Socialministeren er klar til at se på Barnets Lov.

Socialministeren er klar til at se på Barnets Lov. - Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix (arkiv)

Minister åbner for ændring af Barnets Lov

Efter kritik er socialminister Pernille Rosenkrantz-Thiel klar til at justere Barnets Lov, så både børn i misbrugs- og voldsramte familier kan få psykologhjælp uden samtykke fra forældrene.

Udgivet: 20/04/2023

Mads Høyer Hansen

Redaktør

Del artiklen:

Socialminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) er klar til at justere Barnets Lov. Det sker efter Mødrehjælpen og flere ordførere har udtrykt bekymring for forskelsbehandling i loven, da kun børn i misbrugsfamilier får adgang til psykologhjælp uden samtykke fra barnets forældre.

Det skriver Altinget.

"Jeg kan ikke forstå, hvorfor man skal kunne få én behandling, hvis man har forældre, der er misbrugere, uden samtykke fra forældre, og en anden, hvis man er udsat for vold," sagde ministeren i forbindelse med førstebehandlingen fredag den 14. april.

Hos Mødrehjælpen glæder direktør Ninna Thomsen sig over ministerens åbning overfor en ændring af loven. Ifølge hende er der nemlig lige nu børn i voldsramte familier, der ikke kan få den rette hjælp, da det kræver samtykke.

I ugen op til førstebehandlingen kunne socialdemokratiets socialordfører, Camilla Fabricius, ellers ikke garantere, at regeringen ville løsne op for kravet om forældresamtykke til psykologbehandling for voldsramte børn.

Men nu er det altså noget, der skal ses på i udvalgsarbejdet, fastslår ministeren.

Kort om Barnets Lov

Barnets Lov indeholder en række store ændringer og giver flere rettigheder til børn. En af de helt store ændringer er, at kommunerne forpligtes til at lave børnefaglige undersøgelser af søskende, hvis et barn i familien anbringes.

Derfor forventer ministeren også, at loven vil føre til flere anbringelser.

Samtidigt vil det også være mulighed for at træffe afgørelser om bortadoption og anbringelse før barnets fødsels.

Sidst opdateret: 20/04/2023 - 12:52

Emner: Udsatte

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Social er en nicheportal om det specialiserede socialområde samt socialpolitik. Portalens formål er at sikre aktørerne inden for socialområdet substantiel information om sociallovgivningen og det specialiserede specialområde.
Vi ser på de sociale og økonomiske effekter af den gennemførte politik – på Christiansborg såvel som i kommunerne.

Læs mere om NB-Social her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]