Byrådsmedlemmer landet over er ikke i tvivl. Det specialiserede socialområde er langt det vigtigste emne ved årets økonomiforhandlinger for kommunernes økonomi i 2025.

Det fastslår en ny rundspørge, som NB-Kommune har foretaget op til det Kommunalpolitiske Topmøde i Aalborg.

Her blev byrådsmedlemmerne bedt om at pege på de tre vigtigste emner, som kommunerne skal tage med til økonomiforhandlingerne.

Ud af de 366 byrådsmedlemmer, der havde svaret på spørgsmålet, pegede et markant flertal blandt andet på det specialiserede socialområde som det vigtigste emne. Næsten 76 procent.

Det kommer næppe som den helt store overraskelse, da udgifterne til området er steget siden 2018.

Statsminister Mette Frederiksen anerkendte i forbindelse med sin tale ved Folketingets åbning tilbage i oktober 2023, at det er kommunerne og ikke staten, der har fundet pengene til de stigende udgifter.

Netop det specialiserede socialområde fylder også ekstra meget på den politiske dagsorden i år, da Tranæs-udvalget, der skal sikre en bæredygtig faglig og økonomisk udvikling på området, fremlægger sin rapport her efter påske.

Næsten alle kommuner er presset økonomisk på området

En anden forklaring på, at byrådsmedlemmerne peger på det specialiserede socialområde skyldes, at stort set alle kommuner er pressede på økonomien på området.

Ud af 360 byrådsmedlemmer svarer næsten 98 procent, at deres kommune i meget høj, høj eller nogen grad er presset på økonomien på det specialiserede socialområde.

Heraf er det 46,7 procent, der siger de i meget høj grad er presset, mens 32,2 procent siger de i høj grad er det.

Kommunale Velfærdschefer vil se handling

Jakob Bigum Lundberg, der er formand for Kommunale Velfærdschefer, er ikke overrasket over, at byrådsmedlemmerne er særligt optaget af det specialiserede socialområde.

"Udgiftsvæksten på det specialiserede område har år efter år bragt kommunerne ud i den ene sparerunde efter den anden, når der skal findes flere penge til området. Og det er vel at mærke sket helt uden en politisk prioritering af området. Det kommunale selvstyre har ingen reel betydning på dette område, som er overladt til lovgivningen og Ankestyrelsens afgørelser," siger han til NB-Social.

Ifølge Jakob Bigum Lundberg, der foruden at være formand for Kommunale Velfærdschefer også sidder i Tranæs-udvalget, kan man ret præcist indkapsle udgiftsvæksten på det specialiserede socialområde.

"Langt hovedparten skyldes øgede udgifter til de borgere, der har de allermest komplekse behov. Det er nu knap 1400 borgere, som årligt koster over 2 millioner kroner hver i særlige botilbud, og det er primært enhedsudgiften, der er steget i de private tilbud," siger han og fortsætter:

"Når kommunerne ikke kompenseres økonomisk for den vækst, så har kommunalpolitikere ikke andre muligheder end at flytte penge og dermed hjælp fra alle andre borgere, som så stilles dårligere. Det går også ud over de borgere, der har behov for hjælp fra det øvrige socialområde, som for eksempel væresteder, bostøtte og normeringer."  

Derfor mener han, at det er en bunden opgave at finde en løsning i økonomiforhandlingerne. Enten ved at kompensere kommunerne for de stigende udgifter, eller ved at træffe politiske beslutninger, der gør det lettere at styre udviklingen.