Snart skal der kun tjekkes op på modtagere af det sociale frikort hvert andet år.

Snart skal der kun tjekkes op på modtagere af det sociale frikort hvert andet år. - Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix (arkiv)

Mindre bureaukrati for kommunerne: Socialminister vil ændre Det sociale frikort

Kommunerne skal ikke længere foretage årlige kontroller af borgere med sociale frikort. Det sker efter et forslag fra SF, som ministeren nu bakker op om.

Udgivet: 23/04/2024

Mads Høyer Hansen

Redaktør

Del artiklen:

Det sociale frikort bliver nu mindre bureaukratisk for kommunerne. Et nyt forslag fra SF's socialordfører Theresa Berg Andersen lægger nemlig op til ændringer af ordningen, hvor borgere med det sociale frikort nu kun skal kontrolleres hvert andet år frem for årligt.

Det sociale frikort er et initiativ for de mest udsatte borgere i samfundet. Med et socialt frikort får man mulighed for at tjene 41.280 kroner årligt skattefrit uden at blive modregnet i offentlige ydelser.

Som det er i dag, skal kommunerne årligt tjekke op på, om borgeren med det sociale frikort fortsat lever op til betingelserne for at have kortet.

Men det er altså alt for ofte, ifølge SF.

Flere organisationer har påpeget noget tilsvarende.

Nu bakker socialministeren op, såfremt Folketinget kan acceptere hendes finansieringsforslaget. Det kan man læse i et nyt svar til Folketinget.

Ministeren oplyser, at forslaget vil medføre udgifter, der ikke kan holdes indenfor den økonomiske ramme, som man afsatte på finansloven for at gøre ordningen permanent.

I 2025 vil forslaget nemlig medfører merudgifter for 2,3 millioner kroner i 2025, og 0,5 millioner kroner i 2026 og varigt derefter.

"Det skyldes, at flere borgere vil kunne få gavn af frikortet i en længere periode, selvom de ikke opfylder ordningens kriterier. Det vil medføre yderligere udgifter til dækning af et skattemæssigt mindreprovenu og mindre modregning i sociale ydelser," siger ministeren.

Ministeren foreslår derfor at dække udgifterne ved at lave en omprioritering fra reserven § 15.11.79.50 Udvidelse af varslingsbestemmelser. Da de foreslåede midler ikke er prioriteret på nuværende tidspunkt.

Den udmelding vækker glæde hos Theresa Berg Andersen.

Hun skriver på det sociale medie X (tidligere kendt som Twitter):

"YES! - Mere tillid og mindre bureaukrati i det sociale frikort! Har foreslået, at kontrollen med borgernes ret til social frikort kun skal være hvert andet år i stedet for hvert år, og nu bliver det sådan. Tak til ministeren for at lytte! #dkpol"

Sidst opdateret: 24/04/2024 - 09:35

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Social er en nicheportal om det specialiserede socialområde samt socialpolitik. Portalens formål er at sikre aktørerne inden for socialområdet substantiel information om sociallovgivningen og det specialiserede specialområde.
Vi ser på de sociale og økonomiske effekter af den gennemførte politik – på Christiansborg såvel som i kommunerne.

Læs mere om NB-Social her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]