Læs regeringens forslag her

• Krav om årligt tilsynsbesøg i alle tilbud og plejefamilier ophæves. I stedet tilrettelægger socialtilsynet tilsynsbesøgene efter en risikobaseret tilgang.
  Risikomodellen i dag udbygges med en angivelse af, hvilke risikofaktorer, der kan indgå i risikovurderingen. Modellen udvikles løbende, så den baseres på aktuel viden om risiko.

• Tilbud, der ikke får besøg ud fra en risikobaseret tilgang, skal have besøg hvert 3. år.

• Tilsynsbesøg skal som udgangspunkt være uanmeldte. Anmeldte besøg skal anmeldes med max 4 uger.

• Kvalitetsmodellen for tilbud skæres ned fra i dag 7 temaer til 5 temaer med i alt 9 kvalitetskriterier. Indikatorerne fjernes fra modellen, så tilbuddene fremover skal vurderes på de 9 kriterier frem for op til 32 indikatorer i dag.
  Den reviderede kvalitetsmodel sikrer, at tilbud ikke vurderes på kvalitetsparametre, der ikke er relevante for dem.
  Kvaliteten måles fremover i en binær score (opfyldt/ikke-opfyldt).
  Kvalitetsmodellen for plejefamilier ændres tilsvarende.
  Kvalitetsmodellen vil fortsat være centralt fastsat og en pligt for socialtilsynene at anvende.

• Det præciseres i loven, at tilsynsrapporter skal skrives operativt for tilbuddene, og at det skal fremgå tydeligt, hvornår der er tale om forhold, som har betydning for, om tilbuddet kan opretholde sin godkendelse.

• Udpegning af socialtilsynskommuner og specialistfunktioner foretages fremover af ministeren efter bemyndigelse i loven.

• For at understøtte et mere risikobaseret tilsyn styrkes whistblowerordningen med udbredelse af informationsmateriale og ved, at socialtilsynet får mulighed for at oplyse, at deres tilsyn er affødt af et whisteblow.

• Det afsøges, om det økonomiske tilsyn kan forenkles, og det foreslås i den forbindelse, at fjerne bestemmelsen om, at private tilbud inden iværksættelsen af større vedligeholdelsesarbejder og forbedringer af tilbuddets fysiske rammer skal forelægge disse til socialtilsynets godkendelse. Det vurderes, at hensynet bag bestemmelsen allerede kan varetages ifm socialtilsynets godkendelse af tilbuddenes budgetter og ved revisors påtegning af de private tilbuds regnskaber.

• Der fastsættes en fælles udgiftsramme for socialtilsynene, inden for hvilken socialtilsynene kan opkræve finansiering hos tilbud og kommuner.Udgiftsrammen reducerer de nuværende udgifter med 30 pct. Hvis socialtilsynet i ekstraordinære tilfælde er nødt til at overskride udgiftsrammen, f.eks. fordi der i slutningen af året sker en uforudsigelig hændelse, der genererer et markant ressourcetræk i det enkelte tilsyn og som ikke kunne være håndteret af god planlægning mv. Såfremt en eller flere kommuner finder overskridelsen af rammen problematisk, får kommunerne ret til at kræve en redegørelse for årsagen til overskridelsen samt angivelse af, hvordan fremadrettede overskridelser vil blive forsøgt undgået.

• I lyset af den nye tilsynsmodel med en mere risikobaseret tilgang og f.eks. en binær kvalitetsscore præciseres socialtilsynets dialogforpligtelse, så der på den ene side sikres fortsat dialog mellem tilbud/plejefamilier og tilsyn om kvaliteten, men så dialogforpligtelsen på den anden side ikke stiller sig i vejen for, at socialtilsynet kan træffe de nødvendige afgørelser om sanktioner eller om bortfald af godkendelse.

• For at understøtte et mere risikobaseret tilsyn præciseres kommunerne pligt til at føre et personrettet tilsyn efter serviceloven og barnets lov og til at underrette socialtilsynet, hvis det personrettede tilsyn, bliver opmærksom på bekymrende forhold i et tilbud.

• For at sikre ensartethed og kvalitet i socialtilsynenes opgaveløsning, præciseres det i loven, at socialtilsynene har ansvar for at koordinere deres praksis og sikre ensartethed på tværs.