Ministeren havde allerede bedt om redegørelserne før udsendelsen blev vist. Nu afføder de kritik.

Ministeren havde allerede bedt om redegørelserne før udsendelsen blev vist. Nu afføder de kritik. - Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix (arkiv)

Efter dokumentar: Minister rejser kritik af kommuner

Efter Operation X dokumentaren 'Nødråb i Natten' rejser socialminister Pernille Rosenkrantz-Theil nu en kritik af tre kommuner.

Udgivet: 30/01/2024

Mads Høyer Hansen

Redaktør

Del artiklen:

Social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil rejser kritik af tre kommuner. Det sker efter ministeren har modtaget flere redegørelse, der blev lavet i kølevandet på tv2 programmet Operation X, der satte fokus på forholdene på tilbuddene Lynghuset og Odinsgård med udsendelsen Nødråb i Natten.

Udsendelsen fik ministeren til at bede om redegørelser fra de to kommunale driftsherrer og de to relevante socialtilsyn.

Det er Københavns Kommune, der er driftsherre for Lynhuset, mens Frederiksberg Kommune (Socialtilsyn Hovedstaden) fører driftsorienteret tilsyn.

Haderslev Kommune er driftsherre for Odinsgård, mens det er Faaborg-Midtfyn Kommune (Socialtilsyn Syd), der fører tilsyn.

"Det er min opfattelse, at indsatsen fra de to driftsherrekommuner - Haderslev og København - ikke har været tilfredsstillende, når det kommer til at iværksætte tilstrækkelige foranstaltninger og udvise rettidig omhu over for tilbuddene Odinsgård og Lynghuset," siger ministeren i et svar til Folketinget og fortsætter:

"Det er tilsvarende min opfattelse, at indsatsen fra Faaborg-Midtfyn Kommune (Socialtilsyn Syd) heller ikke har været tilfredsstillende, når det kommer til at gribe ind over for problemerne i tilbuddet Odinsgård. Dette har ført til, at jeg har udtalt kritik over for de tre kommuner."

Til gengæld gav redegørelsen fra Frederiksberg Kommune ikke anledning til kritik.

Eksempelvis skriver Social-, Bolig- og Ældreministeriet følgende i brevet til Københavns Kommune:

"Social-, Bolig- og Ældreministeriet finder på baggrund af en samlet vurdering af det foreliggende grundlag anledning til at udtale, at ministeriet ikke er betrygget i, at Københavns Kommune ved varetagelsen af ansvaret som driftsherre har iværksat tilstrækkelige foranstaltninger ift. at løse problemerne i Lynghuset."

Læs alle brevene til kommunerne her.

Sidst opdateret: 30/01/2024 - 10:33

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Social er en nicheportal om det specialiserede socialområde samt socialpolitik. Portalens formål er at sikre aktørerne inden for socialområdet substantiel information om sociallovgivningen og det specialiserede specialområde.
Vi ser på de sociale og økonomiske effekter af den gennemførte politik – på Christiansborg såvel som i kommunerne.

Læs mere om NB-Social her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]