Regeringen vil fremsætte lovforslaget til januar.

Regeringen vil fremsætte lovforslaget til januar. - Foto: Niels Ahlmann Olesen/Berlingske/Ritzau Scanpix (arkiv)

Markante forslag: Sådan vil regeringen ændre socialtilsynet

Regeringen foreslår blandt andet at ophæve kravet om årlige tilsynsbesøg i alle tilbud. I stedet vil den gå over til en mere risikobaseret tilgang. Samtidig vil den reducere udgifterne med 30 procent.

Udgivet: 14/11/2024

Mads Høyer Hansen

Redaktør

Del artiklen:

Regeringen lægger op til markante ændringer af socialtilsynet. Det viser et regeringsoplæg, som NB-Social er kommet i besiddelse af.

Oplægget kommer i forlængelse af rammeaftalen på handicapområdet, hvor en række partier aftalte, at der skal skabes et mere effektivt og risikobaseret socialtilsyn.

Derudover blev der som led i økonomiaftalen for 2025 besluttet en reduktion af tilsynstrykket med 30 procent.

Fik du læst?

Regeringen får kritik for oplæg, der ellers lever op til aftale om lavere tilsynstryk

Det er baggrunden for, at regeringen foreslår at ophæve kravet om årlige tilsynsbesøg i alle tilbud og plejefamilier. Socialtilsynet skal i stedet gå over til en mere risikobaseret tilgang, der målretter tilsynstrykket mod sociale tilbud med risikofaktorer.

De tilbud, der ikke får besøg af en risikobaseret tilgang, skal have besøg hvert tredje år.

Den fungerende risikomodel skal udbygges med en angivelse af, hvilke risikofaktorer, der indgår i vurderingen. Den model skal så udvides løbende.

For at understøtte det risikobaserede tilsyn, vil regeringen styrke whistleblowerordningen. Samtidig præciseret socialtilsynets dialogforpligtigelse, mens kommunernes forpligtigelse til at føre et personrettet tilsyn efter serviceloven og barnets lov præciseres.

Kvalitetsmodellen for tilbud skæres ned fra i alt syv temaer til fem med i alt ni kvalitetskriterier.

Det skulle sikre, at tilbud ikke bliver vurderet ud fra irrelevante parametre.

Kvaliteten vil fremover blive målt i en binær skala (opfyldt/ikke opfyldt)

Udgiftsramme reducerer udgifter med 30 procent

Ændringen af socialtilsynet skal over en bred kam være med til at nedbringe de administrative udgifter i kommunerne og regionerne. Det skal også lette ressourceforbruget i forbindelse med tilsyn hos de sociale tilbud.

En måde at gøre det på er ved at fastsætte en fælles udgiftsramme for socialtilsynene. Indenfor den ramme kan tilsynene opkræve finansiering hos tilbud og kommuner.

Den ramme vil ifølge oplægget reducere de nuværende udgifter med 30 procent.

Er socialtilsynet i ekstraordinært tilfælde nødt til at overskride udgiftsrammen, og finder kommunerne overskridelsen problematisk, så får kommunerne ret til at kræve en redegørelse.

Regeringen foreslår også, at udpegning af socialtilsynskommuner og specialistfunktioner fremover foretages af ministeren efter bemyndigelse i loven.

Funktionen som socialtilsyn er siden 2014 blevet varetaget af kommunerne Hjørring, Silkeborg, Faaborg-Midtfyn, Holbæk og Frederiksberg.

De har haft ansvaret for at godkende og føre driftsorienteret tilsyn med størstedelen af tilbud efter serviceloven, alkoholbehandlingssteder efter sundhedsloven og plejefamilier efter barnets lov.

Regeringen forventer at fremsætte lovforslaget i januar 2025, som så vil kunne træde i kraft første juli 2025.

Ifølge rammeaftalen skulle forslaget ellers fremsættes i efteråret 2024.

Læs regeringens forslag her

  • Krav om årligt tilsynsbesøg i alle tilbud og plejefamilier ophæves. I stedet tilrettelægger socialtilsynet tilsynsbesøgene efter en risikobaseret tilgang.
    Risikomodellen i dag udbygges med en angivelse af, hvilke risikofaktorer, der kan indgå i risikovurderingen. Modellen udvikles løbende, så den baseres på aktuel viden om risiko.

