Administrerende direktør i Kræftens Bekæmpelse, Jesper Fisker, er formand for Sundhedsstrukturkommissionen.

Administrerende direktør i Kræftens Bekæmpelse, Jesper Fisker, er formand for Sundhedsstrukturkommissionen. - Foto: Bo Amstrup/Boamstrup/Ritzau Scanpix (arkiv)

Kommission vil omorganisere psykiatrien: Der skal være faste læger på botilbud

Sundhedsstrukturkommissionen lægger op til flere ændringer af psykiatriområdet. Blandet andet foreslår den et krav om faste læger på botilbud.

Udgivet: 11/06/2024

Mads Høyer Hansen

Redaktør

Del artiklen:

Sundhedsstrukturkommissionen har netop fremlagt sine anbefalinger til den fremtidige organisering af sundhedsområdet.

Her kommer kommissionen også med en anbefaling til psykiatriområdet, hvor den blandt andet lægger op til faste læger på botilbud.

Kommissionen ser det som en afgørende opgave for sundhedsvæsenet at skabe bedre rammer for mennesker med psykiske lidelser.

Samtidig ser den et stort potentiale for at løfte sundheden og livskvaliteten for borgere med psykiske lidelser ved at gennemføre tiltag, der kan styrke sammenhængen og løfte kvaliteten i den tværgående indsats.

Ligesom den ser et stort potentiale i tidlige og forebyggende indsatser, der kan hjælpe borgerne inden psykisk mistrivsel bliver til en egentlig psykisk lidelse.

Derfor lyder kommissionens anbefaling:

"Sundhedsstrukturkommissionen anbefaler ændringer af organiseringen og samarbejdet på psykiatriområdet, herunder at psykiatrien integreres organisatorisk med det samlede sygehusvæsen, for at understøtte en styrket sammenhæng for den enkelte og et løft af kvaliteten i den tværgående indsats for mennesker med psykiske lidelser."

Anbefalingen bliver fulgt op med tre forslag.

De lyder:

  • Psykiatrien skal integreres organisatorisk i det samlede sygehusvæsen Det skal blandt andet sikre bedre sammenhæng for patienter med psykiske lidelser og styrke muligheden for at somatiske lidelser opdages og behandles effektivt samt sikre bedre adgang til psykiatriske kompetencer. Derudover skal det bidrage til et styrket ledelsesmæssigt fokus og tættere samarbejde mellem psykiatrien og somatikken om forskning, kvalitetsudvikling og kompetenceopbygning.
  • Det tværsektorielle samarbejde om borgere med psykiske lidelser skal styrkesForslaget indeholder et krav om fasttilknyttede læger på botilbud. Derudover skal der være nationale kvalitetsstandarder for den sundhedsfaglige indsats i socialpsykiatrien og overvejelser om tværsektorielle samarbejdsfora på psykiatriområdet.
  • Udbredelse af brugen af digitale løsninger i psykiatrien skal styrkesKommissionen ønsker at sikre en hurtigere udbredelse og bedre udnyttelse af digitale løsninger, som kan skabe bedre tilgængelighed, sammenhæng og hurtigere hjælp på rette niveau. Det vil være med til at afhjælpe, at en psykisk lidelse udvikler sig eller forværres og kræver mere specialiseret behandling.

Forslagene her skal gennemføres i sammenhæng med 10-årsplanen for psykiatrien og andre igangværende initiativer.

Danske Regioner vil også have faste læger på botilbud

Kravet om faste læger på botilbud vil formentlig falde i god jord hos Danske Regioner.

Organisationen har nemlig været ude og foreslå noget tilsvarende tilbage i april.

Den udmelding kom efter, at størstedelen af danske plejehjem de senere år har fået en fast plejehjemslæge.

I Københavns Kommune er man allerede i gang med at indføre faste læger på botilbud.

En ordning, hvor ni botilbud i kommunen har en fast læge tilknyttet, skal nemlig udvides til 33 botilbud.

Fik du læst?

Danske Regioner vil have fast læge på botilbud

Fakta om Sundhedsstrukturkommissionen

Sundhedsstrukturkommissionen har til opgave at udarbejde et beslutningsgrundlag, der opstiller og belyser modeller for den fremtidige organisering af sundhedsvæsenet.

De modellerne skal understøtte et sammenhængende sundhedsvæsen, hvor opgavefordelingen mellem sygehusene og det nære sundhedsvæsen sikrer, at patienten kommer i centrum.

Derudover skal det nære sundhedsvæsen styrkes, så flere borgere kan blive behandlet i eller tæt på hjemmet.

Samtidig skal den geografiske og sociale ulighed i sundhed nedbringes, sundhedsvæsnet skal være mere bæredygtigt, og det skal understøtte frit valg og patientrettigheder.

Slutteligt skal kommissionen også forholde sig til strukturen for almen praksis, den regionale struktur, digitale løsninger og IT-infrastruktur, sundhedsvæsenets finansiering samt kultur og ledelse.

I kommissionen sidder:

  • Formand: Jesper Fisker, administrerende direktør, Kræftens Bekæmpelse, og bl.a. tidligere departementschef, tidligere adm. direktør i Sundhedsstyrelsen og tidligere adm. direktør for sundheds- og omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune.

  • Jakob Kjellberg, professor i sundhedsøkonomi, VIVE

  • Peter Bjerre Mortensen, professor ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

  • Dorthe Gylling Crüger, fhv. koncerndirektør, Region Hovedstaden

  • Sidsel Vinge, konsulent og tidligere projektchef i Vive og tidligere sundhedschef i Gladsaxe Kommune

  • Mogens Vestergaard, ph.d., praktiserende læge og professor ved Forskningsenheden for almen praksis, Aarhus og Lægefællesskabet Grenå

  • Marie Paldam Folker, centerchef, Center for Digital Psykiatri i Region Syddanmark

  • Søren Skou, tidligere administrerende direktør, A.P. Møller Mærsk

  • Gunnar Bovim, formand for Helsepersonelkommisjonen og rådgiver på Norges teknik-og naturvidenskabelige Universitet

Kilde: https://www.ism.dk/temaer/sundhedsstrukturkommissionen

Sidst opdateret: 11/06/2024 - 11:00

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Social er en nicheportal om det specialiserede socialområde samt socialpolitik. Portalens formål er at sikre aktørerne inden for socialområdet substantiel information om sociallovgivningen og det specialiserede specialområde.
Vi ser på de sociale og økonomiske effekter af den gennemførte politik – på Christiansborg såvel som i kommunerne.

Læs mere om NB-Social her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]