Der er brug for en takstmodel på socialområdet.

Sådan lyder reaktionen fra socialborgmester i Københavns Kommune, Karina Vestergård Madsen (Ø), der forventer, at politikerne på Christiansborg leverer en ny takstmodel som aftalt.

"Det handler helt grundlæggende om, at prisen skal matche kvaliteten. Vi har set nogle meget store prisstigninger på private botilbudspladser, og jeg tror ikke nødvendigvis, at det har betydet bedre kvalitet for beboerne," siger hun til NB-Social.

Reaktionen kommer efter, at regeringen i samarbejde med flere af Folketingets partier landede to aftaler i sidste uge, der gav kommunerne flere styringsredskaber på socialområdet.

Det var:

• Effektiviseringen af socialtilsynet, der skal være mere risikobaseret
• Beløbsgrænse for alternative botilbud på 10 procent
• Nye regler for ægtefæller i botilbud med et varsel på tre måneder ved dødsfald
• Ny ensrettet merudgiftsydelse

Redskaberne er bare ikke helt nok til at sikre en bæredygtig økonomi, hvis man spørger socialborgmesteren.

”Det er klart, at det vil give en besparelse med en beløbsgrænse på 10 procent, hvor den i dag ligger på 25 procent. Men vi venter stadig på regeringens lovede takstmodel for det specialiserede socialområde, så vi undgår, at vi betaler for noget, som vi ikke får," siger hun.

Karina Vestergård Madsen oplyser, at prisforskellen mellem en kommunal botilbudsplads og en privat botilbudsplads til samme målgruppe i gennemsnit er 33 procent. Eftersom Københavns Kommune har en stor mangel på kommunale botilbudspladser og derfor køber rigtig mange private botilbudspladser, er det en stor udgiftspost for kommunen.

Her vil en takstmodel kunne skabe større gennemsigtighed, så kommunerne får mulighed for at vurdere og sammenligne niveauet i forhold til de kommunale tilbud.

"Jeg forventer derfor også, at regeringen og partierne bag rammetalen på handicapområdet arbejder videre med både at levere på aftalen om en takstmodel og sikre gennemsigtighed på det private botilbudsmarked.”

Borgmesteren understreger dog, at kommunerne har brug for de private tilbud, da de udfylder en vigtig opgave og passer på nogle af de borgere, som kræver højt specialiseret støtte og omsorg.

Af same årsag er kommunerne nødt til at være 100 procent sikre på, at de private tilbud har den nødvendige kvalitet, da det er skatteborgernes penge, det betaler for det.

Christiansborg burde se på koordinering af tilsyn

Et af initiativerne handler om, at regeringen sammen med rammeaftalepartierne har besluttet at ændre Socialtilsynet, så det bliver mere risikobaseret. Her skal der blandt andet foretages kontrolbesøg hvert tredje år frem for hvert år, mens tilsynet skal fokusere på de brodne kar.

I den forbindelse undrer borgmesteren sig over, der ikke også blev set på samspillet med de øvrige tilsyn.

"Men jeg må sige, at når regeringen og partierne bag aftalerne nu endelig tog fat på at se på Socialtilsynets rolle, så undrer det mig, at de forpassede muligheden for at se på samspillet med de øvrige tilsyn, der fører tilsyn med botilbuddene," siger hun og fortsætter:

"Det gælder for eksempel Arbejdstilsynet, Styrelsen for Patientsikkerhed, Brandtilsynet og Levnedsmiddelkontrollen. Det havde da givet mening, at man havde set på koordineringen af tilsyn mellem de forskellige myndigheder, så botilbuddene ikke fortsat får tre, fire forskellige meninger om, hvordan et værelse på et botilbud skal indrettes."

Som det er i dag, kommer de forskellige tilsyn ofte med modsatrettede krav, hvor det ene tilsyn kan komme med påbud om at skabe en mere hjemlig indretning, mens et andet tilsyn så en måned senere kommer med et påbud om at fjerne gardiner og møbler på grund af brandfare.

"Det er enormt ressourcekrævende, og for medarbejdere er det et cirkus af den anden verden, hvor kræfterne var bedre brugt sammen med beboerne.”

Socialborgmesteren understreger dog, at uanset om der er kontrolbesøg én gang om året eller hvert tredje, så holder Socialforvaltningen et skarpt øje med kvalitet på forvaltningens tilbud.

Det handler ifølge borgmesteren om en stærk og tydelig ledelse med særligt fokus på arbejdsmiljø, trivsel og faglighed – og om at gribe ind i tide, så forråelse ikke får lov til at opstå.