
"Vores takstmodel er en meget transparent takstmodel. Den består af en basistakst og en ydelsestakst." siger social- og handicapchef, Anita Bahnsen - Foto: PR-foto
Socialchef: Takstmodel har skabt mere transparens på socialområdet
Regeringen ser mod Gentofte Kommunes takstmodel som inspiration til dens kommende udspil. Socialchef Anita Bahnsen fortæller her, hvad kommunens takstmodel kan og kommer med ønsker til regeringens.
Udgivet: 25/03/2025
Inden sommer vil regeringen lande en aftale om en takstmodel på det specialiserede socialområde.
Her kigger regeringen og Sammen om Handicap-forummet blandt andet på Gentofte Kommunes takstmodel.
NB-Social har derfor talt med social- og handicapchef Anita Bahnsen om, hvad Gentofte Kommunes takstmodel kan.
"Vores takstmodel er en meget transparent takstmodel. Den består af en basistakst og en ydelsestakst." siger Anita Bahnsen til NB-Social og fortsætter:
"Basistaksten er altid fast per tilbud, og dækker de udgifter, som altid vil være der, før der kommer borgere. Ydelsestaksten er så udmålt i forhold til den enkelte borger, der kommer ind i tilbuddet. Man kan se, hvad borgerens støttebehov er, og det afspejler sig så i den ydelsestakst, i forhold til den udmålte tid for at give borgeren den hjælp."
På den måde er modellen både transparent og meget enkel, mener Anita Bahnsen.
Opgør med særtakster
Netop transparensen har været vigtig for Gentofte Kommune, da det er en stor sælgerkommune, der står i en konkurrencesituation.
Her bliver kommunen ofte mødt af et ønske om transparens. Både fra kommunens egen myndighedsafdeling, der jo også køber af kommunen, såvel som af andre kommuner.
"Det er meget tydeligt, hvad det er, du kan få på tilbuddet, og hvad det koster. Det gør også, at du kan lave det her opgør med særtakser. Mange kommuner har oplevet, at der var en fast takst. Men så når borgeren blev dårligere, eller skulle have mere støtte, så har man lagt en særtakst ovenpå."
Modellen givet øget fokus på borgernes behov
Gentofte Kommunes takstmodel har ikke nødvendigvis givet kommunen en bedre økonomistyring med det specialiserede socialområde.
Til gengæld er det blev tydeligere, hvem der koster hvad.
"Det er mere tydeligt, hvad vi køber og sælger. Nogle borgere er blevet billigere, og andre dyrere," siger Anita Bahnsen og fortsætter:
"Men det har givet et øget fokus på borgerens konkrete og individuelle behov. Så det korte svar er, området er ikke blevet billigere, men det er blevet tydeligere, hvem der koster hvad."
Samtidig har det også gjort kommunen mere konkurrencedygtig, fordi der er et større fokus på borgerens behov. På den måde er tilbuddene meget opmærksomme på hverken at over- eller underkompensere borgerne.
Ønsker til regeringens model
Anita Bahnsen har flere ønsker til regeringens bebudede takstmodel.
Det er særligt afgørende, at den bliver transparent.
"Jeg synes, det er vigtigt, at de har transparens med i forhold til, hvilke udgifter man har lov til at indregne, og hvilke man ikke har. Så synes jeg, det er rigtig vigtigt med grænser for overskud på salg. Her kigger jeg jo særligt på det private marked, som er meget svært for os at styre, når vi køber ind."
Her kan regeringen se mod Sverige, hvor der netop er grænser for, hvor store overskud, private må tage ud.
Anita Bahnsen tilføjer, at man her skal man gå væk fra at basere det på de indrapporterede budgetter men kigge på regnskaberne, når man ser på overskuddet.
En erfaring Gentofte Kommune har gjort sig er dog, at man skal passe på, takstmodellen ikke bliver alt for detaljeret.
Sidst opdateret: 25/03/2025 - 09:54














































