På trods af stigende socialudgifter: Flere kommuner sparer eller holder niveauet

Selvom udgifterne på det specialiserede socialområde fortsætter med at stige, vælger flere kommuner at holde udgiftsniveauet fra sidste år eller spare på området, viser ny rundspørge.

Udgivet: 22/10/2024

Mads Høyer Hansen

Redaktør

Del artiklen:

Udgifterne på det specialiserede socialområder stiger fortsat. På trods af det vælger flere kommunerne i forbindelse med budgettet for 2025 enten at holde niveauet fra sidste år eller direkte at spare på det specialiserede socialområde.

Det viser en ny rundspørge, som NB-Medier har foretaget.

Her har 37 borgmestre svaret på følgende spørgsmål:

Kommunerne har oplevet en opdrift i udgifterne på det specialiserede socialområde siden 2018. Hvordan har din kommune håndteret opdriften ved budgettet for 2025?

Her svarer langt de fleste borgmestre, at de enten har investeret yderligere i området eller løftet det svarende til opdriften. Nemlig 70,3 procent.

Der er dog også flere borgmestre, der svarer, at de enten har holdt niveauet fra sidste år eller direkte sparet på området. Det drejer sig om 27,0 procent.

2,7 procent forventer slet ikke en opdrift i udgifterne til næste år.

At flere kommuner vælger at investere eller afsætte penge svarende til opdriften på det specialiserede socialområde er ikke overraskende.

I spørgeskemaet bliver der nemlig også spurgt ind til, hvad der har været vigtigt at prioritere ved budgetforhandlingerne for 2025. Her topper det specialiserede socialområde sammen med folkeskoleområdet listen.

Begge bliver fremhævet af 32,4 procent af borgmestrene.

Sidst opdateret: 22/10/2024 - 10:06

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Social er en nicheportal om det specialiserede socialområde samt socialpolitik. Portalens formål er at sikre aktørerne inden for socialområdet substantiel information om sociallovgivningen og det specialiserede specialområde.
Vi ser på de sociale og økonomiske effekter af den gennemførte politik – på Christiansborg såvel som i kommunerne.

Læs mere om NB-Social her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]