerne, så børn og unge under 18 år ikke kan købe produkterne.

/ritzau/Høyer