
KL's formand Martin Damm lægger pres på finansminister Nicolai Wammen (S) for at han skal dække kommunernes stigende udgifter til det specialiserede socialområde, indtil forslagene fra den såkaldte Tranæsrapport får fuldt effekt. Ellers vil kommunene være tvunge til at bruge milliard fra ældrereformen til socialområdet. - Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
KL-formand: Uden penge vil socialområdet sluge ældremilliard
Hvis ikke regeringen giver kommunerne ekstra penge til det specialiserede socialområde, vil ældreområdet aldrig få milliarden fra ældrereformen, vurderer KL-formand.
Udgivet: 23/04/2024
De ældre vil komme til at se langt efter den ekstra milliard kroner, som partierne bag ældrereformen vil løfte ældreplejen med som led i ældrereformen, hvis ikke regeringen også finder penge til at dække de stigende udgifter på det specialiserede socialområde.
"Man kommer med nogle penge, som nødvendigvis kommer til at gå til socialområdet, hvis ikke man fra regeringen adresserer problemet med stigende udgifter på det specialiserede socialområde," siger KL's formand Martin Damm til NB-Økonomi.
Regeringen har netop modtaget et omfattende katalog fra det såkaldte Tranæs-udvalg, som skal stoppe den ret konstante vækst i udgifterne til det specialiserede socialområde på cirka 1,5 milliard kroner om året.
Men netop formanden for udvalget, professor Torben Tranæs, fastslår, at de mange forslag vil tage flere år at implementere.
"Kommunerne har brug at skrue op for udgifterne på den korte bane," siger slår Torben Tranæs.
Ifølge Martin Damm efterlader det ikke kommunerne med andre muligheder end at tage penge fra eksempelvis ældreområdet for at dække de stigende udgifter på socialområdet, medmindre regeringen dækker udgiftsvæksten, indtil forslagene i Tranæs-rapporten er implementeret og kan stoppe udgiftsvæksten.
"Hvis der står noget i loven, vi skal gøre, så kan vi jo ikke undlade det," siger han.
KL kræver derfor, at kommunerne og regeringen som led i økonomiforhandlingerne sætter sig ned og finder ud af, hvornår de enkelte forslag i Tranæs-rapporten kan gennemføres, og hvornår de med sikkerhed vil give kommunerne en besparelse.
"Tænker man som et teoretisk eksempel, at forslagene fra Tranæs-rapporten havde 25 procent effekt i 2025, 50 procent i 2026 og 100 procent i 2027, så vil kommunerne jo mangle nogle penge i 25 og 26," siger han. Og hvis ikke regeringen dækker den manko (underskudet, red.), så vil kommunerne være tvunget til at tage pengene fra de øvrige velfærdsområder - præcis som det er sket de seneste år, forudser KL-formanden.
"Det er jo det, som er sket de seneste år - det viser regnskaberne jo klart," siger Martin Damm.
Minister: Det er en forudsætning, at kommunerne gør noget på ældreområdet
Økonomiminister Stephanie Lose (V) ville i går på pressemødet efter indgåelsen af ældrereformen ikke direkte svare på et spørgsmål fra NB-Ældre om risikoen for, at kommunerne bliver nødt til at bruge ældrepengene på det specialiserede socialområde.
"Når vi samlet set både styrker kommunerne med det løfte, der ligger i demografien og lægger den milliard oven i varigt her, så giver det i hvert fald alt andet lige væsentligt bedre betingelser for, at kommunerne rent faktisk kan styrke ældreplejen, end det ville have gjort, hvis vi ikke gjorde noget," sagde Lose.
Hun påpegede samtidig, at regeringen sammen med KL "kommer til at følge op på den implementering, der skal være af ældrereformen og den måde, som pengene bliver anvendt på."
Sidst opdateret: 23/04/2024 - 10:44














































