Rammeaftalens 12 temaer

Færre unødvendige revurderinger

Mennesker, som er afhængige af hjælp og støtte i hverdagen, oplever utryghed, hvis der er for mange unødige revisitationer på den hjælp, de får. Ikke mindst hvis de har et handicap, som de skal leve med resten af livet. Arbejdet med meningsløse revurderinger tager også tid fra socialrådgiverne og koster rigtigt mange penge. Derfor vil vi arbejde for en mere tillidsbaseret sagsbehandling, så kun meningsfulde opfølgninger står tilbage.

Lettere adgang til hjælpemidler

I dag må borgere ofte vente længe på at få de hjælpemidler, de har behov for. Sagsbehandlingstiden kan være lang, når man venter på en blindestok eller en badestol. Derfor vil vi forenkle reglerne. Vi vil udarbejde en positivliste over almindelige og basale hjælpemidler, der skal kunne udleveres uden forudgående visitation.

Merudgiftsydelsen - væk med nidkære regler

Har man et handicap, kan man få støtte til nogle af de ekstra udgifter, som man har som følge af det handicap. Det kan være til medicin, kost, tøj eller transport – det kaldes merudgiftsydelsen. I dag skaber reglerne frustration og mistillid mellem borgere, pårørende og kommuner, ligesom kommuner bruger alt for mange ressourcer på at vurdere hver enkelt udgift og holde styr på bilag og dokumentation. Derfor vil vi indføre en model for merudgiftsydelsen, der er mere enkel og gennemskuelig.

Mere uddannet personale

Medarbejderne på de højt specialiserede tilbud arbejder med borgere, der har komplekse behov i hverdagen. I dag har kun omkring halvdelen af medarbejderne på bo- og døgntilbud en relevant uddannelse. Derfor vil vi for det første arbejde for at indføre uddannelseskrav på de sikrede institutioner, ligesom der på længere sigt undersøges yderligere relevante kompetence - eller uddannelsesinitiativer for institutioner generelt på det specialiserede socialområde.

Faglighed og viden

Vi går i gang med igennem specialeplanlægning på den højt specialiserede del af handicapområdet at styrke kvaliteten lokalt, regionalt og nationalt ved at samle den fælles faglighed i form af eksisterende viden, kompetencer og indsatser for personer med beslægtede behov. Det vil betyde, at vi over tid får langt mere faglighed og specialviden i systemet. På længere sigt vil partierne drøfte muligheden for at udbrede specialeplanlægning til flere dele af det højt specialiserede socialområde.

De mest specielle behov skal mødes af særlige tilbud

Alle kommuner kan ikke tilbyde højt specialiseret hjælp til alle behov – for så er specialiseringen og vidensniveauet om borgerens problemer for lille. Derfor vil vi skabe bedre muligheder for at sikre højt specialiserede tilbud på tværs af landet.

Sammenhæng mellem pris og kvalitet

Der er i dag uigennemsigtigt, hvad man får for pengene på de forskellige tilbud. Det er ikke tydeligt, om pris og kvalitet hænger sammen, og derfor kan priserne på især botilbuddene gå op - uden at kvaliteten nødvendigvis følger med. Derfor vil der samtidigt med specialeplanlægningen blive arbejdet på en ny takstmodel, som skal forbedre kommunernes mulighed for at styre udgifterne og skabe øget gennemsigtighed og viden om, hvad forskellige pladser koster på tværs af tilbud.

Et opgør med forråelse

Mange dygtige medarbejdere og ledere på socialområdet brænder for at gøre en forskel. Men der er desværre brodne kar og nogle steder en dårlig kultur. Det vil vi ændre. Med specialeplanen bliver det lettere at finde det rigtige match mellem borger og tilbud, så borgeren bliver mødt af personale med den rette viden og uddannelse. Vi vil desuden se på modeller for etisk kodeks for medarbejdere og ledere på sociale tilbud, som bl.a. skal medvirke til at forebygge forråelse.

Det rigtige tilbud første gang

Nogle borgere ender i tilbud, som er uforholdsmæssigt dyre – uden sikkerhed for, at tilbuddene reelt hjælper borgerne bedst muligt. Sagerne kan eksempelvis opstå, hvis det første botilbud var et forkert match – og det kan ende med, at alt for mange borgere ender i enkeltmandstilbud uden adgang til fællesskab og samvær. Det er dyrt og ikke nødvendigvis den bedste indsats. Ved at samle den eksisterende viden forebygger vi de dårlige match og bidrager til at reducere udgifterne til de særligt komplekse og dyre enkeltsager, samtidig med at der sikres faglig kvalitet i indsatsen for borgerne.

Værgers kendskab til borgeren

En værge skal varetage og beskytte interesser for den borger, der er under værgemål. I dag findes der værger, der slet ikke kender den eller de borgere, de er værger for. Det kan være utrygt, når værgen skal være med til at træffestore beslutninger om borgerens liv. Sådan skal det ikke være. Vi sætter gang i et arbejde med initiativer, der kan styrke værgers kendskab til borgere med handicap under værgemål.

Ændringer af reglerne for magtanvendelse

Nogle borgere har så omfattende handicap, at de ikke kan tage vare på sig selv. De har brug for medarbejdere, der kan drage omsorg for dem. De nye regler for magtanvendelse skal både beskytte medarbejderne bedre end de gamle regler. Og skal sørge for, at der ikke bruges uanede mængder af tid på registreringer, så vi er sikre på, at borgerens tarv står i centrum, men at hverdagen også består af mere pædagogisk samvær end af registreringer og skrivebordsarbejde.

Pengene skal bruges på mennesker

Der bruges rigtigt mange penge på handicapområdet. Kommunerne oplever et stigende udgiftspres, mens borgerne oplever, at kvaliteten i indsatserne og tilliden til kommunerne er under pres. Der bruges med andre ord flere penge – uden borgerne oplever en velfærdsforbedring. Det duer ikke. Ressourcerne skal anvendes bedre til gavn for børn, unge og voksne med handicap. Vi vil ændre de rammer, som kommunerne og medarbejderne opererer under som følge af rigide regler, hvor udgifterne forbundet med bureaukrati og administration er uforholdsmæssige store i forhold til den kvalitet, som borgeren oplever.

Kilde: Social-, Bolig og Ældreministeriet.