Regeringen og Kommunernes Landsforening (KL) har netop præsenteret en stor afbureaukratiseringspakke med 56 forslag, der skal fjerne administration i kommunerne.

Ni af forslagene får stor betydning for socialområdet.

Det er første udspil i et flerårigt samarbejde, der blev etableret med økonomiaftalen for 2024

Se alle forslag på socialområdet nederst i artiklen. Du kan se den samlede pakke her.

Udspillet skal ses i sammenhæng med, at regeringen har skåret 700 millioner kroner i kommunernes serviceramme for 2024 ud fra en forudsætning om, at pengene kunne findes på administrationen.

Et af de mere markante forslag er, at regeringen og KL lægger op til at se på en regulering i Ankestyrelsens tilsyn med kommunerne på det udsatte børne- og ungeområde samt handicapområdet.

Ankestyrelsen undersøger årligt om kommunerne overholder centrale lovkrav i serviceloven, når de behandler sager om udsatte børn og unge. Det er den undersøgelse, der går under navnet Børnesagsbarometeret.

Der sker noget tilsvarende på handicapområdet med Handicapsbarometeret.

Det er noget, kommunerne oplever som meget tidskrævende at finde de mange sager frem og fremsende til Ankestyrelsen. De bliver ligeledes ikke kompenseret for det ressourcetræk, det giver.

Derfor har KL foreslået, at der skal ses på Ankestyrelsens tilsyn, hvilket nu bliver imødekommet.

Flere gengangere

Flere af forslagene fra socialområdet er dog ikke helt nye. Det drejer sig blandt andet om magtanvendelsesreglerne, hvor regeringen netop har sendt et lovforslag i høring, samt merudgiftsreglerne, hvor regeringen og KL aftalte ved økonomiaftalen for 2024 at nytænke ydelsen.

Regeringen og KL er også blevet enige om at lave en ny model for borgerstyret personlig assistance (BPA), da en analyse, der blev besluttet ved økonomiaftalen for 2021 viste, at Ankestyrelsens krav til kommunernes dokumentation er steget siden 2014-15.

For tidligt at sige hvor mange penge det giver

Finansministeriet vurderer, at forslagene vil bidrage til regelforenklinger for et trecifret millionbeløb, når de er fuldt indfaset. Det endelig tal afhænger af forslagenes endelige udformning.

Direkte adspurgt vil Martin Damm heller ikke sætte tal på:

"Det kan man jo ikke sige på forhånd. Når det er endelig gennemført, kan man jo regne på det, men vi var enige om at sige, at det er et trecifret millionbeløb," siger Martin Damm til NB-Økonomi.

Han fortsætter:

"Noget vil kunne komme i 2024, men jeg kan sige, at hovedfeltet får jo først helårsvirkning i 2025," siger KL-formanden.

KL kræver fortsat en reduktion i statens bureaukrati.