Det bliver uden de faglige organisationer, at regeringen vil lave bedre økonomistyring på det specialiserede socialområde. Det står klart, når man læser udkastet til Sammen om Handicaps rammeaftale, som NB-Social er kommet i besiddelse af.

Her er der nemlig et særskilt afsnit, der handler om, at regeringen og KL vil køre et parallelt spor, der skal sikre bedre økonomistyringen i kommunerne, hvor man blandt andet arbejder videre med Tranæs-anbefalingerne.

"Regeringen og KL er således enige om, at de initiativer, der indgår i rammeaftalen på kort sigt, skal indebære et første vigtigt skridt til at reducere udgifterne og sikre faglighed, tryghed og forudsigelighed i velfærden for borgerne. Regeringen og KL er imidlertid også enige om, at der er brug for yderligere tiltag for at sikre et fagligt, menneskeligt og økonomisk bæredygtigt handicapområde," står der i udkastet til aftalen.

De konkrete elementer vil stadig blive drøftet i Sammen om Handicap, men det er regeringen og KL, der arbejder videre med den økonomiske styringen ved økonomiforhandlingerne.

"Som aftalt i ØA24 vil den videre opfølgning (på arbejdet med Tranæs-udvalgets anbefalinger, red) blive aftalt mellem regeringen og KL i ØA25. Det langsigtede spor med udviklingsprojekter har karakter af et arbejdsprogram med initiativer og temaer, som regeringen – med inddragelse af parterne i Sammen om Handicap – i de kommende år vil afdække nærmere."

Parterne må mene, hvad de vil om økonomien

Sammen om Handicap-aftalen består af 22 initiativer, der både er kort- og langsigtede. Initiativ nummer 14 omhandler den endelige rapport fra Tranæs-udvalget, hvis anbefalinger skal sikre en bæredygtig faglig og økonomisk udvikling på det specialiserede socialområde.

Her står der direkte:

"Ekspertudvalget (også kendt som Tranæs-udvalget, red.) har netop præsenteret en række yderligere anbefalinger i den endelige afrapportering, som regeringen og KL vil drøfte videre. Anbefalingerne vil blive drøftet i Sammen om Handicap. Det står naturligvis parterne frit for, hvordan de forholder sig til anbefalingerne."

Initiativ kan fjernes, hvis de er omkostningsfulde

I afsnittet om regeringens samarbejde med KL står der også, at i forbindelse med den nærmere afdækning og udboring af tiltagene i rammeaftale kan der både tilføjes men også fjernes tiltag, hvis de har et begrænset eller negativt potentiale i forhold til formålet om at reducere udgifterne og øge prioriteringsrummet.

De udgiftsdrivende initiativer skal være fuldt finansierede i forhold til både direkte og afledte udgiftsmæssige konsekvenser. Samtidig skal udgifterne til alle initiativer - også specialeplanlægning - både være afgrænsede og styrbare.

"Regeringen og KL er enige om, at arbejdet med udvikling af modeller for elementerne i arbejdsprogrammet skal understøtte rammeaftalens overordnede formål, herunder samlet bidrage til at reducere udgifterne og øge prioriteringsrummet i kommunerne. Såfremt initiativerne kan realiseres i overensstemmelse hermed, vil regeringen indlede drøftelser med Folketingets partier med henblik på at indgå politiske aftaler."

Igen bliver det understreget, at hvis ikke der kan findes tilstrækkelig finansiering - herunder i form af modgående besparelser - så vil elementer udgå eller justeres.

Interne uenigheder om formålet

Når man læser udkastet til aftalen igennem, bliver det tydeligt, at der også er interne uenigheder, når det kommer til formålet.

Aftalens overordnede formål er, at sikre en faglig og økonomisk bæredygtig udvikling af handicapområdet af høj kvalitet med fokus på forebyggelse, udvikling og trivsel samt at understøtte mennesker med handicap i at deltage i samfundet.

Læser man længere ned i aftalen, kan man se, at enigheden stopper der. For hvor nogle af parterne er mere fokuseret på den økonomiske styrbarhed, er andre mere fokuseret på kvaliteten på det specialiserede socialområde:

"Nogle parter lægger således særlig vægt på, at formålet med aftalen er at sikre en faglig og økonomisk bæredygtighed, som skal bidrage til at reducere udgifterne i kommunerne, og/eller sikre økonomisk gennemsigtighed. Nogle parter lægger vægt på, at formålet med aftalen er at sikre høj kvalitet i udviklingen af handicapområdet med fokus på forebyggelse, udvikling og trivsel samt at understøtte mennesker med handicap i at deltage i samfundet."