Det går den forkerte vej på specialundervisningsområdet, der generelt presser stadig flere kommuner økonomisk.

I 2023 stadfæstede Nævnet for Specialundervisning kun 39 procent af kommunernes afgørelser. I 2022 stadfæstede nævnet ellers hele 52 procent af de påklagede afgørelser.

Det kan man læse i Klagenævnet for Specialundervisnings årsrapport for 2023.

Her modtog nævnet 448 klager, hvilket er en stigning sammenlignet med 2022.

Langt de fleste af klagerne drejede sig om specialundervisningen i folkeskolen, som de også har gjort de øvrige år.

Nævnet har realitetsbehandlet 299 af sagerne og altså stadfæstet 39 procent af afgørelserne.

Til gengæld er den gennemsnitlige sagsbehandlingstid faldet. I 2022 var den på 5,7 måneder, mens den i 2023 er på 4,7 måneder.

Det er særligt ved folkeskolesagerne, der er sket en stigning i ændringsprocenten. Hvor nævnet i 2022 ændrede 36 procent af sagerne, var det i 2023 ca. 44 procent.

På STU-området (særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse) er der en stigning i hjemvisningsprocenten. Nævnet hjemviste knap 21 procent af sagerne i 2023 - det svarede til 11 sager. I 2022 blev kun en sag hjemvist.

Flere sager om børn, der ikke vil i skole

Gennem de senere år har nævnet behandlet flere sager om børn, der gennem længere tid ikke har været i skole. Den tendens gjorde sig også gældende i 2023, hvor barnet i 46 ud af de 218 behandlede folkeskolesager ikke var i skole under sagens behandling.

Nævnet ser en tendens i 2023, hvor flere kommuner arbejder med såkaldte fleksible løsninger i deres tilrettelæggelse af specialundervisningen på almindelige folkeskoler. Blandt andet etableringen af særlige undervisningstilbud tæt på det almene - uden for kategoriseringen af specialundervisningstilbud, der er beskrevet i bekendtgørelsen.

På STU-området ser nævnet eksempler på forløbsplaner (ligesom ved tidligere år), hvor de formulerede mål for den unges STU har været af meget generel karakter, eller hvor der kun er beskrevet ganske få mål i forhold til de kompetencer, den unge ønsker at tilegne sig under uddannelsen.

Slutteligt viser rapporten, at der i omkring 37 procent af de realitetsbehandlede sager har været fejl i kommunens sagsbehandling. Det er oftest utilstrækkelige sagsoplysninger. Den fejl har udgjort omkring halvdelen af de formelle fejl.