Ekspertudvalget med Torben Tranæs i spidsen, der skal sikre en bæredygtig og faglig udvikling på socialområdet, har netop fremlagt sin første delrapport.

Rapporten har et særligt fokus på økonomidelen af kommissoriet og kommer med sine foreløbige anbefalinger nu her, så de kan bruges i økonomiforhandlingerne.

Her lægger udvalget blandt andet op til, at der skal være bedre mulighed for, at kommunerne selv kan lægge et lokalt serviceniveau - men også at fastholde det i løbet af budgetåret.

"Det prioriteringsrum, der ligger i serviceloven, ser ud til i praksis ikke rigtigt at være der, fordi det bliver klemt af andre ting. Det lægger vi op til, at man sørger for at genetablere, så man reelt har mulighed for at have et betydeligt spillerum til at sige, hvad er det politisk, vi vil have, at serviceniveauet er i vores kommuner," siger formanden for ekspertudvalget, Torben Tranæs, til NB-Social.

En konsekvens af det er, at økonomiske hensyn og helhedshensyn kommer til at veje tungere i de kommunale afgørelser. Ifølge serviceloven kan kommunerne faktisk allerede i dag inddrage økonomiske hensyn i deres afgørelser.

Som det er i dag, har de stigende udgifter på det specialiserede socialområde store konsekvenser for almenområdet og serviceniveauet lokalt. Både på grund af, at områderne hører under samme udgiftsramme, og en kommune selvfølgelig skal overholde serviceloftet, men også fordi, der er mange rettigheder på det specialiserede socialområde, som en kommune skal leve op til.

"Når man taler klassekoficient i 5. klasse, kan man ikke gå ind og lave en behovsvurdering. Og der er heller ikke nogen rettigheder. På det specialiserede socialområde, skal man lave behovsvurderinger, som kan prøves i Ankestyrelsen, og der er også en lang række rettigheder," siger Torben Tranæs og fortsætter:

"Derfor vinder det specialiserede socialområde altid over almenområdet, når begge skal holdes inden for samme budgetramme."

Ifølge Tranæs er det specialiserede socialområde et område, hvor alting spiller sammen. Der er en stor mængde lovgivning, hvor der ofte er internationale konventioner bag. Samtidigt er der en række tilsyn, der holder øje med praksis.

Kronisk underudbud på botilbudsområdet presser økonomien

Ekspertudvalget har identificeret en række strukturelle udfordringer på det specialiserede socialområde - navneligt ved botilbudsområdet, hvor der gennem en årrække har været en markant prisudvikling.

Problemet med botilbudsområdet bredt set er, at der er, hvad Torben Tranæs kalder et kronisk underudbud.

"Kommunerne står stort set alle sammen i den situation, at de mangler pladser. Det er aldrig sundt for priserne, når der er et kronisk underudbud på et marked."

Når der så er et kronisk underudbud, og man som kommune tit står i en akut situation med en borger, der mangler en plads, så vil den ekstra kapacitet, man henter ind, være hvad Tranæs kalder marginal kapacitet. Det er ofte de dyreste pladser, og det sker, fordi kommunerne ikke har haft mulighed for at planlægge, da området er kendetegnet af store usikkerheder.

En af grundene til, der er det kroniske underudbud er, at der er svage incitamenter for kommunerne til at etablere kommunale botilbud.

"Man påtager sig en betydelig risiko ved at bygge, og man skal bruge af sin anlægsramme. Så det er nærliggende som kommune at vente, og lade de andre bygge og så bruge deres pladser."

En anden incitamentsproblematik er, om man bygger efter serviceloven, hvor man både kan have midlertidige- og længerevarende botilbud, eller om man bygger alment og bruger almenloven til at etablere botilbud, hvor man kun kan have længerevarende.

Man kan også bygge privat, hvor man både må have midlertidige- og længerevarende botilbud.

"Hvis man bygger efter serviceloven, er man under anlægsrammen. Bygger man alment, er man ikke underlagt anlægsrammen - ligesom de private ikke er. Så det, der styrer, hvad det er, man bygger og dermed den sammensætning af botilbud, man får, det er incitamenter, der ikke har noget at gøre med det fremtidige behov," siger Torben Tranæs.

Kombinerer man botilbudsproblematikken med samspillet mellem tilsynene og eksempelvis magtanvendelsesreglerne, muligheden for at vælge alternative tilbud, der kan være dyrere end det, kommunen har visiteret en til samt selvmøderprincippet, som der for eksempel er på herberg, får man et område, der er meget svært at styre økonomisk.

Området kan organiseres bedre

Selvom det specialiserede socialområde er dilemmafyldt, så har Tranæs-udvalget i deres arbejde haft alt oppe at vende. Der har med andre ord ikke været nogle hellige køer, man ikke turde forholde sig til.

Det efterlader også Torben Tranæs med et indtryk af, at der er plads til forbedringer, uden at det bliver dyrere.

"Vi har et indtryk af, at man samlet set ville kunne organisere sig bedre på det her område, og så få mere omsorg og bedre livskvalitet for de samme penge."

Det er noget af det, udvalget kommer til at se nærmere på i efteråret.

Delrapporten, der udkommer i dag, er kun den første af sin slags. Det betyder, at udvalget fortsætter arbejdet og blandt andet vil se nærmere på, hvordan man i andre lande tilgodeser borgeren i fortolkningen af de forskellige konventioner på blandt andet handicapområdet.

Derfor mener Torben Tranæs også, at udvalget med dagens delrapport har taget et godt skridt hen imod at sikre en bæredygtig og faglig udvikling på det specialiserede socialområde.

Udvalget var på grund af folketingsvalget og den lange regeringsdannelse fire måneder forsinket, da det oprindeligt kun havde fået 12 måneder til at løse opgaven.

Som konsekvens har ekspertudvalget fået forlænget tidsrammen, så det arbejder videre i 3. og 4. kvartal i 2023.