Stigende udgifter: Der blev brugt over 800 milliarder på sociale ydelser i 2023
Fra 2022 til 2023 er udgifterne til sociale ydelser steget med 13 milliarder, hvilket svarer til 1,6 procent. Ydelserne går på tværs af velfærdsområder.
Udgivet: 22/10/2024
Udgifterne til de sociale ydelser stiger fortsat. I 2023 blev der brugt 816 milliarder. Det viser tal fra Danmarks Statistik.
Der er tale om en stigning på 1,6 procent fra 2022, hvilket svarer til 13 milliarder kroner.
Ydelserne gives enten som en kontant udbetaling eller i form af en naturalieydelse - en form for vare eller tjenesteydelse, der gives til en borger i udsat position.
Der kan være tale om arbejdsløshed, sygdom eller et handicap.
Pengene, der bruges til de sociale ydelser, kommer primært fra det offentlige (staten, kommuner og regioner) og private (eksempelvis arbejdsløshedskasser).
Danmarks Statistik har opdelt de sociale ydelser i otte forskellige hovedformål. Det drejer sig om:
- Sygdom og sundhed
- Invaliditet
- Alderdom
- Efterladte
- Familier
- Arbejdsløshed
- Bolig
- Øvrige sociale ydelser
Ydelserne under alderdom udgjorde det største andel og stod for 37 procent af de sociale ydelser i 2023. Her er der en del af udgifterne, der går til folkepensionen.
I 2022 blev der brugt 145 milliarder, hvilket er steget til 153 i 2023. Det skal ses i lyset af et stigende antal folkepensionister.
Sidst opdateret: 22/10/2024 - 07:48
















































