Nu skal regeringens lovforslag behandles i Folketinget.

Nu skal regeringens lovforslag behandles i Folketinget. - Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix (arkiv)

Udskældt magtanvendelsesforslag endelige fremsat i Folketinget

Efter flere udskydelser er regeringens lovforslag om revisionen af magtanvendelsesreglerne endelig fremsat.

Udgivet: 02/05/2024

Mads Høyer Hansen

Redaktør

Del artiklen:

Så blev lovforslaget endelig fremsat. Efter flere forsinkelser har regeringen nu fremsat sit lovforslag til revisionen af magtanvendelsesreglerne, der skal genbesøges i indeværende samling.

Førstebehandlingen af lovforslaget er sat til den 8. maj.

Forslaget lægger op til flere ændringer på magtanvendelsesområdet, hvor der blandt åbnes for mere brug af såkaldt kamerakig.

Oprindeligt havde regeringen også åbnet for mere indelåsning af borgerne og udvide mulighederne for flytning med værges samtykke. Men ifølge et aftaleudkast fra forhandlingerne om en ny rammeaftale på handicapområdet, er de dele af regeringens forslag taget ud.

Fik du læst?

Se udkastet til Sammen om Handicap: Flere initiativer er fra sidste års økonomiaftale

Regeringen har fået en del kritik for sit udspil. Eksempelvis kaldte formand for Danske Handicaporganisationer, Thorkild Olesen, det for et tilbageskridt.

Spiller en central rolle i forhandlingerne

Netop magtanvendelsesreglerne spiller også en central rolle i de nuværende forhandlinger om rammeaftalen på handicapområdet, da det er et af aftalens 22 initiativer.

Flere af Folketingets partier kan nemlig ikke være med i rammeaftalen, da de ikke støtter op om regeringens forslag til en revision af reglerne.

Det var blandt andet en af årsagerne til, at SF blev smidt ud af forhandlingerne.

Fik du læst?

Handicapforhandlinger: SF er ude og oppositionspartier udsender fælles erklæring

Udskudt tre gange

Revisionen af magtanvendelsesreglerne har været udskudt ad flere omgange.

Oprindeligt var planen, at lovforslaget skulle fremsættes i Folketinget den sidste halvdel af februar. Det stod i lovprogrammet for folketingssamlingen i 2023/2024.

Det blev så udskudt en måned med december-redegørelsen, så revisionen på daværende tidspunkt var programsat til slutningen af marts.

Så kom februar-redegørelsen, hvor revisionen af magtanvendelsesreglerne blev rykket til første halvdel af april.

Det blev så rykket til sidste halvdel af april med statsministerens april-redegørelse for regeringens lovprogram.

Fik du læst?

Magtanvendelsesreglerne er udskudt for tredje gang

Sidst opdateret: 02/05/2024 - 10:56

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Social er en nicheportal om det specialiserede socialområde samt socialpolitik. Portalens formål er at sikre aktørerne inden for socialområdet substantiel information om sociallovgivningen og det specialiserede specialområde.
Vi ser på de sociale og økonomiske effekter af den gennemførte politik – på Christiansborg såvel som i kommunerne.

Læs mere om NB-Social her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]