Kortere amningsperiode, dårligere mad- og måltidsvaner og mindre fysisk aktivitet. Det er nogle af de udfordringer, børn, der vokser op i fattigdom, møder.

Konsekvensen er, at børn, der vokser op i fattigdom, oftere har sundhedsmæssige udfordringer end deres jævnaldrende. Allerede i det første leveår er der forskelle.

Det viser en ny rapport, der er udarbejdet af Databasen Børns Sundhed og Statens Institut for Folkesundhed.

”Børn og unge, der er udsat for børnefattigdom, er i en særligt sårbar position og har på en række parametre dårligere udvikling, trivsel og sundhed end andre børn. Disse forskelle starter tidligt i barnets liv, og da vi ved, at udfordringer med børns trivsel og sundhed i værste fald kan have konsekvenser også senere i livet, er det selvfølgelig bekymrende at se denne ulighed,” siger postdoc og medforfatter til rapporten, Sanne Pagh Møller fra Statens Institut for Folkesundhed i en pressemeddelelse.

Allerede i barnets første leveår ses markante forskelle. Det drejer sig om, hvorvidt barnet ammes fuldt i mindst fire måneder. Bemærk: Sundhedsstyrelsen anbefaler fuldamning til omkring seks måneder.

Her er der en mindre andel af spædbørn fra fattige familier, der bliver fuldammet. 51 procent af børn udsat for fattigdom bliver ikke ammet i mindst fire måneder, mens det er 38 procent for andre børn.

Den ulighed fortsætter op i barndommen. Det ses blandt andet ved fysisk aktivitet.

En større andel af børn i fattigdom i ind- og udskolingsalderen opfylder ikke Sundhedsstyrelsens anbefaling om at bevæge sig mindst en time om dagen.

Samtidig får de oftere en bemærkning fra sundhedsplejersken i deres journal om søvnproblemer, højt BMI og manglende fysisk aktivitet.

”Vi ser også en klar forskel i kost- og måltidsvaner. Sundhedsplejersker registrerer oftere bekymringer for børn i fattigdom, fordi de springer måltider over eller har et usundt kostmønster, f.eks. i form af ikke at spise nok frugt og grønt,” forklarer Sanne Pagh Møller.

Sanne Pagh Møller mener, der er brug for en tidlig indsats til at bryde den negative sociale arv og sikre, at alle børn får en sund start på livet.

Rapporten bygger på sundhedsplejerskernes journaldata fra kommuner, der deltager i samarbejdet Databasen Børns Sundhed. Dataene er koblet med nationale registre og inkluderer mere end 340.000 spædbørn, indskolings- og udskolingselever.