Selvom ingen af dem direkte vil fortælle deres partifæller på Christiansborg, hvordan de skal agere i forhandlingerne om en ny rammeaftale på handicapområdet, så håber flere konservative borgmestre på, der snart lander en aftale, der skal give dem bedre økonomisk styring på det specialiserede socialområde.

"Jeg håber vi får nogle styringsredskaber, for det har vi brug for," siger Høje Taastrups borgmester Michael Ziegler (K) til NB-Social.

Lignende toner kommer fra Helsingørs borgmester Benedikte Kiær (K):

"Jeg håber rigtig meget, at mit parti er med her, fordi når man er med, så er man med til fremadrettet at sikre, der er et samarbejdsforum, hvor man prøver at løse de udfordringer, der er på det specialiserede socialområde," siger hun til NB-Social.

Forhandlingerne er netop gået ind i en afgørende fase, hvor Det Konservative Folkeparti nu skal tage stilling til, om partiet kan støtte op om aftalen.

Ifølge aftaleudkast, som NB-Social kom i besiddelse af, så implementerer aftalen en række forslag fra første delrapport fra Tranæs-udvalget, mens den også lægger op til et videre forhandlingsforløb mellem regeringen og KL om udvalgets endelige rapports anbefalinger.

Derudover står der i udkastet, at mange af de øvrige aftalte serviceforbedringer kan droppes, hvis de er for omkostningsfulde.

Alt i alt en aftale, der på nuværende tidspunkt afspejler mange af Kommunernes Landsforenings ønsker til bedre styring på det specialiserede socialområde.

"Jeg håber i sidste ende, at kommunerne bliver bedre stillet i forhold til de rammer, vi har at drive kommune under. Det er jo ikke nogen hemmelighed, vi virkelig er presset ude i kommunerne. Så der skal gerne komme et resultat ud, som vi kan mærke," siger Bornholms borgmester Jacob Trøst (K) til NB-Social.

Det er ifølge Trøst en balancegang mellem, hvad man får ud af ved at blive ved bordet, uden at man bliver siddende for enhver pris.

"Jeg håber, forhandlingerne ender med noget, vi kan mærke ude i kommunerne, som borgerne får gavn af, og som gør det nemmere for os at drive en kommune."

"Betal eller bak op!"

Ifølge Michael Ziegler er mulighedsvinduet åbent for endelig at få bedre styring med området. Og det vil få store konsekvenser, hvis ikke kommunerne får flere styringsredskaber:

"Alternativet er jo, enten så skal der prioriteres midler til at finansiere udgiftsvæksten, eller også fortsætter vi den hidtidige kurs, hvor det stille og roligt spiser af almenområderne. Det er uholdbart i længden."

Han hæfter sig ved, at udgifterne til det specialiserede socialområde de sidste par år er steget med omkring halvanden milliarder årligt.

Derfor har Ziegler et motto, der hedder "betal eller bak op!"

"Enten kører vi videre, og så skal regningen betales. Eller også så kommer der ikke flere penge, og så må man bakke op omkring, at det her område skal styres økonomisk ligesom alle andre serviceområder."

Kan ikke forstå Folketinget

Generelt undrer Benedikte Kiær sig over, hvor langt Christiansborg er fra den kommunale virkelighed.

"Jeg kan ikke forstå, hvorfor Folketinget ikke er der, hvor de kan se, at der er nogle problemer på det her område. Hvis ikke man kan se det, så synes jeg, man sætter kikkerten for det blinde øje," siger Benedikte Kiær.

Hun mener, at hvis politikerne på Christiansborg ikke vil lave reformer, men fortsætte som det er i dag, så burde politikerne netop sørge for, det specialiserede socialområde blev tilført flere penge.

"Enten bliver de nødt til at komme med pengene, ellers bliver de nødt til at lave om på området, så det er dem selv, der står for det, ellers bliver de nødt til at løse de styringsudforinger, der er."

Problematisk for økonomiaftalerne

Aftaleudkastet viser, at handicapreformen følger op på økonomiaftalen for 2024 og implementerer flere af Tranæs-forslagene fra første delrapport, som regeringen aftalte med KL.

Kommer der ikke en aftale, lever regeringen således ikke op til økonomiaftalen.

Ifølge Benedikte Kiær har man dog ofte oplevet, at skiftende regeringer ikke har kunne leve op til den aftale, som de selv var med til at indgå.

"Vi er blevet enige om, at nu skal der ske et eller andet, men så sker der ikke noget, fordi når man så kommer til målstregen, er der ikke nogen på Christiansborg, der vil tage ansvaret," siger hun.

Ifølge Michael Ziegler har det konsekvenser for aftalesystemet mellem kommunerne og staten, når staten ikke kan leve op til aftalerne.

"Det er problematisk i længden for aftalesystemet, hvis ikke, der kan leveres på det, der aftales. Så bliver det kun penge, vi skal snakke om ved økonomiforhandlingerne. Det er jeg ikke sikker på, det bliver bedre af."