De stigende udgifter på socialområdet gør det svært for kommunerne at fastholde succeserne.

En kommune som Høje-Taastrup har de seneste år haft succes med at stabilisere udgifterne.

Kommunen oplevede en stort fald i udgifterne fra 2021 til 2022, holdt niveauet i 2023 og oplevede så en lille stigning i 2024.

Alligevel er der sorte skyer i horisonten, og centerchef i Social- og Arbejdsmarkedscenter i Høje-Taastrup, Susanne Strandkjær, forventer, at kommunen vil opleve udgiftsstigninger i 2025.

"Så vores succes er også ved at få en ende, hvis man kun måler det på udgiftsudviklingen. Alle vores indsatser, der har været en succes indtil nu, har gjort, at kommunen har kunne kompensere for det store udgiftspres. Havde vi ikke gjort det, var udgifterne steget yderligere. Men det er to modsatrettede effekter," siger hun og fortsætter:

"Så vi kan ikke længere kompensere udgiftspresset nok, men vi fortsætter selvfølgelig med succeserne."

Udgifterne på det specialiserede socialområde har været stigende siden 2018, hvilket har presset kommunerne over hele landet. På trods af det er det lykkedes flere kommuner at tøjle udgifterne midlertidigt.

Et eksempel er en kommune som Faaborg-Midtfyn.

Alligevel ender det ofte med, at kommunerne ikke kan fastholde succesen, og udgifterne stiger igen.

Det har kommunen gjort for at holde udgifterne i ro

Selvom det formentligt vender i 2025, har Høje-Taastrup Kommune iværksat op til flere initiativer, der har kunne hjælpe kommunen med at modstå udgiftspresset.

Det har blandt andet været tættere opfølgning, hvor sagsbehandlerne har langt færre sager, så de kan lave et bedre samarbejde med borgeren og botilbuddene og dermed sikre borgerens progression.

Den tættere opfølgning bliver nu også udvidet til herbergsområdet, hvor kommunen oplever et stort pres, da flere borgere søger til herberger. Det bliver derfor et nyt fokusområde for kommunen.

Et andet succesfuldt initiativ er det, kommunen kalder SPIR, hvor borgeren får støtte hjemme ved dem selv - helt op til 24 timer i døgnet - i stedet for at bruge botilbud.

"Det er to meget virksomme måder at arbejde på. Det giver os stadigvæk ret store økonomiske effekter. Men det, der jo er så fantastisk, det er jo også, at borgerne er virkelig glade for det. Vi kan se, at vi leverer noget, der er bedre til borgerne, og vi kan faktisk også gøre det billigere, end vi kunne før."

Kommunen er oppe på 70 borgere, der får SPIR støtte. Mange af dem ville ellers have behov for en botilbudsplads.

Og indtil nu har det virket, hvilket gør, at kommunen i 2024 kan holde niveauet fra 2021. Det tal skal ses i lyset af, at Høje-Taastrup Kommune har oplevet en relativt stor befolkningstilvækst, hvilket gør, at der er kommet flere borgere, der potentielt kunne være i målgruppen.

"Vi taler hele tiden med medarbejderne om, hvad vi kan gøre bedre for borgerne. Fordi det, der er bedre for borgerne, det er næsten altid også billigere. God kvalitet giver god økonomi, fordi det betyder, tingene virker, og så klarer borgerne sig bedre selv."

Vækst i udgifterne til herberger

Nogle af de udfordringer, som Høje-Taastrup Kommune står overfor, er en stor vækst i udgifterne til herberger, hvor der som bekendt er selvmøderprincip. Kommunen oplever også stigninger ved kvindekrisecentre, men væksten er størst ved herberger.

Det er både en stigning i antallet af borgere, der har behov for herberger. Men der er også stigende priser.

Derudover er botilbudsområdet også en stor udfordring for kommunen, da det er meget svært at navigere på markedet.

"Vi mangler valgmuligheder. Det er meget svært for os, når vi skal ud og finde en ledig plads til en borger, der har brug for en bogtilbudsplads. Vi har som regel ikke rigtig noget at vælge imellem," siger Susanne Strandkjær og fortsætter:

"Vi ender tit på det private marked med de borgere, der har et omfattende behov. Og her har vi en dårlig forhandlingssituation."

Kommunen har oplevet en stor stigning i de særligt dyre enkeltsager. I 2020 havde kommunen 28 sager, der kostede over 2 millioner. Det gav en samlet pris på 84 millioner.

I 2023 var det 34 sager, der gav en samlet pris på 99 millioner. (Tallene er i 2024 PL)

Samtidig har kommunen på det seneste oplevet en stigning i antallet af enkeltsager, der koster mere end 4 millioner kroner.

Tjener penge på sociale tilbud

Susanne Strandkjær understreger, at der er masser af gode private leverandører på socialområdet. Dog har hun hæftet sig ved, at nogle af de private tilbud tjener uforholdsvis mange penge på at drivene tilbuddene, hvilket presser priserne op.

"Der er nogle private leverandører, der har fundet ud af at tjene penge på det her. Der er nogle selskabskonstruktioner, der er rigtig uheldige og suspekte."

Høje-Taastrup har netop haft sag i Socialtilsynet med et tilbud, hvor der blev trukket en 200 til 300 procent ud til overskud, der var høje lederlønninger og der flere underselskaber med økonomiske bevægelser mellem sig.

Tilsynet kan dog ikke gøre andet end at komme med en bemærkning om, at tilbuddet er uforholdsmæssigt dyrt, hvilket tilsynet også gjorde ved denne sag.

En generel udfordring på botilbudsområdet er dog, at så længe der ikke er nok kapacitet i det offentlige, så der er alternativer til de private tilbud, så er kommunerne i en dårlig forhandlingssituation, da der stadig er behov for pladserne.

"Så enten skal der være noget lovgivningsmæssigt regulering i form af takstlofter og takstregulering, så man har noget fast regulering i det offentlige. Eller også skal man have noget mere kapacitet, som kommunerne blandt andet har fået af lånepuljen."

Her åbner Susanne Strandkjær op for, at også regionerne skulle kunne få penge fra lånepuljen, der blev aftalt med økonomiaftalen for 2024.

En tredje løsning er at gå sammen på tværs af kommuner, som man blandt andet har set i KKR Sjælland. De har de også talt om i socialchefkredsen i Region Hovedstaden at prøve kollektivt at gå i dialog med tilbud, der ikke vil bruge KL's standardkontrakter.