  • Tilbud, der ikke får besøg ud fra en risikobaseret tilgang, skal have besøg hvert 3. år.

  • Tilsynsbesøg skal som udgangspunkt være uanmeldte. Anmeldte besøg skal anmeldes med max 4 uger.

  • Kvalitetsmodellen for tilbud skæres ned fra i dag 7 temaer til 5 temaer med i alt 9 kvalitetskriterier. Indikatorerne fjernes fra modellen, så tilbuddene fremover skal vurderes på de 9 kriterier frem for op til 32 indikatorer i dag.
    Den reviderede kvalitetsmodel sikrer, at tilbud ikke vurderes på kvalitetsparametre, der ikke er relevante for dem.
    Kvaliteten måles fremover i en binær score (opfyldt/ikke-opfyldt).
    Kvalitetsmodellen for plejefamilier ændres tilsvarende.
    Kvalitetsmodellen vil fortsat være centralt fastsat og en pligt for socialtilsynene at anvende.

  • Det præciseres i loven, at tilsynsrapporter skal skrives operativt for tilbuddene, og at det skal fremgå tydeligt, hvornår der er tale om forhold, som har betydning for, om tilbuddet kan opretholde sin godkendelse.

  • Udpegning af socialtilsynskommuner og specialistfunktioner foretages fremover af ministeren efter bemyndigelse i loven.

  • For at understøtte et mere risikobaseret tilsyn styrkes whistblowerordningen med udbredelse af informationsmateriale og ved, at socialtilsynet får mulighed for at oplyse, at deres tilsyn er affødt af et whisteblow.

  • Det afsøges, om det økonomiske tilsyn kan forenkles, og det foreslås i den forbindelse, at fjerne bestemmelsen om, at private tilbud inden iværksættelsen af større vedligeholdelsesarbejder og forbedringer af tilbuddets fysiske rammer skal forelægge disse til socialtilsynets godkendelse. Det vurderes, at hensynet bag bestemmelsen allerede kan varetages ifm socialtilsynets godkendelse af tilbuddenes budgetter og ved revisors påtegning af de private tilbuds regnskaber.

  • Der fastsættes en fælles udgiftsramme for socialtilsynene, inden for hvilken socialtilsynene kan opkræve finansiering hos tilbud og kommuner.Udgiftsrammen reducerer de nuværende udgifter med 30 pct. Hvis socialtilsynet i ekstraordinære tilfælde er nødt til at overskride udgiftsrammen, f.eks. fordi der i slutningen af året sker en uforudsigelig hændelse, der genererer et markant ressourcetræk i det enkelte tilsyn og som ikke kunne være håndteret af god planlægning mv. Såfremt en eller flere kommuner finder overskridelsen af rammen problematisk, får kommunerne ret til at kræve en redegørelse for årsagen til overskridelsen samt angivelse af, hvordan fremadrettede overskridelser vil blive forsøgt undgået.

  • I lyset af den nye tilsynsmodel med en mere risikobaseret tilgang og f.eks. en binær kvalitetsscore præciseres socialtilsynets dialogforpligtelse, så der på den ene side sikres fortsat dialog mellem tilbud/plejefamilier og tilsyn om kvaliteten, men så dialogforpligtelsen på den anden side ikke stiller sig i vejen for, at socialtilsynet kan træffe de nødvendige afgørelser om sanktioner eller om bortfald af godkendelse.

  • For at understøtte et mere risikobaseret tilsyn præciseres kommunerne pligt til at føre et personrettet tilsyn efter serviceloven og barnets lov og til at underrette socialtilsynet, hvis det personrettede tilsyn, bliver opmærksom på bekymrende forhold i et tilbud.

  • For at sikre ensartethed og kvalitet i socialtilsynenes opgaveløsning, præciseres det i loven, at socialtilsynene har ansvar for at koordinere deres praksis og sikre ensartethed på tværs.

Sidst opdateret: 14/11/2024 - 09:13

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Social er en nicheportal om det specialiserede socialområde samt socialpolitik. Portalens formål er at sikre aktørerne inden for socialområdet substantiel information om sociallovgivningen og det specialiserede specialområde.
Vi ser på de sociale og økonomiske effekter af den gennemførte politik – på Christiansborg såvel som i kommunerne.

Læs mere om NB-Social her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]