Formand for Ekspertudvalget og forskningsdirektør ved VIVE, Torben Tranæs, er ikke i tvivl: Ekspertudvalgets økonomiske forslag vil kunne sikre en bæredygtig økonomisk udvikling på det specialiserede socialområde.

Det siger han i et interview med NB-Social.

"Det, som man konkret kan gøre på socialområdet fra næste år, vil ikke være nok. Der skal mere til. Men vi anviser nogle principper og en retning for, hvad man skal gøre, som vil være nok, når det har fået tid til at slå fuldt igennem."

Han understreger, at udvalget gennem de seneste måneder har gennemanalyseret socialområdets udfordringer. Derfor har udvalget et meget klart billede af styringsproblemerne på området, hvilket gør ham fortrøstningsfuld på anbefalingernes vegne.

"Problemet ligger flere steder. Det ligger både i de politiske prioriteringer om, hvem træffer hvilke beslutninger? Hvem har ansvar for hvad? Er der sammenhæng mellem, hvad man har ansvar for, og hvad man har mulighed for at beslutte?" spørger Tranæs.

Samtidigt peger han blandt andet på driftsledet og markedsstrukturer.

"Der er simpelthen nogle grundproblemstillinger på alle niveauer i forhold til, at man vil kunne sige, området er fagligt og økonomisk bæredygtigt."

Udgifterne må ikke stige utilsigtet

Ifølge Tranæs kan man ikke fra den ene dag til den anden gå fra en situation, hvor udgifterne stiger utilsigtet, til en situation, hvor udgifterne kun stiger, når det er tilsigtet.

Han fastslår, at det ikke er Ekspertudvalgets opgave at få udgifterne til at stoppe med at stige. Det handler derimod om at sikre, at udgifter ikke stiger utilsigtet, så politikerne får bedre mulighed for at kunne træffe beslutninger lokalt om, hvilken velfærdspolitik, der skal føres inden for de nationalt fastsatte rammer.

På den måde vil der komme et politisk mandat bag måden, man prioriterer i velfærdsstaten.

"Hvad der så vil være tilbage af udgiftsstigninger, er det, der skyldes et øget behov eller besluttede kvalitetsstigninger," siger Torben Tranæs.

Masser af muligheder for økonomisk styring på trods af handicapkonventionen

Der har været lidt debat om, hvorvidt handicapkonventionen har forhindret Ekspertudvalget i at komme i mål med at lave anbefalinger, der vil sikre økonomisk bæredygtighed.

Den bekymring deler Tranæs ikke.

"Det er rigtigt, at udvalget lægger menneskerettighederne og handicapkonventionen til grund. Så hvis der er nogle ting derfra, som giver nogle udgiftsstigninger, som man ikke politisk kan prioritere sig ud af, så bliver det dyrere," siger han og fortsætter:

"Det vil vi så tolke ind som også værende økonomisk bæredygtigt. Det følger af de konventionsforpligtigelser, som Folketinget har besluttet."

Ifølge Tranæs indeholder konventionerne en række generelle principper, som en lang række meget forskellige lande skal kunne tilslutte sig.

Torben Tranæs sammenligner det med flygtningeområdet, hvor mange for 30 år siden sagde, at det var umuligt at ændre den førte politik på grund af konventionerne, men hvor man alligevel har ændret politikken ganske meget gennem de seneste 25 år.

Det er dog ikke det samme som, at man i Danmark ikke kan lære af, hvordan andre sammenlignelige europæiske lande har fortolket konventionen.

Eksempelvis har Ekspertudvalget været i dialog med Storbritannien, der har andre tilgange til magtanvendelsesreglerne på handicapområdet.

I Danmark er det sådan, at der kan være forskel på, hvad medarbejderne må gøre på vegne af borgere, der har den samme nedsatte kognitive funktionsevne, alt efter årsagen til den nedsatte funktionsevne.

"Der har vi i Danmark en uens tilgang, alt efter hvad årsagen til den nedsatte funktionsevne er. Det har man ikke i Storbritannien. Der handler det om, hvad din kapacitet er, og ikke hvad årsagen til en eventuelt nedsat kapacitet er," siger han afslutningsvist.