I forbindelse med rammeaftalen ville regeringen gøre noget ved Socialtilsynet, efter at en analyse af alle de tilsyn, som socialområdet var underlagt, viste, hvordan tilsyn var med til at drive udgifterne på socialområdet.

I forbindelse med rammeaftalen ville regeringen gøre noget ved Socialtilsynet, efter at en analyse af alle de tilsyn, som socialområdet var underlagt, viste, hvordan tilsyn var med til at drive udgifterne på socialområdet. - Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix (arkiv)

Regeringen får kritik for oplæg, der ellers lever op til aftale om lavere tilsynstryk

Regeringen lever med sit nye oplæg op til både rammeaftalen på handicapområdet og økonomiaftalen for 2025. Organisationer er kritiske overfor regeringens forslag.

Udgivet: 14/11/2024

Mads Høyer Hansen

Redaktør

Del artiklen:

Regeringen vil have et lavere tilsynstryk på de sociale tilbud. Det er en del af rammeaftalen på handicapområdet, som en lang række af partier indgik med regeringen i foråret.

Her besluttede partierne, at der skulle skabes et mere effektivt og risikobaseret socialtilsyn.

Samtidig aftalte regeringen med KL i forbindelse med økonomiaftalen for 2025 en reduktion af tilsynstrykket med 30 procent.

Alligevel møder regeringen nu modstand for sit foreløbige oplæg.

I forbindelse med rammeaftalen ville regeringen gøre noget ved socialtilsynet, efter at en analyse af alle de tilsyn, som socialområdet var underlagt, viste, hvordan tilsynene var med til at drive udgifterne på socialområdet.

Den analyse viste blandt andet, at et socialt tilbud bruger i gennemsnit 80.000 kroner på et tilsynsforløb. Samtidigt var tilsynsintensiteten fremhævet som en udgiftsdrivende faktor.

Fik du læst?

Sådan er tilsynene med til at drive udgifterne på socialområdet

Derfor blev det en del af rammeaftalen, at regeringen skulle komme med et lovforslag i efteråret 2024.

I rammeaftalen står der:

"Partierne er enige om, at der bl.a. med udgangspunkt i analysen skal udarbejdes en model for ændringer af socialtilsynsreglerne, som efterfølgende drøftes i Sammen om Handicap, og som samlet set skal medføre et lavere, meningsfuldt og kvalitetsfremmende tilsynstryk på de sociale tilbud, på tværs af de forskellige tilsyn, som bl.a. kan frigøre tid til borgernære opgaver, og som skal sikre, at socialtilsynets ressourcer anvendes mere effektivt og fokusere på de tilbud, hvor der er problemer vurderet ud fra så vidt muligt objektive risikofaktorer. Desuden skal tilsyn på området i højere grad koordineres på tværs af tilsynene. Et lovforslag fremsættes i efteråret 2024"

Det seneste møde i Sammen om Handicap handlede netop om tilsynene. Her præsenterede regeringen et oplæg til lovforslaget.

Her lægger regeringen netop op til at reducere tilsynsintensiteten, reducere udgifterne med 30 procent samt færre parametre i kvalitetsmodellen.

Fik du læst?

Markante forslag: Sådan vil regeringen ændre socialtilsynet

Kritiske organisationer

Ifølge NB-Socials oplysninger var mange af medlemmerne af Sammen om Handicap-forummet kritiske overfor oplægget.

Eksempelvis har Thorkild Olesen, formand for Danske Handicaporganisationer, der også sidder med i Sammen om Handicap, skrevet følgende på det sociale medie X.

"Folketinget har lempet for brug af magt over for mennesker med handicap samt registrering af magtanvendelse. Det er en dårlig cocktail, at regeringen nu vil skære ned på tilsyn på bosteder. Der er dårlige historier nok. Det her kan forværre situationen."

Et andet kritisk medlem af Sammen om Handicap er Mads Roke Clausen, der er direktør for Landsorganisationen for sociale tilbud.

Han siger til Altinget:

"I sidste ende kan det betyde, at regeringen om 30 år kommer til at sige undskyld til nogen, der dengang var børn, men som vi ikke passede godt nok på, fordi vi ville spare nogle ganske få kroner på tilsynet."

