Der kunne være en vis bekymring i det danske kommunelandskab, om at den heftige miltære oprustning vil koste på velfærden og dermed snøre sækken med penge til kommunernes økonomiaftale 2026 lidt mere til, en hvad der først var forventet. Det skriver NB-Økonomi.

Først meddelte Finansministeriet onsdag, at det finanspolitiske råderum for 2030 opjusteres med 21,25 mia. kr. En opjustering, der alt andet lige må give landets kommuner forhåbninger om en god økonomiaftale for 2026.

Meldingen kom dog stort set samtidig med, at regeringen på et pressemøde i statsministeriet præsenterede en ny forsvarsfond på samlet 50 mia. kr. til yderlig finansiering af militær oprustning i 2025 og 2026. Regeringen og partierne bag forsvarsforliget havde allerede afsat knap 200 milliarder kroner til forsvaret frem mod 2033.

"Sådan i træsko længder, så er opjustering af råderummet stort set også det, man gerne vil bruge på forsvaret. Groft sagt, så er den offentlige økonomi intakt ud fra de ting, vi normalt måler efter. Så det vil sige, at den kommuneaftale, man kunne have regnet med inden (forsvarsfond red.), den er formentlig nogenlunde det samme, som den kommuneaftale, man kan regne med efter," siger tidligere overvismand, professor i økonomi på Århus Universitet, Michaels Svarer.

Der er også et men, for det går faktisk ifølge professor Michael Svarer så godt med dansk økonomi, at udgifter til forsvarsoprustning af bagvejen kan blive et problem for kommunerne:

"Altså beskæftigelsen er rekordhøj. Og det vil sige, at det taler jo egentlig for, at man skal føre det, vi kalder en lidt stram finanspolitik. Og man kan sige, at det, at man putter en masse penge i forsvaret, det er jo ikke stram finanspolitik. Det er jo det modsatte. Her lemper man finanspolitikken. Så det er en lille diskussion, om man måske skal holde lidt igen andre steder ud fra sådan et konjunktur- eller stabiliseringsøkonomisk synspunkt."

Så selvom der er penge nok, så kan både mange milliarder til militær, og en meget god økonomiaftale for kommuner muligvis blive en lidt for lempelig finanspolitik for finansministeren.

Tidligere overvismand, professor, Michael Svarer har tidligere været ude og tale for, at der er plads til en god økonomisk aftale for kommunerne.

Statsministeren nedtoner tidligere positive kommunetoner

På et pressemøde i sidste uge om forsvarsfonden undlod Statsminister Mette Frederiksen (S), forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) helt at nævne investeringer i velfærd

"Jeg tror egentlig, at alle landets kommuner kan se, hvad det er for en situation, vi er i, og også har stor respekt for, at økonomien skal hænge sammen," sagde statsministeren, da NB-Økonomi spurgte til kommunernes rolle i råderumsopjusteringen. "Vores opgave bliver at balancere, men forsvarssikkerheden er bunden."

Det er en markant anderledes tone end i september, hvor Frederiksen på S-kongressen i Aalborg sagde til landets borgmestre: "Skal vi ikke blive enige om, at én rigtig god økonomiaftale ikke er nok? Vi fortsætter det her arbejde."