Viser Tranæs-udvalgets tal, at det er de offentlige botilbud, der driver udgifterne på botilbudsområdet?

Ikke ifølge udvalgsformand Torben Tranæs.

Selvom botilbudslignende tilbud i perioden 2018 til 2021 er steget med 19 procent, hvilket udgør en andel af den samlede ændring på 59 procent, er det ikke ensbetydende med, at det er de offentlige botilbud, der driver udgiftsvæksten på botilbudsområdet.

Det siger Torben Tranæs i et interview med NB-Social.

Generelt mener han ikke, det giver mening uden videre at se på de forskellige botilbud isoleret set.

"Man skulle tro, at de længerevarende botilbud var noget andet end botilbudslignende tilbud, men det er de ikke helt. Det faglige tilbud er noget nær det samme," siger Tranæs og peger på ligheder som, at tilbuddet bliver borgerens hjem, og borgeren er svær at flytte.

"Det handler mere om, at det ene skal bygges under anlægsrammen, og man ikke kan låne til det. Hvis man etablerer botilbudslignende indenfor almenloven, så kan man både låne til det, og man er udenfor anlægsrammen. Derfor er det naturligt, der har været en stigning der."

I et notat fra Ekspertudvalget om udgiftsudviklingen på voksenområdet, kan man læse, at der er sket en omlægning mellem længerevarende botilbud og botilbudslignende tilbud.

Her er der tale om en rent administrativ eller hjemmelsmæssig konvertering, hvilket kan forklare noget af stigningen, da nogle kommuner har ændret praksis.

De private enhedsomkostninger er steget mere end de kommunale

Under alle omstændigheder skal man se på enhedsomkostninger og ikke den samlede volumen, fortæller Torben Tranæs.

"De opgørelser, vi har gjort af enhedsomkostningerne, viser, at det var på de private botilbud, enhedsomkostningerne var steget mest," siger Tranæs og henviser til en analyse af udgifterne til personer i botilbud, som udvalget brugte i sit arbejde.

Bemærk: Udvalget har kun haft meget detaljeret data fra fire kommuner. Tranæs understreger, at de fire kommuner ikke nødvendigvis tegner det generelle billede.

Her kan man se, at de private enhedsomkostninger samlet set var steget omkring 2,5 til 3 millioner mere end de kommunale fra 2018 til 2021.

Median er til gengæld stort set uændret. Det vil sige, at det er de dyreste personer, der driver gennemsnittet op og ikke en generel udgiftsstigning i hele gruppen.

Ved de kommunale tilbud er medianen steget mere end gennemsnittet, hvilket indikerer en generel udgiftsstigning.

Det har ikke været muligt for ekspertudvalget at isolere årsagerne til stigningerne. Det kan både skyldes mere komplekse opgaver, der løses, eller rene prisstigninger.

Samtidig understreger Torben Tranæs, at det ikke var de konkrete stigninger, som var udslagsgivende for de strukturændringer, som udvalget foreslog.