Lignende budskab kommer fra medstifter af #EnMillionerStemmer Monica Lylloff, der skriver:

"Denne regering taber den ene sut efter den anden. Sidste år kunne TV2 afdække omsorgssvigt på flere botilbud i Operation X. Og i juni døde Nanna pga ætsningsskader sket på botilbud. Så lad os da spare på tilsynene."

Regeringen lagde i forbindelse med finansloven for 2025 også op til andre ændringer på tilsynsområdet. Her foreslår den at nedlægge Social- og Boligstyrelsens auditfunktion, der ellers har til formål at sikre ensartethed hos socialtilsynene.

Også det fik kritik med på vejen.

Fik du læst?

Risiko for store forskelle i tilsynene: Afdeling i Social- og Boligstyrelsen nedlægges

Tranæs-udvalget ville også have mere risikobaseret model

Regeringens oplæg ligger relativt tæt på Tranæs-udvalgets anbefalinger.

Ekspertudvalget med Torben Tranæs i spidsen pegede nemlig også på behovet for en ny model for tilsynene, der målretter midlerne og indsatserne til de tilbud med størst behov.

Samtidig vurderede udvalget, at den nye model bør omfatte en mere risikobaseret udvælgelse af tilbud, der skal have tilsynsbesøg, som en form for erstatning fra det årlige lovpligtige tilsynsbesøg.

Det vil Tranæs på tilsynsområdet

Forenkling af tilsyn gennem ny model for socialtilsynets tilsyn med sociale tilbud

Ekspertudvalget anbefaler med afsæt i det nylige eftersyn med tilsyn på socialområdet, at tilsyn med de sociale tilbud i højere grad fokuseres der, hvor udfordringen er størst, blandt andet for at frigive tid til kerneopgaven. Konkret anbefales det derfor, at tilsynstrykket forbundet med social tilsynene og de takstfinansierede udgifter hertil sænkes væsentligt med afsæt i en ny model for socialtilsynenes tilsyn med sociale tilbud. Den nye model skal bidrage til at nedbringe både de direkte og de afledte udgifter forbundet med tilsyn med sociale tilbud og samtidig sikre, at tilsynene bliver mere målrettede og dermed klogere og mere effektive.

Ekspertudvalget anbefaler, at en ny model for socialtilsynenes tilsyn med sociale tilbud baseres på en gennemgribende revision og forenkling af kvalitetsmodellen, hvor man blandt andet overgår til en binær score (godkendt/ikke godkendt) samt en mere risikobaseret udvælgelse, som også kan indebære, at man afskaffer det lovpligtige årlige tilsynsbesøg. Derudover kan der foretages en tydeligere skelnen mellem anbefalinger og påbud fx ved, at det kun er sanktioner, der gives skrift ligt, imens anbefalinger leveres mundtligt. Desuden skal den nye tilsynsmodel forenkle tilsyns besøgene, så det enkelte tilsyn er mindre ressourcekrævende for de sociale tilbud, og tilsynene skal samtidig ikke bidrage til en uhensigtsmæssig udgiftsvækst på området. I udformningen heraf foreslås det, at man tager afsæt i de udfordringer, som eftersynet med tilsyn har fremhævet i afrapporteringen og ser på ældreområdets forsøg med fælles tilsyn.

Ekspertudvalget opfordrer til at det afdækkes, hvordan Tilbudsportalen kan optimeres under hensyntagen til uændrede varige IT-driftsudgifter, således at den bliver mere funktionel, bruger venlig og driftssikker for sagsbehandlere og tilbud. Optimeringen af tilbudsportalen bør desuden have til formål at understøtte den markedslignende ramme på socialområdet og medvirke til, at der er sammenlignelighed, gennemsigtighed og konkurrence mellem tilbud.

Fik du læst?

Tilsynene driver udgifterne på socialområdet: Sådan vil Tranæs-udvalget stoppe det

Sidst opdateret: 14/11/2024 - 10:53

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Social er en nicheportal om det specialiserede socialområde samt socialpolitik. Portalens formål er at sikre aktørerne inden for socialområdet substantiel information om sociallovgivningen og det specialiserede specialområde.
Vi ser på de sociale og økonomiske effekter af den gennemførte politik – på Christiansborg såvel som i kommunerne.

Læs mere om NB-Social her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]