SVM-regeringen lægger igen op til at bruge midler fra handicapområdet til julehjælp.

Denne gang gælder det ikke midlerne fra specialeplanlægningen, men derimod de afsatte midler til udvidelsen af varslingsbestemmelserne.

Derudover har regeringen besluttet med finansloven for 2025 ikke længere at afsætte midler til den udvidede varsling.

Begge beslutninger møder hård kritik fra Enhedslisten.

Ved finansloven for 2022 blev den daværende socialdemokratiske etpartiregering enige med Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne om at afsætte 15 millioner til at udvide servicelovens varslingsbestemmelser, så borgerne blev varslet tidligere om nedsættelse eller fratagelse af hjælp.

Men nu har social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S) skrevet til Folketingets handicap- og socialordfører om, at regeringen vil bruge midlerne til julehjælp i stedet.

Regeringen vil bruge 10 millioner ekstra til julehjælp i 2024, da de frivillige organisationer, der uddeler julehjælp, igen i år oplever en stor efterspørgsel.

Der er allerede afsat 5,7 millioner varige midler til julehjælp fra SSA-reserven.

Eftersom lovforslaget om udvidet varsling aldrig blev gennemført, skal midlerne omprioriteres, hvis ikke de skal bortfalde socialområdet og ende tilbage i statskassen.

Enhedslisten: Regeringen sætter udsatte op mod hinanden

Enhedslistens handicapordfører Rosa Lund har også modtaget ministerens brev. Hun er stærkt kritisk overfor manøvren, som hun betegner som sørgelig og fattig.

"Jeg synes faktisk, det er ret sørgeligt. Der er jo en rekordstor brug for julehjælp. Det er ikke fordi, jeg er uenig i det behov - det forstår jeg. Men jeg synes, det er så urimeligt, at det er mennesker med handicap, der skal betale for den her julehjælp," siger Rosa Lund og fortsætter:

"Hvad siger det om et samfund, at det er en udsat gruppe, der skal hjælpe med at betale for en anden udsat gruppe, samtidig med at vi giver skattelettelser for 18 milliarder til LEGO-arvingerne?"

Hun betegner det som en underlig konkurrence, at samfundets allermest udsatte skal slås om en lille håndfuld penge.

Regeringens argument om, at midlerne til den udvidede varsling ellers ville være røget tilbage i statskassen, da lovændringen aldrig blev gennemført, giver Rosa Lund heller ikke meget for.

Hun mener, at regeringen burde bruge pengene på det, de var tiltænkt - nemlig udvidelsen af varslingsbestemmelserne.

Regeringen vil ikke længere afsætte midler til udvidet varsling

Regeringen har med finansloven for 2025 besluttet ikke længere at afsætte midler til den udvidede varsling, da regeringen og KL i forbindelse med DUT-forhandlingerne (Det Udvidede Totalbalanceprincip) før valget i 2022 konstaterede, at de afsatte midler ikke var nok til at gennemføre lovforslaget.

Det er ved DUT-forhandlingerne, at staten kompenserer kommuner og regioner for kommunale og regionale udgiftsændringer som følge af blandt andet ny lovgivning.

2024 er derfor det sidste år, der vil være midler til udvidet varsling på finansloven.

Den beslutning møder også kritik fra Rosa Lund, der mener, særligt Socialdemokratiet har et forklaringsproblem.

"Jeg synes virkelig, Socialdemokratiet har et forklaringsproblem her, fordi de selv var med til at aftale det sammen med os, SF, Alternativet og De Radikale. De har et kæmpe forklaringsproblem overfor mennesker med handicap."

Hun vil nu rejse sagen i folketingssalen onsdag d. 4. december.

Borgere skulle varsles tidligere ved nedsættelse og frakendelse

Formålet med udvidelsen af varslingen var at varsle borgerne tidligere om kommunale afgørelser om nedsættelse og frakendelse af hjælp, så de eller deres pårørende bedre kunne nå at gå i dialog med kommunen og eventuelt påklage afgørelserne til Ankestyrelsen, inden hjælpen blev nedsat eller ophørte.

Forslaget gik ud på, at borgere i målgruppen skulle varsles mindst 14 uger, før en afgørelse om nedsættelse eller frakendelse af hjælp kunne effektueres, hvilket man allerede gør ved frakendelse eller nedsættelse af hjælp efter servicelovens bestemmelser om handicaphjælperordninger §§ 95 og 96.

Derudover ville partierne udvide den eksisterende fast track-ordning i Ankestyrelsen, så den kunne færdigbehandle klagerne indenfor varslingsperioden.

Lovforslaget nåede allerede at blive sendt i høring og skulle være trådt i kraft 1. januar 2023. Der kom dog et valg i vejen. SVM-regeringen har ikke fremsat lovforslaget.

NB-Social har kontaktet social- og boligministeren med henblik på en kommentar til, at regeringen igen vil bruge penge fra handicapområdet til julehjælp, samt hvorfor regeringen ikke længere vil afsætte midler til udvidet varsling. Ministeren er ikke vendt tilbage før deadline.