Selvom regeringen har ønsker om det modsatte, så er der stadig mange børn og unge, der udsættes for tvang i psykiatrien. Det viser Sundhedsstyrelsens nye rapport, der har set på perioden 1. juli 2022 til 30. juni 2023.

Ser man på de seneste ti år, er der sket en stigning i antallet af børn og unge, der har været udsat for en eller flere tvangsforanstaltninger.

I alt har 5.686 voksne og 342 børn og unge været udsat for en eller flere former for tvang i psykiatrien i perioden.

Selvom antallet er faldet lidt siden sidste år, er det stadig på et højt niveau, når man ser på de seneste ti år.

Regeringen har flere gange understreget - seneste ved præsentationen har regeringens forslag til fordelingen af psykiatrimidler i 2024, at den vil styrke indsatsen for at nedbringe anvendelsen af tvang i psykiatrien med særligt fokus på børn og unge samt de mest indgribende tvangsformer.

De seneste 10 år har der været store udsving, når det kommer til, hvor mange voksne, der er udsat for en eller flere tvangsforanstaltninger. Efter en stor stigning, skete der et stor fald fra 2020 til 2021 og 2021 til 2022. Men i 2022 til 2023 sker der så en stigning igen, hvilket betyder, vi er på et højere niveau end for ti år siden.

Stigning i antallet af bæltefikseringer

Ganske opsigtvækkende er der dog sket en stigning i antallet af bæltefikseringer. Det er første gang i den tiårige periode, at man ser en stigning i antallet af bæltefikseringer.

Det er særligt de kortvarige bæltefikseringer, der stiger.

Hvor antallet af bæltefikseringer fra 1. juli 2021 til 30. juni 2022 lå på 4212, er antallet steget til 4722 i den seneste periode.

Generalsekretær i Bedre Psykiatri, Jane Alrø Sørensen, er nedslået over udviklingen.

Hun udtaler til Ritzau:

"Når antallet af bæltefikseringer stiger, er det fordi, at situationen i psykiatrien er alvorlig. Der er ingen sammenhæng mellem den mængde ressourcer, psykiatrien har til rådighed, og antallet af patienter, som har brug for hjælp."

Udover stigningen i bæltefikseringer kan man se, at anvendelsen af fastholdelser og akut beroligende medicin med tvang er steget med over 50 procent siden 2011-2013.

Fakta:

Lov om anvendelse af tvang i psykiatrien

Psykiatriloven giver hjemmel til, at indlæggelse og behandling kan indledes eller fortsættes uden patientens informerede samtykke. Tvangsindlæggelsen eller tvangstilbageholdelsen må dog kun finde sted, såfremt patienten er sindssyg (psykotisk) eller befinder sig i en tilsvarende tilstand, og det vil være uforsvarligt ikke at frihedsberøve den pågældende af hensyn til patientens helbred eller for at afværge nærliggende fare for patienten selv eller andre. Tvang kan i henhold til psykiatrilovens § 1, stk. 2 udelukkende finde sted i forbindelse med indlæggelse og behandling på psykiatrisk eller børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling på offentlige sygehuse.

Psykiatriloven regulerer en række tvangsforanstaltninger, men det følger af mindstemiddelsprincippet, at tvang ikke må benyttes, før der er gjort, hvad der er muligt for at opnå patientens frivillige medvirken, jf. psykiatrilovens § 4, stk. 1.

Der er to vejledninger, der knytter sig til psykiatriloven, hhv. vejledning nr. 9552 om anvendelse af tvang m.v. i psykiatrien af 10. august 2020 og vejledning nr. 9554 om registrering af tvang m.v. i psykiatrien af 10. august 2020.

Fordi tvangsanvendelse er så indgribende, er der retssikkerhedsgarantier knyttet til beslutninger om tvangsanvendelse. Bl.a. skal patienter, der udsættes for tvang, have beskikket en patientrådgiver, tvangen skal protokolføres og indberettes, og patienten har mulighed for at klage over tvangsindgrebet og skal modtage en eftersamtale.