Udgifterne på det specialiserede socialområde ville være steget markant mindre, hvis enhedsudgifterne til de botilbudslignende tilbud havde fulgt samme udvikling som enhedsudgifterne til de midlertidige og længerevarende botilbud.

Det oplyser social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S) i et Folketingssvar til Liberal Alliances socialordfører Katrine Daugaard.

Ifølge en mekanisk beregningen ville udgifterne på socialområdet være steget med 1,7 milliarder fra 2028 til 2021 og ikke 3,2 milliarder, som ellers er tilfældet.

Beregningerne har en række forbehold, som du kan læse om længere nede i artiklen.

Svaret skal ses i lyset af debatten om, hvorvidt det er de offentlige eller private botilbud, der driver udgifterne på det specialiserede socialområde.

"Baseret på de – i bilagsmaterialet fra Ekspertudvalget på Socialområdet – angivne aktivitetstal ville den gennemsnitlige enhedsudgift for botilbudslignende tilbud i perioden 2018 til 2021 være faldet fra 604.000 kr. til 595.000 kr. (24-pl) med den forudsætning. Samlet svarer det til, at udgifterne på socialområdet ville være steget med 1,7 mia. kr., fremfor 3,2 mia. kr. i perioden 2018 til 2021," siger Sophie Hæstorp Andersen.

Ekspertudvalget på socialområdets egne tal viser, at der er sket en markant stigning i udgifterne til botilbudslignede tilbud fra 2018 til 2021, hvor de er offentlige udgifter er steget med 19 procent.

Den stigning udgør 59 procent af den samlede ændring i perioden.

Botilbudslignende tilbud leveres primært af kommunerne.

I et skriftlig svar til NB-Social siger Katrine Daugaard, at det er dybt bekymrende, at kommunerne i så høj grad gør brug af de botilbudslignende tilbud:

"Det er dybt bekymrende, at kommunerne gør så meget brug af botilbudslignende tilbud, hvilket de jo har et økonomisk incitament til. Jeg frygter, at mange borgere dermed ikke får den hjælp, de måske i virkeligheden har behov for. Derudover er botilbudslignende tilbud en dyr og dårlig løsning," siger hun.

Katrine Daugaard mener, at der er en tendens til, at kommunerne spekulerer i at placere borgere, der skulle visiteres til et længerevarende botilbud (§108), i et botilbudslignende tilbud efter almenboliglovens §105 med støtte efter servicelovens §85.

"Det er kritisk i forhold til borgernes retssikkerhed, da det kan ruinere vedkommende, som måske er stærkt udadreagerende, og kompleksiteten gør, at de ikke kan rummes. Både de øvrige beboere samt borgeren kan blive tabere her."

Svært at sammenligne på tværs af botilbudsform

Ministeren siger dog også i sit svar, at enhedsudgifterne ikke er fuldt sammenlignelige på tværs af de forskellige botilbudsformer, da det blandt andet ikke er muligt at vurdere, om en stigning i udgifterne til botilbudslignende tilbud skyldes en ændring i borgernes behov - for eksempel fordi en ny gruppe borgere visiteres til disse.

Derudover understreger Sophie Hæstorp Andersen, at der er tale om en mekanisk beregning. Der er ikke taget stilling til, hvorvidt den er realistisk. Der er også set bort fra, at udviklingen i borgernes behov ikke nødvendigvis er den samme i botilbud som i botilbudslignende tilbud.

Selvom Ekspertudvalgets egne tal viser, at udgifterne til de botilbudslignende tilbud er steget mere end de midlertidige og længerevarende botilbud, så fraråder et af udvalgets notater også, at man sammenligner på tværs af botilbudsform.

I Notat om udgiftsudvikling på voksenområdet 2018-2021 fra Ekspertudvalgets sekretariatet står der, at stigningerne ved de botilbudslignende tilbud ikke kan betragtes isoleret fra udgifterne til midlertidige og længerevarende botilbud.

Det kan nemlig blandt andet forklares med, at der er sket en omlægning i kommunernes brug af botilbud, hvor der særligt er sket en omlægning mellem længerevarende botilbud og botilbudslignede tilbud.

Formand for Ekspertudvalget, Torben Tranæs, er også selv kritisk overfor at se på de forskellige botilbudsformer isoleret set.

"Man skulle tro, at de længerevarende botilbud var noget andet end botilbudslignende tilbud, men det er de ikke helt. Det faglige tilbud er noget nær det samme," har Tranæs sagt til NB-Social og peget på ligheder som, at tilbuddet bliver borgerens hjem, og borgeren er svær at flytte.

"Det handler mere om, at det ene skal bygges under anlægsrammen, og man ikke kan låne til det. Hvis man etablerer botilbudslignende indenfor almenloven, så kan man både låne til det, og man er udenfor anlægsrammen. Derfor er det naturligt, der har været en stigning der."

Derudover henviste han til en analyse af udgifterne til personer i botilbud, der viste, at det var på de private botilbud, at enhedsomkostningerne var steget mest.