Ny forskning afliver myte: Ikke altid bedst med tidlige sociale indsatser

Der er ikke et tidspunkt i et barns liv, hvor de er særlig formbare. Tidlige investeringer er ikke altid de mest effektive. Derfor skal man sætte ind på de relevante tidspunkter i barnets udviklingstrin.

Udgivet: 02/05/2023

Mads Høyer Hansen

Redaktør

Del artiklen:

På socialområdet taler man ofte om fordelene ved at arbejde præventivt og gribe tidligt ind. Men nu viser et nyt studie fra ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed, at det ikke altid er de tidlige investeringer, der er de mest effektive.

Ifølge rapporten findes der ikke ét specifikt alderstrin, hvor et barns liv er særlig formbart. Det varierer nemlig alt efter hvilket aspekt af børns udvikling, der undersøges. Der er også markante kønsforskelle.

Derfor skal man sætte ind på de relevante tidspunkter i barnets udvikling.

Eksempelvis er nogle aspekter af livet følsomme overfor forældrenes økonomiske ressourcer tidligt i barndommen, mens andre først er det senere.

Studiet undersøger om sammenhængen mellem forældres økonomiske ressourcer og børns udvikling varierer på tværs af børnenes alder.

(Artiklen fortsætter under billedet)

null

Der er størst sammenhæng mellem forældrenes økonomiske ressourcer og børnenes eksamenskarakter i matematik i 9. klasse er størst i førskolealderen.

Samtidigt varierer børns samlede uddannelseslængde som 30-årige mest med forældrenes ressourcer gennem skolealderen. Derudover er sammenhængen mellem forældres ressourcer og børns kriminalitet stærkest fra skolestart og frem til starten af 20'erne.

Store kønsforskelle

Der er også markante kønsforskelle. Sammenhængen mellem forældres ressourcer og børns testscorer stærkere blandt piger end drenge, mens sammenhængen er stærkere blandt drenge, når det kommer til kriminalitet.

Så er sammenhængen mellem forældrenes ressourcer og børns liv ikke altid stærkest på de samme alderstrin. Sammenhængen mellem sproglige færdigheder som 11-årig og

forældrenes ressourcer stærkest i barnets første leveår for drenge, men i indskolingsalderen for piger.

Sidst opdateret: 02/05/2023 - 13:17

Emner: Ungeindsats

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Social er en nicheportal om det specialiserede socialområde samt socialpolitik. Portalens formål er at sikre aktørerne inden for socialområdet substantiel information om sociallovgivningen og det specialiserede specialområde.
Vi ser på de sociale og økonomiske effekter af den gennemførte politik – på Christiansborg såvel som i kommunerne.

Læs mere om NB-Social her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]