Social- og Boligministeriet indtager i en ny analyse fra Kommunernes Landsforening en 2. plads, når det kommer til at gennemføre lovgivning i 2023, der giver mere statslig administration.

Frem mod 2030 skal kommunerne og regionerne som bekendt spare 3 milliarder på administration. Men når den statslige administration vokser, kan det give udfordringer for kommunerne.

Sammenhængen er, at når der sker en opnormeringen i departementer og statslige styrelser, vil det kunne medføre nye opgaver til kommunerne. Eksempelvis nye indberetningskrav.

Derfor har KL lavet en analyse, hvor foreningen med udgangspunkt i lovprogrammerne fra 2018 til 2023 har fundet lovgivning med statslig administrative mer- og mindreudgifter. Læs mere om hvordan nederst i artiklen

Overordnet kan man se, at Folketinget i den femårige periode har vedtaget ca. 218 nye love, hvor der er afsat ca. 2 milliarder kroner til opgaver i departementer og styrelser.

Ser man på 2023 alene, indtager Social-, Bolig- og Ældreministeriet en solid 2. plads. Her er der gennemført love, der betyder, at der er brugt 22,9 millioner kroner mere på statslig administration.

Det er kun Skatteministeriet, der overgår Socialministeriet, da Skatteministeriet topper listen i 2023 med 88,1 millioner.

Et stykke under Socialministeriet er Indenrigs- og Sundhedsministeriet med 11,4 millioner og Erhvervsministeriet med 10,3 millioner, der er på henholdsvis en 3. og 4. plads.

Ser man over hele perioden bliver 2023 særligt iøjnefaldende. De øvrige år har Socialministeriets love medført markant færre udgifter til departementer og styrelser.

Bemærk: I forbindelse mere flere rokaderne er Socialministeriet blevet samt sammen med forskellige ministerier - Indenrigsministeriet, Ældreministeriet og nu Boligministeriet. Derfor kan udgifterne også komme fra enten ældre- eller indenrigsområdet. I 2023 er det dog primært socialområdet, der udløser udgifterne.

Det sociale frikort og barnets lov giver flere merudgifter

Ser man nærmere på, hvorfor Socialministeriet kommer så højt op i 2023, skyldes det blandt andet det sociale frikort og barnets lov.

To love om det sociale frikort, L11 og L119, giver merudgifter for henholdsvis 3,7 millioner og 12,8 millioner.

Hvor der ved L11 kun er tale om offentlige merudgifter, er der ved L119 tale om midler, der skulle bruges på visitering og klagesagsbehandling.

Barnets lov giver merudgifter til Ankestyrelsen, Familieretshuset, domstolene og statslige advokatbistand på 4,7 millioner.

Sådan har KL gjort:

KL har gennemgået alle stadfæstede lovforslag i lovprogrammerne: 2018/2019, 2019/2020, 2020/2021, 2021/2022 og 2022/2023. Her er alle mer- og mindreudgifter blevet identificeret gennem lovens bilag ”loven som fremsat” under afsnittet ”Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige.”

Der er alene angivet beløb, hvis loven har haft konsekvenser i det pågældende år.

Der er dog en vis usikkerhed, da lovene kan være justeret undervejs i behandlingen og på grund af den nødvendige skønsmæssige vurdering af lovens administrative konsekvenser.