De komplicerede regler på socialområdet skaber en dårlig relation til borgerne, og tilliden til kommunerne bliver reduceret markant. Derfor er der behov for et opgør.

Sådan lyder budskabet fra direktør for Sociale Forhold og Beskæftigelse i Aarhus Kommune, Erik Kaastrup-Hansen.

"Det her gør simpelthen ikke noget godt for borgerne og deres tillid til systemet. Og det gør det bestemt heller ikke for systemet og systemets troværdighed, at vi har nogle regler, der er meget svære at administrere. Og endnu værre bliver det, når staten skal refundere halvdelen af udgifterne," siger Erik Kaastrup-Hansen til NB-Social.

Erik Kaastrup-Hansen understreger, at borgerne selvfølgelig skal have den hjælp, de er berettigede til, men der er behov for en forenkling af reglerne, så kommunerne undgår tovtrækkerier og klagesager, der skader samarbejdet mellem kommunerne og borgerne.

Udmeldingen kommer efter, at Ankestyrelsen netop har offentliggjort Handicapsagsbarometeret, der undersøger udvalgte paragraffer på det specialiserede socialområde.

I 2024 have Ankestyrelsen fokus på merudgiftsreglerne, og barometeret viste, at der var retlige mangler i hver anden sag på børnehandicapområdet.

Modsat viste rapporten om voksenhandicapområdet, at kommunerne overholdt de retlige krav i ni ud af ti merudgiftssager.

Men ifølge Erik Kaastrup-Hansen handler det netop om, at reglerne på voksenområdet er mere simple at administrere efter.

"Vi bruger rigtig meget tid på at både læse praksisundersøgelser og afgørelser samt følge undervisningsforløb hos Ankestyrelsen. Men de her merudgiftsregler er så svære at administrere efter, og det er til skade for den gode relation til borgeren."

Her ville mere simple regler resultere i en bedre dialog mellem kommune og borgere, en hurtigere hjælp samt færre penge brugt på administration.

Hjemvisning er ikke lig forkert afgørelse

Derudover retter han en kritik af mediedækningen af de retlige mangler på børnehandicapområdet.

For ofte er der nemlig tale om, at det er sagsoplysningen, der halter. Det ville betyde, at var sagen blevet påklaget til Ankestyrelsen, ville det føre til en hjemvisning og ikke en ændret eller annulleret afgørelse.

"Når man så ser på, hvor mange eller nærmere hvor få ændringer Ankestyrelsen laver, så er det misvisende at sige, at 50 procent bliver omgjort."

Erik Kaastrup-Hansen peger på flere sager fra Aarhus Kommune, som blev hjemvist af Ankestyrelsen. Eksempelvis oplevede kommunen forældre, der ønskede at få betalt deres barns vinterhuer, fordi barnet ofte mistede huen på grund af en opmærksomhedsforstyrrelse.

Her afviste Aarhus udgifterne, da kommunen mente, det var en almindelig udgift for familier med børn i børnehavealderen. Men her mente Ankestyrelsen, at sagsbehandleren først skulle analysere, om der reelt var behov for en vinterhue og derefter foretage en mindre markedsanalyse af priserne.

Et andet eksempel fra kommunen er, at Aarhus Kommune fik kritik for at glemme at vedlægge en klagevejledning, da kommunen tilkendte borgeren den støtte, som borgeren havde bedt om.

Regeringen vil ændre merudgiftsreglerne

Tilbage i januar landede regeringen sammen med Det Konservative Folkeparti, De Radikale og SF en aftale om merudgiftsreglerne.

Her var ambitionen at gøre reglerne mere ensrettet og automatiseret. Samtidig skiftede ydelsen navn til kompensationsydelsen.

Netop den aftale har Erik Kaastrup-Hansen store forhåbninger til, såfremt den faktisk bliver gennemført i Folketinget, da det bliver nemmere for borgeren at få refunderet sine merudgifter.

"Jeg synes, at det forslag, der ligger, det er en klar forbedring for os alle sammen. Borgeren slipper for at skulle samle alle de her kvitteringer for at få en refusion af udgifter." siger han og fortsætter:

"Der er også et højere niveau, hvor borgeren også kan få dækket de ekstra merudgifter, hvis borgeren kan dokumentere dem. Det er selvfølgelig en udfordring, at der stadigvæk indtil man når det punkt, er et dokumentationskrav."

Her mener Erik Kaastrup-Hansen dog, politikerne med fordele kunne lade sig inspirere af håndværkerfradraget, hvis politikerne vil have en model med mindre administration.