
Her kan du læse et uddrag af de kritikpunkter, FN's handicapkomité rejste af Sverige, Norge og Tysklands handicappolitik. - Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix (arkiv)
Danmark er ikke alene: Nabolande har også fået FN-kritik på handicapområdet
FN's handicapkomité har rejst en række kritikpunkter af den danske handicappolitik. Nu viser det sig, at flere af vores nabolande også har fået kritik af komitéen.
Udgivet: 14/11/2024
Den danske handicappolitik var til eksamen hos FN's handicapkomité, hvor der blev rejst en række kritikpunkter.
Efterfølgende kom der en række anbefalinger til den danske regering:
De gik blandt andet på:
- At inkorporere handicapkonventionen i dansk ret.
- At vedtage en national handlingsplan på handicapområdet, som dækker alle rettigheder og områder under konventionen.
- At indføre bindende procedurer for tæt inddragelse og høring af personer med handicap gennem deres repræsentative organisationer i alle spørgsmål.
- At indføre strategier for, hvordan man kan afinstitutionalisere på tværs af sektorer for alle personer med handicap.
Siden har flere ministre været kaldet i samråd om kritikken for at høre, hvad regeringen vil gøre med anbefalingerne.
Men faktisk har flere af vores nabolande også fået kritik af FN's handicapkomite.
Selvom flere punkter går igen - blandt andet i forhold til at implementere handicapkonventionen, er der også en del forskelle i kritikkerne.
Her kan du læse et uddrag af de kritikpunkter, FN's handicapkomité rejste af Sverige, Norge og Tysklands handicappolitik.
Sverige
Den svenske handicappolitik var til eksamen i marts 2024.
Her blev landets handicappolitik blandt andet kritiseret for en række forhold og fik følgende anbefalinger:
- Inkorporerer handicapkonventionen i lovgivningen.
- Hjælp regioner og kommuner med lokale implementeringer af konventionen. Lav national, regional og lokal lovgivning, der sikrer tilgængeligheden for personer med handicap. Den lovgivning skal håndhæves og være med til at udvikle universelle standarder.
- Lav forankrede procedurer, der inddrager handicaporganisationer ved sager vedrørende dem. Sæt standarder for processen, giv dem den nødvendige tid og relevante dokumenter. Organisationerne skal også styrkes, så de kan deltage i processer i forbindelse med implementeringen af konventionen.
- Se the Discrimanation Act igennem for at sikre eksplicit beskyttelse mod multiple og intersektionelle former for diskrimination. (Her tænkes der borgere med handicap, der eksempelvis også er homoseksuelle, transkønnede eller har en anden etnisk baggrund.)
- Tilpas hatecrime lovgivningen så den også gælder borgere med handicap. Samtidig skal politikerne sikre, at politiet kan retsforfølges for alle former for diskrimination.
- Styrk mekanismer, der sikre kvinder og piger med handicaps rettigheder. Lad dem være inddraget i alle ligestillings- og handicappolitikker.
- Gennemfør lovgivning, der sikrer børn med handicaps rettigheder på lige fod med øvrige børn. Styrk tilgængeligheden af hjælpemidler til dem.
- Regeringen bør sikre, at den medicinske og social rådgivning i forbindelse med fosterdiagnostik og abort ikke formidler negative holdninger mod forskellige handicap og ikke har til formål at udrydde visse handicaps. Lav kampagner, der skal eliminere negative stereotyper og hadtale. Udbyd kurser om personer med handicaps rettigheder til studerende, dommere, undervisere, personer i sundhedsvæsenet og så videre.
- Styrk træningen af retshåndhævende myndighed for at mindske brugen af magt og våben overfor personer med forskellige handicaps. Lav en omfattende tilgang, så man undgår unødvendige dødsfald hos personer mod handicap i institutioner.
- Lav handicapstrategier til situationer med risiko for humanitære katastrofer. Lad rammerne for klimapolitikken være handicapvenlig. Regeringen skal også sikre, at flygtninge og asylansøgere med handicap får adgang til den nødvendige støtte.
Norge
Norge var til eksamen i 2019 og fik følgende anbefalinger:
- Inkorporerer handicapkonventionen i den norske lovgivning. Genbesøg den norske lovgivning i forhold til konventionen. Har en klar strategi for implementeringen med klare deadlines.
