KL-formand Martin Damm (V, til højre i billedet) og næstformand Jacob Bundsgaard (S) ankom fredag morgen foran Finansministeriet, hvor de skal have et møde med finansminister Nicolai Wammen om håndteringen af økonomien på det specialiserede socialområde.

KL-formand Martin Damm (V, til højre i billedet) og næstformand Jacob Bundsgaard (S) ankom fredag morgen foran Finansministeriet, hvor de skal have et møde med finansminister Nicolai Wammen om håndteringen af økonomien på det specialiserede socialområde. - Foto: Christina Yoon / NB-Økonomi

Regeringen og KL mødtes fredag om det specialiserede socialområde

KL og regeringen har fredag morgen møde om det specialiserede socialområde, hvor de skal diskutere, hvilke dele af Tranæs-udvalgets anbefalinger, der skal implementeres.

Udgivet: 28/01/2024

Christina Yoon

Politisk journalist

Del artiklen:

Nu rykker regeringen på det specialiserede socialområde.

Det sker, efter regeringen i årevis har lovet KL (Kommunes Landsforening) i den ene økonomiaftale efter den anden at gøre noget ved det specialiserede socialområde, da udgifterne bare bliver ved med at stige, uden at kommunerne er blevet kompenseret økonomisk.

Fredag den 26. januar havde finansminister Nicolai Wammen (S) indkaldt KL-toppen til et møde. Her nåede NB-Økonomi forud for mødet at få et interview med KL-formand Martin Damm (V) og næstformand Jacob Bundsgaard (S).

Forventningerne til mødet var, at det skulle handle om afbureaukratisering med fokus på at nedbringe kommunernes administrative omkostninger, men det specialiserede socialområde var også på dagsordenen, afslørede Martin Damm.

"Vi har et stort aftalepunkt på dagsordenen i dag, der var med i økonomiaftalen for 2024 omkring det specialiserede socialområde," siger Martin Damm.

I økonomiaftalen for 2024 stod der:

"På baggrund af de første anbefalinger fra ekspertudvalget (Tranæs-udvalget, red.) på socialområdet er regeringen og KL dertil enige om at arbejde videre med en række initiativer, der skal sikre en bæredygtig faglig og økonomisk udvikling på socialområdet." Men det arbejde er ikke kommet videre siden økonomiaftalen blev underskrevet for otte måneder siden.

Ikke nok at skrive rapporter, der er behov for handling

Derfor havde KL-toppen store forventninger til mødet, hvor Martin Damm kunne afsløre, at Tranæs-udvalgets anbefalinger igen var på dagsordenen.

"Det skal handle om Tranæs-udvalget første anbefalinger, og om lidt kommer udvalgets anden runde af anbefalinger," siger Martin Damm med henvisning til de anbefalinger, som udvalget vil offentliggøres seneste den 1. marts.  

Social- og bogligminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) lancerede for ca. fire måneder siden forummet "Sammen om handicap", der blandt andet skal komme med inputs til den kommende specialeplanlægning og revisionen af magtanvendelsesreglerne.

Her er KL repræsenteret sammen med regionerne og en række andre aktører og organisationer.

Men sådan et projekt er ikke tilstrækkeligt, mener Martin Damm.

"Der har været et projekt, der hedder "Sammen om handicap", men hvad skal der ske konkret? Det er jo fint nok at skrive en masse rapporter, men i sidste ende skal der jo gerne ske nogle forandringer, der gør, at vi kan håndtere økonomien i kommunerne," understreger KL-formanden.

Sidst opdateret: 29/01/2024 - 08:50

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Social er en nicheportal om det specialiserede socialområde samt socialpolitik. Portalens formål er at sikre aktørerne inden for socialområdet substantiel information om sociallovgivningen og det specialiserede specialområde.
Vi ser på de sociale og økonomiske effekter af den gennemførte politik – på Christiansborg såvel som i kommunerne.

Læs mere om NB-Social her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]