Hvis ikke snart regeringen kommer op i gear, er der en stor risiko for budgetoverskridelser i kommunerne. Det er tydeligt efter et halvt år med få konkrete resultater på det specialiserede socialområde, siden rammeaftalen på handicapområdet blev indgået.

Rammeaftalen på handicapområdet skal sikre en både økonomisk og faglig bæredygtig udvikling på handicapområdet. Det kræver dog, at initiativerne bliver gennemført. Ellers venter en dyr regning for staten ved de kommende økonomiaftaler.

Efter flere år med sprængte budgetter i kommunerne, blev den daværende S-regering og KL enige om at nedsætte et ekspertudvalg, der skulle komme med forslag, der kunne sætte en stopper for de stigende udgifter.

Det gik ikke mange minutter, fra Ekspertudvalget med Torben Tranæs i spidsen præsenterede sine anbefalinger, til at det blev angrebet fra alle sider.

Regeringen tog dog flere af anbefalingerne med ind i Sammen om Handicap-forummet, hvor de blev en del af rammeaftalen på handicapområdet.

De øvrige partier, der indgik aftalen, og de forskellige faglige organisationer var dog ikke meget for at ligge navn til Tranæs-anbefalingerne. Derfor kørte det økonomiske spor videre i et separat spor mellem regeringen og KL, ligesom det i aftaleteksten hed sig:

"Det står naturligvis partierne frit for, hvordan de forholder sig til anbefalingerne."

Det lignende egentlig en win-win situation. Regeringen og kommunerne tog tæskene for de mere upopulære forslag, mens kommunerne fik bedre styringsredskaber, og regeringen kunne høste effekten af den bedre styring ved at slippe for at skulle betale for de stigende udgifter.

Kræver lovændringer

Som bekendt er det særligt kommunerne, der har fundet pengene til de stigende udgifter og efterlyst enten flere midler eller bedre styringsredskaber. Efter den første delrapport fra Tranæs-udvalget aftalte regeringen og KL ved økonomiaftalen for 2024 at gennemføre flere af forslagene.

Mange af rammeaftalens kortsigtede initiativer stammer således fra den aftale.

Regeringen og KL var da også hurtige til at præsentere en delaftale kort efter rammeaftalen, hvor de forpligtede sig på at gennemføre flere af Ekspertudvalgets endelige anbefalinger.

Der er bare et ret stort men. For flere af de initiativer, som regeringen og KL blev enige om ved både økonomiaftalen og delaftalen, kræver, at de bliver gennemført i Folketinget.

Her hopper kæden af. For regeringen har tidligere vist, den helst ikke vil bruge sit eget flertal, men have flere partier med.

Og selvom både Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Det Radikale Venstre skrev under på rammeaftalen, har de været ret så kritiske overfor netop Tranæs-udvalgets forslag.

Regeringens tidsplan skrider

Kort efter indgåelse af rammeaftalen lavede daværende socialminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) en tidsplan, hvor der blev lagt op til, at der skulle ses på forenklingen af merudgiftsydelsen, de særligt dyre enkeltsager og effektiviseringen af socialtilsynene som noget af det første.

Ifølge NB-Socials kilder var det også ambitionen, at der skulle ligge en aftale om specialeplanlægning klar før jul.

Pt. er det dog kun effektiviseringen af tilsynene, der er blevet arbejdet med i Sammen om Handicap-forummet.

Derudover har regeringen fået revisionen af magtanvendelsesreglerne igennem, hvilket var en bunden opgave, der skulle foretages i samlingen 23/24.

Regeringen lægger dog i lovprogrammet op til, at de fleste af de aftalte initiativer skal lovbehandles til februar. Det kræver, at regeringen lander aftaler om en specialeplanlægning, en ny takstmodel, takstloft på kvindekrisecentre og herberger, merudgiftsydelsen og en beløbsgrænse for alternative tilbud.

Og det lyder i al stilfærdighed en kende optimistisk, når man ser på, hvordan det er gået hidtil.

Betal ved kasse et

Jo længere tid, regeringen er om at implementere styringsredskaberne fra rammeaftalen, jo længere tid går der, før de virker.

Det vil sige, at kommunerne kan se ind i en situation, hvor udgifterne til det specialiserede socialområde fortsat stiger, selvom regeringen ellers har forpligtet sig til at sikre økonomisk bæredygtighed.

Eftersom regeringen dermed ikke lever op til sin delaftale med KL, vil KL jo kunne kræve, at kommunerne så i stedet skal kompenseres for de stigende udgifter på socialområdet.

Formand for Kommunale Velfærdschefer, Jakob Bigum Lundberg, har allerede udtalt til NB-Social, at bliver initiativerne ikke implementeret, må de stigende udgifter igen blive et tema ved økonomiforhandlingerne til sommer.

Så regeringen kan tage den lettere kortsigtede gevinst ved ikke at gennemføre de relativt upopulære tiltag, men regningen kommer ved de næste mange års økonomiaftaler.