Det bliver svært at finde de brodne kar, nu hvor udgiftsrammen skal reduceres med 30 procent.

Sådan lyder budskabet fra de fem socialtilsyn, der er gået sammen om et fælles høringssvar til aftalen om effektiviseringen af socialtilsynet.

Regeringen har sammen med partierne bag rammeaftalen besluttet, at socialtilsynet skal effektiviseres og være mere risikobaseret.

Læs aftalen her.

Her er idéen, at tilsynene skal have fokus på de brodne kar og tilbuddene med problemer.

Med aftalen bliver tilsynstrykket reduceret med 30 procent. Blandt andet bortfalder kravet om et fast årligt tilsyn.

Alle tilbud skal nu have tilsynsbesøg hvert tredje år, mens plejefamilier skal have tilsynsbesøg hvert andet år.

Tilsynene slår i høringssvaret hårdt ned på, at udgiftsrammen skal reduceres med 30 procent. Samtidig skal socialtilsynets takster og objektive finansieringsandele afholdes inden for en samlet økonomisk ramme.

"Med andre ord sættes der en grænse for, hvor meget socialtilsynene kan opkræve i takster og objektiv finansiering, og dermed også for, hvor mange ansatte socialtilsynene kan ansætte til at varetage tilsynsopgaven," skriver tilsynene og fortsætter:

"Dette uafhængigt af antallet af tilbud og plejefamilier, antallet af sanktioner eller antallet af ansøgninger om nygodkendelser og væsentlige ændringer. Det vurderes stærkt uhensigtsmæssigt og kan få betydning for socialtilsynenes muligheder for at leve op til loven."

Konkret vurderer de fem tilsyn, at den lavere udgiftsramme vil reducere tilsynstrykket med mere end de 30 procent, som aftalen ellers ligger op til.

Udfordring at finde de brodne kar

Partierne bag aftalen om effektiviseringen af socialtilsynet peger på en række risikofaktorer, som kan indgå i den nye risikomodel, socialtilsynene skal fastlægge.

Det er faktorer som: Højt sygefravær, høj personalegennemstrømning, lederskifte, magtanvendelser og whistleblowerhenvendelser.

Men en opgørelse fra socialtilsynene viser, at de risikofaktorer er tilstede i 75 procent af tilbuddene i løbet af et år.

Derudover er alle nygodkendte plejefamilier og tilbud kategoriseret som "gule", indtil de er blevet godkendte og kvalitetsvurderet i drift.

"Det vil sige, at tre fjerdedele af alle tilbud indgår i en vurdering af en potentiel risiko for forringet kvalitet."

Hvis socialtilsynene skal indhente aktuel og valid data om risikofaktorerne, så de kan finde de brodne kar, vil det netop kræve ressourcer, skriver socialtilsynene.

Misvisende præmisser

Tilsynene mener også, at der er en række forkerte præmisser bag den nye aftale.

Regeringen har lagt vægt på, at 98 procent af tilsynsbesøgene ikke fører til reaktioner. Det er dog forkert, da man ifølge socialtilsynene bør se bredere end afgørelser om sanktioner.

Derfor bør man også se på dialogmøder, varsling om sanktioner, ekstra tilsynsbesøg, manglende budgetgodkendelse og ændringer i godkendelsesrammen.

Socialtilsynene mener også, at præmissen om stigende udgifter er forkert, da taksterne har været relativt stabile. Taksterne er alene steget, når ny lovgivning har givet tilsynene flere opgaver eller ved overenskomststigninger.

Socialtilsynene er også kritiske overfor anklagerne om, at deres tilsyn er unødigt bureaukrati og udgiftsdrivende. De argumenterer i stedet for, at tilsynene bidrager til, at midlerne bruges bedst muligt på socialområdet.

NB-Social har henvendt sig til social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen for en kommentar til høringssvaret.

Hun udtaler i en skriftlig kommentar:

”Jeg er i gang med at se på de høringssvar, der er kommet ind. Og lige som processen normalt er, vil jeg derefter tage stilling til, om det giver anledning til justeringer.”

Læs det fulde høringssvar her eller nedenfor: