Ekspertudvalget med Torben Tranæs i spidsen er kommet med flere forslag til, hvad der skal ske med kvindekrisecentrene og herbergerne.

Udvalgets egne tal viser, at udgifterne til kvindekrisecentrene og herberger er det område på det specialiserede voksenområde, hvor udgifterne er steget procentuelt mest, da de er steget med 40 procent fra 2018 til 2022.

Med deres første delrapport foreslog udvalget som bekendt et takstloft.

Udvalget blev nedsat med henblik på at sikre en bæredygtig faglig og økonomisk udvikling på det specialiserede socialområde.

Eftersom der er forskel på herberger og kvindekrisecentre forventede udvalget forskellige takstlofter for de forskellige områder.

Samtidig vurderede udvalget, at et takstloft ville betyde, at der vil være tilbud, som vil være nødsaget til at justere serviceniveauet, fordi deres takst beregnet efter gældende regler er højere end takstloftet.

I delrapporten erkendte udvalget, at et takstloft ikke løste kommunernes udfordringer med at styre kapaciteten eller bredden af målgruppen.

"Det bør derfor overvejes at gennemføre yderligere tiltag for at styrke kapacitetsstyringen på området eksempelvis via en koordinering i det eksisterende rammeaftalesamarbejde. Kapacitetsstyringen kan også styrkes ved opdeling af opholdet i en indledende akutfase, hvor lederen har visitationskompetencen, hvorefter kommunen overtager visitationskompetencen."

I den endelig rapport vendte udvalget også tilbage til tilbud underlagt selvmøderprincippet, hvor Ekspertudvalget blandt andet fokuserede på vigtigheden i princippet:

"Det er afgørende for Ekspertudvalget at slå fast, at det skal være muligt for borgere med et akut beskyttelsesbehov selv at møde op på et krisecenter og lade sig indskrive af lederen uden forudgående kommunal visitation. Det, mener Ekspertudvalget, er en afgørende forudsætning for at kunne imødekomme denne målgruppes særlige behov, herunder særligt behovet for akut beskyttelse."

Der er dog stadig behov for at sikre bedre muligheder for, at kommunen kan hjælpe borgeren og dennes eventuelt ledsagende børn tilbage til en selvstændig tilværelse uden vold - når der ikke længere er et akut beskyttelsesbehov.

Udvalget vurderede, at lange ophold på krisecentre i udgangspunktet ikke er ønskværdigt, da borgeren skal tilbage til en selvstændig tilværelse uden vold i egen bolig, og eventuelt ledsagende børn skal have en normal opvækst med skolegang og fritidsaktiviteter.

Derfor er endemålet altid, at borgeren skal tilbage til en selvstændig tilværelse uden for et krisecenter som muligt - under hensyn til borgerens konkrete situation og behov.

På den baggrund foreslog udvalget: