"Arbejdet med en værdighedsreform er i gang, og jeg ser frem til, at regeringen kan præsentere et udspil," siger socialminister Sophie Hæstorp Andersen.

"Arbejdet med en værdighedsreform er i gang, og jeg ser frem til, at regeringen kan præsentere et udspil," siger socialminister Sophie Hæstorp Andersen. - Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix (arkiv)

Socialminister præciserer: Der kommer et værdighedsudspil

Efter tvivl slår socialministeren nu fast: Regeringen vil komme med et værdighedsudspil. Tidligere var der ikke taget stilling til, om det ville blive et decideret udspil eller bare konkrete initiativer.

Udgivet: 22/10/2024

Mads Høyer Hansen

Redaktør

Del artiklen:

Regeringen har lagt sig fast. Der kommer et værdigshedsudspil. Det siger social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S) i et nyt svar til Folketinget.

Her bliver ministeren spurgt ind til, hvordan det harmonerer med statsministerens åbningstale og ønsket om en værdighedsreform, at regeringen fjerner det statslige tilskud til Center for Rusmiddelforskning af SF's handicapordfører Charlotte Broman Mølbæk.

Det sker som led i regeringens nedlæggelse af 1000 årsværk i staten i forbindelse med finansloven for 2025.

I svaret understreger ministeren, at hun er dybt optaget af, at samfundet tager hånd om de allermest udsatte borgere.

Derfor har regeringen afsat penge til værdighedsreformen på finansloven for 2025.

"Arbejdet med en værdighedsreform er i gang, og jeg ser frem til, at regeringen kan præsentere et udspil. Som led i værdighedsreformen vil regeringen bl.a. se på tiltag, der kan skabe bedre vilkår for de mennesker, der kæmper med et massivt misbrug," siger ministeren og fortsætter:

"I tilrettelæggelsen af udspillet vil regeringen naturligvis trække på eksisterende viden, herunder specifik viden om forholdene for borgere i hjemløshed, psykisk sårbare og borgere med massive misbrugsproblemer."

Der har tidligere været tvivl om, hvorvidt der overhovedet ville komme et værdighedsudspil.

I forbindelse med Folketingets åbning sagde ministeren følgende til NB-Social:

"Om det bliver et udspil eller bare konkrete initiativer, er der ikke taget stilling til endnu, men regeringen er meget optaget af, at vi tager fat i de allermest udsatte og sikrer, at de ikke bliver tabt imellem stolene."

Fik du læst?

Minister løfter lidt af sløret for værdighedsreformen: Måske bare enkelte initiativer

Samtidig stod værdighedsreformen ikke nævnt med et ord i regeringens lovkatalog for folketingsåret 2024/2025 på trods af statsministeren brugte en del ord på netop værdighedsreformen i sin åbningstale.

Sidst opdateret: 22/10/2024 - 09:03

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Social er en nicheportal om det specialiserede socialområde samt socialpolitik. Portalens formål er at sikre aktørerne inden for socialområdet substantiel information om sociallovgivningen og det specialiserede specialområde.
Vi ser på de sociale og økonomiske effekter af den gennemførte politik – på Christiansborg såvel som i kommunerne.

Læs mere om NB-Social her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]