Udover specialeplanen skal der også ses på efterværn og plejefamilieområdet i den kommende sæson.

Udover specialeplanen skal der også ses på efterværn og plejefamilieområdet i den kommende sæson. - Foto: Skærmbillede af samråd

Ny deadline: Socialministeren vil lovbehandle specialeplanen til efteråret

I den kommende politiske sæson vil socialministeren både se på efterværn og anbringelser, ligesom at specialeplanen skal lovbehandles.

Udgivet: 23/04/2024

Mads Høyer Hansen

Redaktør

Del artiklen:

Til et samråd i socialudvalget om døgninstitutioner torsdag den 18. april løftede socialminister Pernille Rosenkrantz-Theil lidt af sløret for den kommende politiske sæson.

Her kunne hun blandt fortælle, at hun forventede, at specialeplanen ville blive lovbehandlet i efteråret 2024.

"Jeg har en forventning om, at vi kan lovbehandle forhåbentlig i efteråret."

Specialeplanen er blevet udskudt ved flere lejligheder. Oprindeligt var det meningen, der skulle lande en aftale i foråret 2022, efter fremlæggelsen af evalueringen af det specialiserede socialområde.

Det lykkedes ikke den daværende socialminister Astrid Krag.

Så kom der et folketingsvalg og en lang regeringsforhandling i vejen.

Ved lovprogrammet for samlingen 2023/2024 satte ministeren lovbehandlingen til februar 2024.

Det blev dog også udskudt uden at regeringen meldte ud, hvad forventningen så var. Nu hedder den nye deadline så efteråret 2024.

Fik du læst?

NB-Social erfarer: Specialeplanen er udskudt igen

Det afhænger dog af, hvornår og om der lander en aftale i forummet Sammen om Handicap, som skal komme med input til specialeplanen.

Ud fra NB-Socials oplysninger, er det planen, at Sammen om Handicap skal munde ud i en aftaletekst på 20 punkter, hvoraf nogle omhandler en udrulning af en specialeplan på den højest specialiserede del.

Fakta

Det står der om specialeplanen i regeringsgrundlaget

Regeringen vil skabe tryghed for mennesker med handicap, som har behov for et højt specialiseret tilbud, ved at indføre specialeplanlægning på den højt specialiserede del af handicapområdet.

Specialeplanen er dog ikke det eneste, ministeren forventer at tage hul på i næste sæson:

"Vi skal ind og kigge på både efterværn, og vi skal ind og kigge på plejeområdet (altså plejeforældreområdet, red.) i det hele taget - altså anbringelsesområdet i det hele som - som følge af de ting omkring barnets lov," sagde minister og fortsatte:

"Min forventning er uforandret, at vi tager hul på de ting i næste sæson."

Ministeren vil også undersøge mulighed for politianmeldelse

Samrådet kom i forlængelse af endnu en dokumentar om stærkt kritisable forhold på en døgninstitution - her Nexus. Den sag var ministeren meget kritisk overfor.

"Det er en konkret sag med Nexus - men det er altså en konkret sag, der kommer ovenpå, at der for ganske nylig i samme kommune (Københavns Kommune, red.) har været to lignende sager. Derfor mener jeg, der skal sættes noget mere i værk, end der hvor der var tale om en enlig svale. Det her er ikke en enlig svale, det er den tredje indenfor relativt kort tid. Det mener jeg simpelthen er ganske, ganske alvorligt."

Derfor er ministeriet i gang med at undersøge muligheden for politianmeldelser.

"Vi er altså i gang med at undersøge muligheden for at lave en politianmeldelse. Både af den leder, der bliver omtalt i dokumentarprogrammet og så selvfølgelig de medarbejdere, der har deltaget i de voldshandlinger. Hvis det er rigtigt de medarbejderne siger - og det er jo ting, de siger om deres egne handlinger - så er det jo strafbart."

Sidst opdateret: 23/04/2024 - 10:26

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Social er en nicheportal om det specialiserede socialområde samt socialpolitik. Portalens formål er at sikre aktørerne inden for socialområdet substantiel information om sociallovgivningen og det specialiserede specialområde.
Vi ser på de sociale og økonomiske effekter af den gennemførte politik – på Christiansborg såvel som i kommunerne.

Læs mere om NB-Social her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]