Regeringen vil have et lavere tilsynstryk på de sociale tilbud. Det er en del af rammeaftalen på handicapområdet, som en lang række af partier indgik med regeringen i foråret.

Her besluttede partierne, at der skulle skabes et mere effektivt og risikobaseret socialtilsyn.

Samtidig aftalte regeringen med KL i forbindelse med økonomiaftalen for 2025 en reduktion af tilsynstrykket med 30 procent.

Alligevel møder regeringen nu modstand for sit foreløbige oplæg.

I forbindelse med rammeaftalen ville regeringen gøre noget ved socialtilsynet, efter at en analyse af alle de tilsyn, som socialområdet var underlagt, viste, hvordan tilsynene var med til at drive udgifterne på socialområdet.

Den analyse viste blandt andet, at et socialt tilbud bruger i gennemsnit 80.000 kroner på et tilsynsforløb. Samtidigt var tilsynsintensiteten fremhævet som en udgiftsdrivende faktor.

Derfor blev det en del af rammeaftalen, at regeringen skulle komme med et lovforslag i efteråret 2024.

I rammeaftalen står der:

"Partierne er enige om, at der bl.a. med udgangspunkt i analysen skal udarbejdes en model for ændringer af socialtilsynsreglerne, som efterfølgende drøftes i Sammen om Handicap, og som samlet set skal medføre et lavere, meningsfuldt og kvalitetsfremmende tilsynstryk på de sociale tilbud, på tværs af de forskellige tilsyn, som bl.a. kan frigøre tid til borgernære opgaver, og som skal sikre, at socialtilsynets ressourcer anvendes mere effektivt og fokusere på de tilbud, hvor der er problemer vurderet ud fra så vidt muligt objektive risikofaktorer. Desuden skal tilsyn på området i højere grad koordineres på tværs af tilsynene. Et lovforslag fremsættes i efteråret 2024"

Det seneste møde i Sammen om Handicap handlede netop om tilsynene. Her præsenterede regeringen et oplæg til lovforslaget.

Her lægger regeringen netop op til at reducere tilsynsintensiteten, reducere udgifterne med 30 procent samt færre parametre i kvalitetsmodellen.

Kritiske organisationer

Ifølge NB-Socials oplysninger var mange af medlemmerne af Sammen om Handicap-forummet kritiske overfor oplægget.

Eksempelvis har Thorkild Olesen, formand for Danske Handicaporganisationer, der også sidder med i Sammen om Handicap, skrevet følgende på det sociale medie X.

"Folketinget har lempet for brug af magt over for mennesker med handicap samt registrering af magtanvendelse. Det er en dårlig cocktail, at regeringen nu vil skære ned på tilsyn på bosteder. Der er dårlige historier nok. Det her kan forværre situationen."

Et andet kritisk medlem af Sammen om Handicap er Mads Roke Clausen, der er direktør for Landsorganisationen for sociale tilbud.

Han siger til Altinget:

"I sidste ende kan det betyde, at regeringen om 30 år kommer til at sige undskyld til nogen, der dengang var børn, men som vi ikke passede godt nok på, fordi vi ville spare nogle ganske få kroner på tilsynet."

Lignende budskab kommer fra medstifter af #EnMillionerStemmer Monica Lylloff, der skriver:

"Denne regering taber den ene sut efter den anden. Sidste år kunne TV2 afdække omsorgssvigt på flere botilbud i Operation X. Og i juni døde Nanna pga ætsningsskader sket på botilbud. Så lad os da spare på tilsynene."

Regeringen lagde i forbindelse med finansloven for 2025 også op til andre ændringer på tilsynsområdet. Her foreslår den at nedlægge Social- og Boligstyrelsens auditfunktion, der ellers har til formål at sikre ensartethed hos socialtilsynene.

Også det fik kritik med på vejen.

Tranæs-udvalget ville også have mere risikobaseret model

Regeringens oplæg ligger relativt tæt på Tranæs-udvalgets anbefalinger.

Ekspertudvalget med Torben Tranæs i spidsen pegede nemlig også på behovet for en ny model for tilsynene, der målretter midlerne og indsatserne til de tilbud med størst behov.

Samtidig vurderede udvalget, at den nye model bør omfatte en mere risikobaseret udvælgelse af tilbud, der skal have tilsynsbesøg, som en form for erstatning fra det årlige lovpligtige tilsynsbesøg.