Formand for Kommunale Velfærdschefer genvalgt

Kommunale Velfærdschefer: Der skal styr på myndighed og finansiering inden opgaveflyt

AI-klager skaber nye udfordringer for kommunerne

Forhandlinger om SSA-reserven er begyndt: Sådan vil regeringen bruge en halv milliard

Jammerbugt Kommune finder erfaren ny socialdirektør

KL: Offentlige og private aktører skal have samme betaling, når de løser ens opgave

100 millioner fra Lego Fonden skal styrke beslutninger om børn og unge

Det specialiserede socialområde har taget seks ud af ti kroner af velfærdsløft

Stor forskel på kommunernes udgifter til de specialiserede områder

Slagelse Kommune frikendes i sagen om brud på menneskerettighederne

Mennesker med psykiske lidelser og udviklingshandicap lever mellem syv til 20 år kortere. - Foto: PR-Foto: Det Centrale Handicapråd

16 anbefalinger skal sikre et sundere og længere liv for personer med handicap

Personer med handicap lever generelt et mere usundt liv med større ensomhed, flere smerter og mindre motion. Det vil Det Centrale Handicapråd gøre noget ved med 16 anbefalinger.

Udgivet: 27/03/2025

Mads Høyer Hansen

Redaktør

Del artiklen:

Personer med handicap oplever en stor ulighed i sundhed, sammenlignet med personer uden handicap.

Mennesker med psykiske lidelser og udviklingshandicap lever mellem syv til 20 år kortere, har flere smerter og oplever ulige behandling i sundhedsvæsenet.

Det forsøger Det Centrale Handicap Råd nu at gøre noget ved. Derfor præsenterer rådet nu 16 forslag, der skal sikre mere lige adgang til sundhed, fjerne barrierer i sundhedsvæsnet og styrke den forebyggende indsats.

Anbefalingerne har både fokus på sundhed i en national handicappolitisk handlingsplan, sikre status på tilgængelighed til klinikker og gøre det muligt at få sin ledsager med i sundhedsvæsenet, hvis man har brug for det.

”Mennesker med handicap bør have ret til et sundt liv uden at risikere at dø tidligere end resten af befolkningen. Det tror jeg, de fleste kan blive enige om – men virkeligheden ser anderledes ud. Uligheden i sundhed er markant, og det går ud over livskvaliteten for mange. Derfor er det afgørende, at vi handler nu,” siger formand for Det Centrale Handicapråd, Mogens Lindhard, i en pressemeddelelse.

Ubevidste fordomme og ulige behandling i sundhedsvæsnet

Ifølge Det Centrale Handicapråd mangler der en del forskning i de bagvedliggende årsager. Dog viser studier, at personer med psykiske lidelser har større risiko for at dø af fysiske sygdomme, fordi de ofte får en mindre optimal behandling-

Det skyldes blandt andet ifølge Behandlingsrådet, at sundhedspersonale fejltolker symptomer og forbinder dem med patientens psykiske diagnose – eller afholder sig fra at iværksætte behandling af frygt for, at patienten ikke kan følge en behandlingsplan.

Det skyldes dog ikke ond vilje fra sundhedspersonalets side, men handler i stedet om manglende bevidsthed om de underliggende fordomme, som alle går rundt med. "

Vi skal have afsat midler til at undersøge de strukturelle barrierer i sundhedsvæsnet. Jeg kan ikke forestille mig, at der er tale om bevidst diskrimination, men vi bliver nødt til at tage de ubevidste fordomme og systematiske problemer alvorligt. Kun sådan kan vi sikre, at mennesker med handicap får den behandling, de har ret til."

Læs mere her.

Læs anbefalingerne her

Hav fokus på sundhed i national handlingsplan på handicapområdet.
Afsæt midler til forskning om mødet med sundhedsvæsnet og barrierer, der skaber ulighed i sundhed for personer med handicap.
Udarbejd kampagne og materiale om ubevidste og bevidste holdninger og fordomme hos sundhedspersonale.
Styrk indsatser, der skal øge bevidstheden om personer med handicap og deres behov samt barrierer i mødet med sundhedssystemet hos sundhedspersonale, fx uddannelses- eller peer-indsatser.
Tænk universelt design ind i udviklingen af sundhedsvæsnet for at sikre tilgængelighed for alle handicaptyper.
Hav et mere helhedsorienteret fokus på tilgængelighed gennem hele brugerrejsen fra hjem til sundhedstilbud og stil mere konkrete krav i bygningsreglementet.
Forpligt alle sundhedsbehandlere til at indberette og angive status på tilgængelighed til klinikker. Kravene bør tage højde for alle handicaptyper samt være konkrete og ensrettede.
Skab et bredt udbud af almene og specialiserede sundhedstilbud, der er tilgængelige for personer med alle typer handicap, i nærområdet.
Forpligt egen læge eller patientansvarlig læge på sygehuset til at anvise nærmeste tilgængelige sundhedstilbud, hvis det eksisterende tilbud ikke er tilgængeligt.
Sikr, at alle personer med handicap, der på grund af handicappet ikke har mulighed for selv at køre bil eller tage offentlig transport, kan få befordring eller godtgørelse af transport til og fra alle typer sundhedstilbud.
Lad retten til vederlagsfri tolkebistand omfatte alle tilbud i sundhedsvæsnet og være baseret på faste, objektive kriterier frem for lægens skøn. For patienter med varige funktionsnedsættelser, der medfører behov for tolkning, bør retten være varig.
Alle personer med handicap bør have mulighed for at være omfattet af tovholderfunktionen i de almenmedicinske tilbud, hvis de ønsker det.
Justér eksisterende ledsagerordninger i serviceloven, så personer med handicap kan få sin kendte ledsager med som støtte hele vejen gennem sundhedssystemet.
Afskaf eller sænk loftet over egenbetaling og/eller giv større tilskud til medicin og behandlinger, som er nødvendige for personer med alle typer handicap.
Indfør en årlig helbredssamtale for personer med handicap hos egen læge med særligt fokus på deltagelse i forebyggende tiltag og indsatser.
Indfør et permanent årligt sundhedstjek for alle personer med handicap på botilbud med særligt fokus på deltagelse i forebyggende tiltag og indsatser.