Man kan godt blive lidt forvirret, når man følger debatten på det specialiserede socialområde. Særligt når det kommer til, hvilken retning socialområdet skal.

På den ene side har du en socialminister i form af Pernille Rosenkrantz-Theil (S), der taler om guldstandarder og ønsket om at ophæve stavnsbåndet for borgere med handicap.

På den anden side har du nu en række markante forslag i en rapport fra Ekspertudvalget med Torben Tranæs i spidsen, der netop lægger op til en større lokal selvbestemmelse på socialområdet.

Hvor den ene vej har et stort fokus på faglige hensyn og flere nationale kvalitetsstandarder i form af en specialeplan, har den anden langt større fokus på økonomi og de økonomiske konsekvenser af de forskellige indsatser.

(Se en oversigt over forskellene i ministerens retorik og Tranæs-rapporten nederst i artiklen.)

Så er det, man hurtigt mister orienteringen, for hvad skal kommunerne så forholde sig til på socialområdet?

Ekspertudvalg vil genskabe prioriteringsrum

Rapportens 11 forslag lægger op til en markant anderledes socialpolitik i Danmark, hvor økonomien skal spille en langt mere central rolle.

Et af de overordnede hensyn, som anbefalingerne er skrevet ud fra, er, at det skal være muligt for kommunerne at prioritere på velfærdsområderne - både det almene og specialiserede. Modsat i dag hvor kommunerne i højere grad skal prioritere det specialiserede socialområde.

"Når man taler klassekoficient i 5. klasse, kan man ikke gå ind og lave en behovsvurdering. Og der er heller ikke nogen rettigheder. På det specialiserede socialområde, skal man lave behovsvurderinger, som kan prøves i Ankestyrelsen, og der er også en lang række rettigheder," har formanden for udvalget, Torben Tranæs sagt til NB-Social.

‎

Han fortsatte:

"Derfor vinder det specialiserede socialområde altid over almenområdet, når begge skal holdes inden for samme budgetramme."

Af den årsag vil man genskabe det prioriteringsrum, som der er i serviceloven, men som forsvinder i praksis, ifølge ekspertudvalget.

Konsekvensen er et paradigmeskifte i socialpolitikken, der bliver mindre rettighedsstyret og mere lokalt styret.

Ministeren lovede noget andet

Selvom socialministeren for nylig i et brev til toppen af Kommunernes Landsforening (KL) anerkendte, at hun selvfølgelig bakkede op om økonomiaftalen for 2023 på trods af sine løfter om guldstandarder, så er der lang vej fra ministerens retorik i forbindelse med specialeplanlægningen og så anbefalingerne her.

Et tydeligt eksempel er, ministeren med specialeplanen har lagt op til flere regler på socialområdet. I forbindelse med et samråd i februar sagde ministeren:

"Når vi taler om det her område, så taler vi om noget, hvor kvalitetsstandarderne ikke er der, de findes simpelthen ikke. [...] På handicapområdet er det nok en god ide, at vi indfører nogle kvalitetsstandarder, og det vil sige, at der er manøvren en anden."

Her hæftede hun sig meget ved, hvad hun mente var et stavnsbånd for borgere med handicap. Hvor man kunne risikere at miste støtten ved at flytte til en anden kommune, selvom man ellers havde kæmpet for den længe.

Det skulle nye kvalitetsstandarder - guldstanderne - lave om på.

Men skal de så det? For med Ekspertudvalgets anbefalingerne, bliver der jo netop lagt op til flere og ikke færre kommunale forskelle. Hvor økonomien skal vægte ligeså højt som en guldstandard.

Økonomiforhandlingerne bliver afgørende

Det er selvfølgelig ikke givet, at regeringen bakker Ekspertudvalgets anbefalinger op. Det ville jo ikke være første gang i verdenshistorien, at et udvalgs anbefalinger blev skudt til hjørne.

Men kommunedanmark er klar. Der gik ikke mange minutter fra Ekspertudvalgets anbefalinger blev offentliggjort, til at KL bakkede dem fuldhjertet op.

”Vi har i flere år efterlyst bedre muligheder for at holde budgetterne og efterlyst opbakning til de svære prioriteringer fra regeringens side. Ekspertudvalget har nu leveret bud på flere glimrende løsninger," siger Martin Damm, formand for KL, i en pressemeddelelse og fortsætter:

"De skal selvfølgelig alle sammen hurtigst muligt omsættes til praksis. Det vil blive et centralt tema i økonomiforhandlingerne. Det er afgørende, at der sker noget nu, som kan vende udviklingen, så vi ikke står med en milliardstor regning igen til næste år."

Netop derfor bliver økonomiforhandlingerne afgørende for, hvad regeringens ambitioner er for handicapområdet. For hvis der ikke skal være kommunale forskelle, kan regeringen jo bare vælge at give penge til kommunerne, som de har afvist at gøre de seneste år.

Går regeringen og KL derimod videre og omsætter anbefalingerne til praksis, så bliver det tydeligt, at regeringen hopper med på Ekspertudvalgets sparekurs. Så kommer der netop besparelser og store forskelle på handicappolitikken fra kommune til kommune. Og det på trods af socialministerens løfter om de mange positive konsekvenser af guldstandarderne.