Det bliver rigtig dyrt for kommunerne, hvis ikke snart regeringen og Folketinget får gennemført initiativerne fra rammeaftalen på handicapområdet og delaftalen mellem regeringen og KL fra maj 2024. Sådan lyder budskabet fra flere borgmestre, som NB-Social har talt med.

Meget få af initiativerne er nemlig blevet gennemført, siden aftalerne blev indgået.

Både rammeaftalen og delaftalen mellem regeringen og KL giver kommunerne en række styringsredskaber til det specialiserede socialområde, der skal hjælpe dem med at få styr på de udgiftsstigninger, der har kendetegnet området siden 2018.

"Vi har merudgifter for et tocifret millionbeløb - godt 20 millioner kroner om året på det specialiserede voksenområde. På trods af at vi har været i gang med alt, der kunne sættes i gang af omlægninger og omstruktureringer," siger borgmester i Helsingør Kommune, Benedikte Kiær (K) til NB-Social.

Hun oplyser, at Helsingør Kommune sidste år igen valgte at tilføre området 20 millioner kroner. Alligevel har kommunen stadig store merudgifter, da udgifterne bare fortsætter med at stige.

"Vi kan jo ikke blive ved med at lægge flere penge ind hver eneste år, fordi vi ikke kan styre udgifterne - særligt på botilbudsområdet. Derfor har vi i den grad behov for nogle styringsredskaber, så vi kan holde udgifterne i ro."

Lignende budskab kommer der fra Høje-Taastrups borgmester Michael Ziegler (K), der mener, det er et problem, implementeringen går så langsomt.

Ziegler vil dog ikke formulere sit budskab som en direkte kritik, da han har indtryk af, at regeringen arbejder for at gennemføre aftalerne. Han mener dog, det er et problem, at vi ikke er kommet i mål endnu.

"De tiltag, der er aftalt i rammeaftalen, har jo en effekt. Det er ikke givet, at det i sig selv er nok til at standse udgiftsvæksten. Men den effekt, det nu har, skal vi gerne have så hurtigt som muligt, for det betyder faktisk noget derude for den velfærd, vi også skal levere til de øvrige borgere."

Afgørende at takstloftet kommer

I Københavns Kommune er det særligt takstloftet for de private botilbudspladser, som kommunen venter utålmodigt på, da kommunen som bekendt kæmper med ventelister på botilbudsområdet. Det fortæller socialborgmester Karina Vestergård Madsen (EL):

”Som socialborgmester i København er det min topprioritet i år at få nedbragt ventelisten til botilbud. Og der er det fuldstændig afgørende, at vi endelig får det taktsloft på prisen for private botilbudspladser, som regeringen har lovet kommunerne i mere end to år," siger hun i en skriftlig kommentar.

Hun mener, at nu hvor regeringen ikke har tænkt sig at tilføre flere midler til det specialiserede socialområde, så burde kommunerne i det mindste få redskaberne til at kunne kontrollere udgifterne til botilbudspladser, da botilbudsområdet driver udgiftspresset.

Derudover mener socialborgmesteren, at der også er brug for mere gennemsigtighed i forhold til priser, faglighed og kvalitet, når det gælder pladser på herberg og krisecentre.

Folketinget må selv prioritere området

Hvis ikke regeringen kan finde opbakning til rammeaftalens initiativer på Christiansborg, så må Folketingets partier selv gå ind og foretage prioriteringer på området, mener Benedikte Kiær:

"De kan jo ikke bare blive ved med hele tiden at udlicitere de her prioriteringer og så bagefter skælde os ud for de prioriteringer, vi har lavet. Så bliver de nødt til at komme ind og lave nogle prioriteringer, så vi kan få dækket den udgiftsvækst, der er."

Michael Ziegler mener, at det burde kunne lade sig gøre at komme i mål med aftalerne den parlamentariske situation taget i betragtning. Selvom regeringen har sit eget flertal, burde flere partier dog bakke op om aftalerne.

"Det her er noget, som jeg mener, en række andre partier også bør kunne bakke op omkring, fordi problemet bliver ikke ved med kun at være på kommunernes bord. Det ender med at være et problem for den til enhver tid værende regering og Folketinget, hvis ikke der kommer styr på det her område."

Socialborgmester Karina Vestergård Madsen mener, at kommunerne skal kompenseres ved økonomiforhandlingerne for 2026.

"Der er slet ingen tvivl om, at når KL forhandler med regeringen om en aftale om kommunernes økonomi for 2026, så bliver socialområdet og de øvrige velfærdsområder nødt til at blive kompenseret for det udgiftspres, vi har stået med de seneste år."

KL: Uden aftale bliver det svært at levere velfærd

Formand for KL's socialudvalg samt borgmester i Viborg Kommune, Ulrik Wilbek (V), mener også, det er vigtigt at komme i mål med aftalerne på handicapområdet:

“Det er rigtig vigtigt, at vi holder fast i den aftale, der er lavet mellem os og regeringen, og jeg håber, at Folketingets partier også vil bakke op – også selvom der er kritiske røster," siger han til NB-Social i en skriftlig kommentar. 

Han mener, at det er nødvendigt at give kommunerne bedre muligheder for at styre økonomien på socialområdet, så borgerne får den hjælp, de har brug for. Det gælder både de borgere, der har brug for et socialt tilbud, og dem, der har brug for de øvrige velfærdsydelser.

"Vi kan se, at udgifterne på socialområdet bliver ved med at stige. Og det er klart, at hvis ikke vi får flere redskaber i kassen hurtigt, så vil den udvikling fortsætte, som den har gjort de sidste mange år. Og så bliver det sværere for kommunerne at levere velfærd – til alle borgere." 

Økonomiaftalen for 2025 gav kommunerne det største velfærdsløft i 15 år. Her fik kommunerne blandt andet, hvad der svarer til opdriften på det specialiserede socialområde, selvom pengene i økonomiaftalen ikke er øremærket.

Det spor vil Ulrik Wilbek gerne fortsætte ned ad:

"Sidste års økonomiaftale markerede et sporskifte, hvor vi begynder at prioritere velfærden. Dét spor vil vi rigtig gerne fortsætte ad, når vi skal forhandle om kommunernes økonomi for 2026. Hvis det overhovedet skal være realistisk, er man nødt til at få bedre greb om socialområdet.“