Regeringens planer om at de mest udsatte skal helt ud af beskæftigelsessystemet sker i erkendelse af, at man er gået for vidt.

Det mener Flemming Larsen, arbejdsmarkedsprofessor ved Institut for Politik og Samfund ved Aalborg Universitet.

"For langt de flest mennesker gælder det, at de gerne vil i beskæftigelse. Men man har nok trukket den for langt. Vi har udvidet og udvidet målgruppen for beskæftigelsespolitikken, men jeg ser det her som erkendelse af, at vi har trukket den for langt," siger Flemming Larsen.

Udtalelsen kommer på baggrund af, at 9.000 af de mest udsatte hjemløse, misbrugere og psykisk sårbare ifølge flere kilder, NB-Beskæftigelse har talt med, ikke længere skal have deres daglige gang i jobcentrene.

Da den daværende beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) for snart ti år siden stod i spidsen for reformen af førtidspensionen lød argumentet, at ingen skulle efterlades på perronen.

"Siden er der brugt enormt store ressourcer ude i kommunerne på de mennesker, som befinder sig i grænselandet mellem, om de vil kunne påtage sig beskæftigelse eller ej," fortæller Flemming Larsen.

Han mener ikke længere, det bør være et mål i sig selv, at alle skal i beskæftigelse.

"At have fokus på beskæftigelse er sådan set fornuftigt og i tråd med de fleste borgeres drømme og forhåbninger. Men nogle af de krav, vi stiller, skaber nogle udfordringer, fordi de i virkeligheden stresser mange mennesker."

"Derfor bliver det store pres imod beskæftigelse i virkeligheden hæmmende for mange. Vi presser og stiller stadig større krav, uden at vi lytter til borgerne. Jeg synes ikke, man skal droppe tanken om, at man kan finde beskæftigelse i et eller andet omfang til langt de fleste. Men vi bliver nødt til at have et større fokus på andre aspekter også," mener Flemming Larsen.

Han håber derfor, at regeringen reelt mener det, når det fremgår af regeringsgrundlaget, at de mest udsatte fremover skal have en bredt funderet indsats med afsæt i det enkelte menneskes konkrete udfordringer.