"Det er helt oplagt at se på den slags løsninger, som KKR Syddanmark har fundet," siger Jakob Bigum Lundberg fra Kommunale Velfærdschefer.

"Det er helt oplagt at se på den slags løsninger, som KKR Syddanmark har fundet," siger Jakob Bigum Lundberg fra Kommunale Velfærdschefer. - Foto: PR-Foto

Kommunale Velfærdschefer roser KKR løsninger på botilbudsområdet

Både KKR Syddanmark og Sjælland har lavet underskudsmodeller, der skal gøre det mere attraktivt at oprette botilbud. Det falder i god jord hos Kommunale Velfærdschefer, der mener, det er oplagt at se på den slags løsninger.

Udgivet: 25/03/2025

Mads Høyer Hansen

Redaktør

Del artiklen:

Flere KKR-samarbejder er i fuld gang med at finde løsninger på botilbudsområdet, så kommunerne selv kan øge kapaciteten.

Seneste kan vi på NB-Social fortælle, at man i KKR Syddanmark har lavet en udvidet underskudsmodel, hvor en kommune bed ved etablering af et nyt botilbud i op til tre år kan få 50 procent af underskuddet dækket af de øvrige kommuner i Syddanmark, såfremt der måtte opstå underskud som følge af en mere langsom ibrugtagning af pladserne end ventet.

Fik du læst?

Sådan vil KKR Syddanmark løse stor udfordring på botilbudsområdet

Det får ros med på vejen fra Kommunale Velfærdschefers formand, Jakob Bigum Lundberg.

”Det er helt oplagt at se på den slags løsninger, som KKR Syddanmark har fundet. Ekspertgruppen for det specialiserede område pegede jo i sin tid på behovet for at udbygge med flere kommunale botilbud for at få bedre styr på udgiftsudviklingen, og en af de største barrierer for at det kan ske, er netop det her med, hvilken kommune skal lige påtage sig den driftsøkonomiske risiko – især i opstartsfasen," siger Jakob Bigum Lundberg til NB-Social.

Her henviser Bigum til, at når en kommune vil oprette et botilbud, så påtager den sig et driftsherreansvar. Både ved etablering og den løbende drift.

Det gør sig særligt gældende for de tilbud, der er målrettet borgere med specialiserede behov, da målgruppen er lille på landsplan og efterspørgslen kan variere.

Derfor er det mere attraktivt at vente på, en anden kommune etablerer botilbuddet. Men hvis alle kommuner venter, kommer der ikke den nødvendige kapacitet på botilbudsområdet.

"Det er flere KKR i gang med at finde forskellige løsninger på, og jeg synes, at det tilsammen er lidt imponerende, at kommunerne på den måde tager et politisk ansvar og løfter det sammen nu,” udtaler Jakob Bigum Lundberg.

Direktør for Greve Kommune, Morten Bøgelund Andersen ser det også som en farbar vej. Han var formand for en styregruppe, som KKR Sjælland havde nedsat til at komme med forslag til, hvordan kommunerne i Region Sjælland kunne tøjle udgifterne på det specialiserede socialområde.

Her har alle 17 sjællandske kommuner godkendt et sæt fælleskommunale principper, der både indeholder en underskudsgaranti og muligheden for at oprette og drive egentlige §60 selskaber på botilbudsområdet.

Fik du læst?

Kommuner går sammen for at tøjle udgifter: Vil kun bruge standardkontrakter

Sidst opdateret: 25/03/2025 - 10:02

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Social er en nicheportal om det specialiserede socialområde samt socialpolitik. Portalens formål er at sikre aktørerne inden for socialområdet substantiel information om sociallovgivningen og det specialiserede specialområde.
Vi ser på de sociale og økonomiske effekter af den gennemførte politik – på Christiansborg såvel som i kommunerne.

Læs mere om NB-Social her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]