Der vil de kommende år - eksempelvis 2025 og 2026 - være stigende udgifter på det specialiserede socialområde.

Det siger Torben Tranæs, der er formand for Ekspertudvalget, der skal sikre en bæredygtig faglig og økonomisk udvikling på det specialiserede socialområde, i et interview med NB-Økonomi. Han vil dog ikke sige, om de stigende udgifter kræver mere finansiering til kommunerne.

"Kommunerne har brug at skrue op for udgifterne på den korte bane," slår Torben Tranæs fast.

"Jeg vil ikke blande mig i, hvordan de her øgede udgifter, som man må forvente kommer i mange kommuner, skal finansieres. Det er det, der skal forhandles om (mellem KL og regeringen, red.)".

Derfor bliver de kommende økonomiforhandlinger for 2025 mellem finansminister Nicolai Wammen (S) og KL også særligt interessante, fordi KL formentlig vil kræve kompensation for de stigende udgifter, der er på socialområdet, indtil eventuelle implementering af anbefalinger får fuld effekt.

"Jo længere tid, regeringen er om at implementere det her, jo mere vil der opstå en periode, hvor de er nødt til at give os nogle ekstra penge, før det begynder at virke," har KL formand Martin Damm sagt.

"Det vil vi være meget obs på i økonomiaftalen".

Med offentliggørelsen af Tranæs-udvalgets endelig rapport kan regeringen ikke længere udskyde problemet. Derfor skal der enten en løsning eller penge på bordet ved årets forhandlinger.

Den helt store udfordring, i forhold til løsninger på den korte bane, er, at det er meget svært at regne på udgiftsstigningerne, så man ved, hvordan kommunerne skulle kompenseres, eller hvad man skulle gøre politisk for at holde udgifterne nede.

Tidligere er det løst ved, at kommunerne har taget penge fra andre almenområdet til socialområdet, men det er næppe en løsning, KL er villige til at fortsætte med.

Derfor kan man ikke regne på effekterne af anbefalingerne

Ekspertudvalget har ikke kunne regne på den potentielle økonomiske gevinst ved at implementere anbefalingerne.

Det skyldes flere udfordringer, ifølge Torben Tranæs.

"Man kan ikke regne på effekterne af anbefalingerne, fordi der ikke er et eksisterende modelapparat, der har alle love og regler inde, så man kan regne på det. Reglerne på socialområdet er kompliceret, og de influerer på andre områder," siger Tranæs og uddyber: 

"Eksempelvis er der noget med budgetlov, som påvirker, men der er også et regelsæt for, hvordan man må bygge botilbud samt en masse politiske prioriteringer." 

Hvad mangler der af informationer, så det kan lade sig gøre? 

"Vi skulle vide mere om effekterne i forhold til eksempelvis, hvis man ændrer på en forebyggende indsats, hvad betyder det så for livsbetingelserne. Hvis du får et botilbud, der bedre passer til dine behov, hvad betyder det på kort og lang sigt," siger han.

"Det er derfor, der ikke er økonomiske konsekvensberegninger i anbefalingerne." 

Derfor er det svært at sige, hvad kommunerne vil få ud af det økonomisk, hvis alle anbefalinger bliver implementeret, ligesom effekten også vil afhænge af, hvor langt regeringen og KL er villig til at gå i implementeringen af anbefalingerne.

Det gør det svært at lægge et realistisk kommunalt budget - medmindre SVM-regeringen vil kompensere kommunerne økonomisk ud over demografien.

Problemet ligger igen hos finansministeren

Alle de svære diskussioner er dermed tilbage i forhandlingsrummet mellem KL og regeringen, hvor Wammen tidligere har kunnet trække den i langdrag, og kommunerne flere gange har følt sig forbigået, fordi økonomien på socialområdet ikke er blevet løst i økonomiaftalerne.

Ved økonomiforhandlingerne for 2024 blev KL og regeringen dog enige om at gennemføre flere af forslagene fra Tranæs-udvalgets første delrapport.

Regeringen er for øjeblikket i fuld gang med at sætte sidste hånd på en politisk aftale med handicapområdets aktører i forummet "Sammen om Handicap". Ifølge NB-Socials oplysninger, har man taget de økonomiske aspekter ud af aftalen, som formentlig vil blive præsenteret i næste uge.

Torben Tranæs mener dog, trods udfordringerne på kort sigt, at KL og regeringen nu har en oplagt mulighed for at tænke langsigtet oven på Ekspertudvalgets anbefalinger.

"Vi er overbevist om, at hvis man følger de her principper (fra anbefalingerne, red.) og får et sammenhængende styringssystem, så vil man have et system, som er styrbart og som vil kunne levere faglig og økonomisk bæredygtighed," siger Torben Tranæs. 

"Nu har regeringen og KL mulighed for at lægge nogle langsigtede sigtelinjer i forhold til at styre det her område."