- Gennemfør lovgivning, der sikrer eksplicit beskyttelse mod multiple og intersektionelle former for diskrimination. Baseret på alder, handicap, etnisk oprindelse, køn, migrantstatus og så videre.
- Træf foranstaltninger, der skal promovere mulighed for fuldtidsbeskæftigelse i den offentlige og private sektor for kvinder med handicap.
- Inkorporerer princippet om barnets tarv i alle lovgivnings, administratives og retlige beslutningsprocesser vedrørende børn. Sikrer børn med handicaps mulighed for at blive passet af deres forældre. Tag hensyn til børn med handicap i lovgivningen, politikker og foranstaltninger ud fra princippet om lige muligheder.
- Regeringen og handicaporganisationer skal i fællesskab udvikle programmer, der skal oplyse og uddanne medier, embedsmænd, dommere og advokater, politi, socialrådgivere og den brede offentlighed. Formålet er blandt andet at reducere stereotyper og fordomme.
- Fjern alle eksisterende barrierer, der forhindrer adgang til bygninger og tjenester åben for offentligheden.
- Lav et nødinformations- og advarselssystem, der er fuldt ud tilgængeligt, gratis og tilgængelig i hele Norge for alle personer med handicap uanset typen af funktionsnedsættelse. Vedtag en omfattende katastrofestrategi, der garanterer tilgængelighed og inklusionen af personer med handicap.
- Overvej systematisk forandring ved at erstatte værgemål og alle andre former af substitueret beslutningstagning med understøttet beslutningstagning for alle personer med handicap, uanset deres støttebehov.
- Stop brugen af tvangsmetoder som begrænsninger, isolation, adskillelse, ufrivillig behandling og andre indgribende metoder for personer med handicap.
- Forbyd tvungen administration af påtrængende og irreversible behandlinger såsom elektrokonvulsiv terapi
Tyskland
Tyskland var til eksamen i landets handicappolitik i 2023. Her fik landet blandt andet følgende anbefalinger med på vejen:
- Harmoniser definitionen af handicap i love og politikker på både føderalt og statsniveau (länder), så det passer med principperne i handicapkonventionen.
- Udvikle en strategi, der forpligter til på tværs af regeringsporteføljer, som sikrer at handicaps er anerkendt som et tværgående emne i alle arenaer af regeringen og samfundet.
- Gennemgå eksisterende lovgivning og politikker systematisk for at se, om det lever op til handicapkonventionen og lav handlingsplaner, der skal promovere, beskytte og leve op til konventionens rettigheder.
- Lev op til regeringsgrundlaget og styrk den juridiske beskyttelse mod diskrimination og konventionens specifikke rettigheder til alle private enheder, der leverer goder og servicer til befolkningen. Regeringen bør etablere effektive retsmidler, der håndhæver de respektive forpligtigelser.
- Vedtag de nødvendige juridiske foranstaltninger, der giver en eksplicit beskyttelse fra multiple og intersektionelle former for diskrimination - her i forhold til andre minoritets statusser end selve handicappet.
- Gennemfør tiltag, der sikrer, at udfordringer med kvinder med handicap behandles omfattende inden køns- og handicaplovgivningen. Støt organisationernes kamp for kvinder med handicaps rettigheder.
- Etabler uddannelsesprogrammer for enheder og deres medarbejdere, der søger den nye Act to Strengthen Child and Youth Services, om behovene/kravene for børn med handicap.
- Afdæk de handicaprelaterede udgifter til assistance ydelser eller behandlinger af børn med handicap.
- Lav og finansier en omfattende national strategi til at øge bevidstheden i samfundet - særligt i forhold til personer med handicap og deres familier, medierne og regeringspersoner på alle niveauer. Det skal blandt andet handle om borgere med handicaps rettigheder og bekæmpe stereotyper.
- Regeringen skal genbesøge den nye føderale lov om triage beslutninger i situationer med utilstrækkelig medicinske kapaciteter og vedtage et triage kriterium, der forhindrer direkte eller indirekte diskrimination af personer med handicap.
Sidst opdateret: 14/11/2024 - 08:57














































