Både regeringen og KL er kritiske overfor de lange sagsbehandlingstider ved værgemål.

Både regeringen og KL er kritiske overfor de lange sagsbehandlingstider ved værgemål. - Foto: Befunky: Sophie Hæstorp: Claus Bech/Ritzau Scanpix (arkiv) Anders Winnerskjold: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix (arkiv)

Minister og KL om lange sagsbehandlingstider ved værgemål: Det er uholdbart

Både socialministeren og KL er meget kritiske overfor sagsbehandlingstiderne i Familieretshuset. Socialministeriet og Justitsministeriet er i gang med at undersøge, hvad man kan gøre ved den.

Udgivet: 03/12/2024

Mads Høyer Hansen

Redaktør

Del artiklen:

Uholdbart.

Sådan beskriver både social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S) og KL de lange sagsbehandlingstider ved etablering eller ændring af værgemål, der er i Familieretshuset.

I en skriftlig kommentar til NB-Social siger ministeren:

”Det er helt uholdbart, at der er så lange ventetider for personer, der i forvejen er i en udsat position. Derfor er vi og Justitsministeriet i fuld gang med at undersøge, hvad man kan gøre for at komme det alvorlige problem til livs.”

NB-Social kunne torsdag den 28. november afsløre, at sagsbehandlingstiden i Familieretshuset var 104 uger ved ændring af værgemål, mens den var 44 uger ved etablering af nye værgemål.

Det fik kritik med på vejen af direktør for Social og Sundhed i Assens Kommune, Michael Bjørn, da ventetiden har store konsekvenser for nogle af de mest udsatte borgere.

"Det her er ikke en kritik af Familieretshuset, som gør deres bedste ud fra de muligheder og rammer, som de har - må jeg tro. Men jeg tænker, der er andre på et helt andet niveau, der skal tage det her meget alvorligt."

Familieretshuset oplyste i en skriftlig kommentar, at årsagen til de lange sagsbehandlingstider var, at der har været en stor stigning i antallet af sager på værgemålsområdet.

Fik du læst?

Socialdirektør i opråb: Sagsbehandlingstid på over 100 uger rammer udsatte borgere

KL er ligeså kritiske som ministeren.

I en skriftlig kommentar til NB-Social skriver den nye formand for KL's Sundheds- og Ældreudvalg Anders Winnerskjold (S):

”Det er fuldstændig uholdbart, at ventetiderne på værgemål er så lange. Det er et stort problem - både på demensområdet og voksenhandicapområdet - som skal løses nu. Vi kan ikke som velfærdssamfund være bekendt at bringe sårbare borgere og deres pårørende i en venteposition, mens deres situation risikerer at blive værre. De skal selvfølgelig have afklaring."

Han skriver, at når ventetiden på at blive tildelt værgemål trækker i langdrag, betyder det, at kommunerne nogle gange skal betale mange penge for hjælp til borgeren. Og ofte er den hjælp ikke den mest optimale for borgeren.

"Det er dyrt og dårligt, og det har ingen glæde af. Derfor må regeringen finde en måde at nedbringe ventetiderne på.”

Der er igangsat et arbejde om at revidere reglerne om værgemål. For KL er det afgørende, at den revision medvirker til en kortere sagsbehandlingstid, så borgere og deres pårørende hurtigere kan få den rigtige hjælp.

Familieretshuset har tidligere oplyst til NB-Social, at myndigheden i 2024 har ansat omkring 20 flere medarbejdere til værgeområdet, som medførte, at Familieretshuset har kunnet hjælpe lidt flere af borgerne, der har ventet længe.

Sidst opdateret: 03/12/2024 - 09:58

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Social er en nicheportal om det specialiserede socialområde samt socialpolitik. Portalens formål er at sikre aktørerne inden for socialområdet substantiel information om sociallovgivningen og det specialiserede specialområde.
Vi ser på de sociale og økonomiske effekter af den gennemførte politik – på Christiansborg såvel som i kommunerne.

Læs mere om NB-Social her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]