"Har vi nok fat i kommunerne i forhold til deres tilsyn?" Det spørgsmål rejste social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S) i forbindelse med et samråd om botilbudsområdet i socialudvalget.

Ministeren var blevet indkaldt til samråd af Liberal Alliances socialordfører Katrine Daugaard, efter flere dødsfald på forskellige bo- og opholdstilbud.

Konkret skulle ministeren særligt forholde sig til dødsfaldet på en selvmordstruet 18-årig, der blev overladt til sig selv på bostedet.

I forhold til den konkrete sag, som ministeren fandt dybt ulykkelig, afventede hun en række redegørelser fra både tilsyn og kommuner. Men ministeren havde også en del generelle pointer til samrådet.

"Vi bliver nødt til at fastholde fokus på: Bruger vi ressourcerne rigtigt? Bruger vi ressourcerne rigtigt, når vi generelt tager ud og har meget omfattende tilsyn, eller skulle vi sætte mere fokus på de tilbud, hvor vi har bekymringer fra? Hvor der er bekymringer. Har vi nok fat i kommunerne i forhold til deres tilsyn? De er noget af det, jeg vil kigge på," sagde ministeren blandt andet.

Senere på samrådet vendte ministeren tilbage til tilsynenes brug af ressourcer, hvor de i dag også bruger meget tid på velfungerende botilbud:

"I dag er der meget fokus på, at man skal nå rundt til alle - også dem hvor vi ved, det gennem årevis har fungeret rigtig godt. Vi kommer til at kigge på, om vi skal være mere risikobaseret og netop have fokus på de steder, hvor man - for eksempel via whistleblowerordningen eller andre - får at vide, at noget ikke fungerer godt nok."

Som tidligere overborgmester i Københavns Kommune har Sophie Hæstorp Andersen også erfaringer med udfordringer på botilbudsområdet, da hun har skulle forholde sig til problemerne på botilbuddene Lynghuset og Nexus.

Ministeren vil skabe kvalitetsforbedringer med en specialeplan

Noget af det, som regeringen vil gøre for at løfte kvaliteten på botilbudsområdet, er at indføre en specialeplanlægning på den højst specialiserede del af det specialiserede socialområde.

"Jeg glæder mig selv til at kunne arbejde mig videre med arbejdet med specialeplanlægningen - men også den del af det, som handler om uddannelseskrav," sagde hun, og henviste til Danske Handicaporganisationers frygt for, at der er sket en afspecialisering på en del af botilbuddene siden kommunalreformen i 2007.

Særlig uddannelse er centralt, så man politisk sikrer, at medarbejderne borgerne med handicap møder, har de rigtige forudsætninger for at rumme og forstå dem.

Det samme gør sig gældende for indholdet i tilbuddene.

Ministeren pegerede blandt andet på paragraf 108 (længerevarende botilbud) som en paragraf, der har en meget bred og forskellig målgruppe.

"Hvis man kigger på paragraf 108 i serviceloven, så rummer den botilbud og anbringelsessteder for en meget bred gruppe af mennesker. Lige fra mennesker, der lever med psykiske handicaps til fysiske handicaps til meget svære fysiske handicaps, som også kan have med kommunikation og alle mulige andre ting at gøre," sagde hun.

Selvom regeringen pt kun vil udrulle en specialeplan på den højeste specialiserede del, så tænker ministeren, at det fokus på kvalitet og uddannelse vil have en afsmittende effekt på resten af området.

Specialeplanen er en del af rammeaftalen på handicapområdet.