
Her er de resterende forslag. - Foto: VIVE, PR-Foto
Overblik: Fem forslag Tranæs-udvalget arbejder videre med
Det var ikke alle forslag fra Tranæs-udvalgets første delrapport, der blev gennemført ved økonomiaftalen. Se her, hvilke forslag udvalget arbejder videre med.
Udgivet: 02/04/2024
Selvom blandt andre Danske Handicaporganisationer kaldte dem problematiske, arbejdede Tranæs-udvalget videre med dem fem forslag fra første delrapport, der ikke blev gennemført ved økonomiaftalen for kommunernes økonomi i 2024.
Den første delrapport fra Ekspertudvalget med Torben Tranæs i spidsen præsenterede 11 økonomiske forslag.
Seks af dem blev gennemført ved økonomiaftalen for 2024.
De sidste fem havde dog mere karakter af at være målsætninger frem for konkrete forslag, og derfor ville Tranæs-udvalget arbejde videre med de forslag.
Det drejer sig om:
- Øget mulighed for at fastsætte lokale serviceniveauer
- Ændring af servicelovens formålsbestemmelse
- Styrket interssentinddragelse og helhedsbetragtning i Ankestyrelsen
- Øget fleksibilitet i regler om anvendelsen af botilbud
- Revision af magtanvendelsesreglerne i serviceloven
Bemærk: Magtanvendelsesreglerne skal genbesøges i denne Folketingssamling, derfor er der allerede ved at ske noget på det punkt, da regeringen allerede nu har et lovforslag i høring, der ligger sig relativt tæt op mod kommunernes og Tranæs-udvalgets ønsker.
Sidst opdateret: 02/04/2024 - 09:49














































